Naturbeskyttelse i Amazonas gavner også lokale – og godt nyt for organiske solceller

Vi løber ugens opsamling i gang med en tur til regnskoven Amazonas i Brasilien.

Ny forskning indikerer nemlig, at der er en række fordele ved at oprette og holde fast i beskyttede naturområder, som lokalbefolkninger kan leve i.

I studiet, der er udgivet i tidsskriftet PNAS, kiggede forskerne nærmere på de sociale konsekvenser ved at bo både i og uden for beskyttede naturområder i Brasiliens delstat Amazonas.

Her fandt forskerne, at lokalsamfundene – udover at passe på naturen – også oplever en bedre adgang til sundhedspleje, uddannelse, elektricitet og grundlæggende sanitet end dem, der levede udenfor de beskyttede områder, skriver University of East Anglia i en pressemeddelelse.

Og ikke nok med det, så havde den del, der levede i de beskyttede naturområder, også en anden forståelse for naturen.

Forskerne brugte data fra mere end 80 lokalsamfund langs en strækning på 2.000 kilometer af Juruá-floden, der er den næstlængste biflod til Amazonfloden. En biflod er en mindre flod, der løber ind i en større flod.

»Udover, at det kan være med til at bevare store naturområder, så kan beskyttede områder også fungere som et socioøkologisk laboratorium, hvor nye bevaringsværktøjer kan udvikles og udvides til større skalaer, der tilpasser social velfærd og beskyttelse af biodiversitet i Amazonas,« siger João Campos-Silva i pressemeddelelsen fra University of East Anglia.

Han er postdoc på Norwegian University of Life Sciences og førsteforfatter på studiet.

Lovende nyt for organiske solceller

Vi dribler videre til et nyt studie om organiske solceller, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature.

Forskere på University of Cambridge er muligvis på vej til at løse en af de helt store hovedpiner for organiske solceller, nemlig deres evne til at vride energi ud af Solens stråler.

Kort sagt har forskerne fundet en måde at undertrykke molekyler inde i solcellen for at forhindre tab af elektrisk strøm. Med den metode håber forskerne, at de organiske solceller kan opnå samme ydeevne som de traditionelle solceller – på omtrent 20 procent – der sættes op på hustage, skriver Techxplore.

Fidusen med de organiske solceller er, at de er billigere at producere, bøjelige, gennemsigtige og papirstynde. Derfor kan de sættes på for eksempel vinduer, og de indeholder ikke miljøskadelige stoffer som bly.

Nyt råd ser dagens lys

Danmark får nu sit første biodiversitetsråd, skriver Miljøministeriet.

Det nye råd består af otte forskere, som skal være med til at rådgive regeringen om fremtidige tiltag på naturområdet. Det gælder alt fra jura til biodiversiteten på land og i ferskvand.

Formand for rådet bliver Signe Normand, der er professor i økoinformatik og biodiversitet samt centerleder på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.

Du kan se de otte medlemmer af rådet her.

Børn lærer i naturen

Vi runder ugens opsamling af i den danske natur.

Du kan nemlig komme en tur ud i det fri med Videnskab.dk – næsten i hvert fald.

Tidligere på ugen beskrev vi, hvordan børn ifølge ny forskning får lyst til at tage ansvar og bedre kan forholde sig til naturfaget, når de laver undersøgelser i det fri.

Det skulle selvfølgelig opleves, så en af vores journalister slog et smut forbi en skole på Østerbro i København, hvor børnene har grise, høns og en tipi i havn. Læs mere om det her.