Det er velkendt, at en af udfordringerne med elbilerne er, hvor langt de kan køre på en opladning. Den problemstilling har faktisk fået sin egen betegnelse: 'rækkeviddeangst' eller på engelsk 'range anxiety'.
Men nu ser det ud til, at forskerne kan dulme lidt af rækkeviddeangsten. Denne uge har nemlig budt på flere spændende nyheder, hvis du er et batteri-bekymret gemyt.
En af de gode nyheder kommer fra et forskerhold fra Penn State University i USA, som er ved at nå i mål med et langdistance-batteri, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Forskernes kur skal – lidt forsimplet sagt – findes i et batteri, der lynhurtigt opvarmes til 60 grader og lades op med 80 procent på blot 10 minutter. Derudover kan batteriet køre over 400 kilometer på en opladning, og når batteriet ikke er i brug, køler det så ned igen, ifølge pressemeddelelsen.
På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om batteriet i udviklingsfasen, der ifølge forskerne bag har en levetid på over to millioner kilometer.
Resultaterne er fremlagt i tidsskriftet Nature Energy, og forskernes plan er at nå i mål med et batteri, der rammer det brede elbilmarked og fylder mindre end de nuværende batterier.
»Med dette batteri har vi reduceret vægten, volumen og omkostninger på batteriet,« siger Chao-Yang Wang, professor ved Penn State University og en af forskerne bag batteriet i pressemeddelelsen.
Men før man glæder sig for tidligt, skal det siges, at det ikke fremgår, hvornår – og hvordan – disse batterier kan sættes i produktion.
Til The Guardian har Chao-Yang Wang dog anslået, at biler med superbatterier muligvis vil se dagens lys på det brede marked om godt tre år.
Samme artikel kaster et blik på flere af de kommende batteri-teknologier, som er i fuld gang med at blive udviklet kommercielt.
\ Ugens konstruktive nyheder
Hver uge samler vi på Videnskab.dk op på flere af ugens konstruktive forskningsnyheder, der bliver diskuteret flittigt i vores Facebook-gruppe 'Red Verden'.
Vi håber, I vil læse med!
Danskere skruer ned for kødet
Vi svømmer tilbage i den danske andedam, hvor Aarhus Universitet netop har udgivet en undersøgelse, der viser, at knap 30 procent af danskerne har reduceret eller helt afholder sig fra at spise kød, lyder det fra universitetet i en pressemeddelelse.
Resultaterne er baseret på online spørgeskemaundersøgelser, der har inddraget 2.985 forbrugere i alderen 18-70 år. Som de mest tungtvejende grunde til, at forbrugerne har reduceret kødforbruget, nævnes både klima, sundhed, miljø og dyrevelfærd.
Faktisk angiver 70-75 procent, at de spiser mindre kød, fordi det er bedre for miljø og klima, lyder det i pressemeddelelsen.
Det er på linje med de nye officielle kostråd, der anbefaler at spise mindre kød for sundhedens og klimaets skyld.
Ifølge Julie Hesselberg, der er videnskabelig assistent ved MAPP Centre på Aarhus Universitet og en af forfatterne bag rapporten, er familien en vigtig drivaksel, når det kommer til at arbejde med kosten, og rapporten viser ligeledes, at kød for flere er et centralt element på tallerkenen.
Et vigtigt forbehold med spørgeskemaundersøgelser er, at de gengiver forbrugernes egen vurdering af kødforbruget – forskerne har altså ikke fulgt respondenterne og målt deres daglige indtag af kød.
Hvis du er nysgerrig på mere, gemmer rapporten fra Aaarhus Universitet på en række andre resultater om danskernes madvaner.
\ Red verden: Stort tema i gang
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.
En spand vand skal gøre os klogere
Turen fortsætter rundt på de danske universiteter, hvor forskere fra Københavns Universitet nu vil gøre os klogere på havet i Arktis, og hvordan klimaforandringerne kan påvirke økosystemet.
Selve metoden er overraskende simpel – i hvert fald den første del. Forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut har nemlig allieret sig med lokale, der har sejlet ud med jolle og samlet vandprøver fra Vestgrønland, skriver Københavns Universitet.
Med en spand vand fra Arktis er det muligt for forskerne at udtrække miljø-DNA fra vandet, der røber en hel del om biodiversiteten i de afkroge af verden. Den teknologi kan du læse mere om i artiklen: 'eDNA: En kop havvand kan afsløre, hvor fiskene er'.
»Vandprøverne indeholder nok DNA fra grønlandshvaler til at bestemme hvalernes forekomst, deres genetiske diversitet, bestandens sammensætning og migrationsmønstre,« siger Morten Tange Olsen fra Globe Institute på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Det er altså muligt at følge biodiversiteten tæt i arktiske havområder ved at samle vand på flaske og køre DNA-analyser i laboratoriet.
Forskerne håber at kunne udvikle den relativt simple metode yderligere, så det konstant er muligt at følge udviklingen i et område, der er svært at komme til.
Du kan læse mere om metoden i et studie, der publiceret i tidsskriftet Environmental DNA.
Joe Biden sætter sit hold af forskere
Vi runder ugens overblik af med en lille servicemeddelelse, hvis man vil vide mere om, hvor meget videnskaben kommer til at fylde i den nyslåede amerikanske præsidents politik.
Joe Biden har nemlig tidligere udtalt til det amerikanske medie CBS News, at 'forskningen skal stå i front for hans administration.'
Og nu er han altså i fuld sving med at sætte et hold af forskere, der skal være med til at rådgive præsidenten om alt fra klima- til energipolitik.
Tidsskriftet Nature har netop sammensat en liste, hvor det er muligt at følge med i, hvilke forskere der skal rådgive præsidenten – og hvem der ryger af holdet.
Du kan læse mere i en oversigt, produceret af Nature Research.
\ Red Verden
I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
