Havgræsser, der danner vidtstrakte enge under havets overflade, vogter over et skjult kulstofdepot i havets mudder. Havgræsengene og bunden under dem lagrer omtrent lige så meget kulstof per areal som landjordens skove.
Et stort internationalt forskningsprojekt har nu for første gang opgjort, hvor meget kulstof, verdens havgræsenge gemmer. Fra Danmark deltog Aarhus og Syddansk Universitet, og forskerne var meget overraskede, skriver Aarhus Universitet i en pressemddelelse.
»Kulstof er gennem tusinder år langsomt lagret under havgræsengene, når de er vokset i omfang og højde. Det er det lager, der frigives som kuldioxid til havvandet og senere til atmosfæren, når en havgræseng forsvinder,« fortæller Dorte Krause-Jensen, seniorforsker ved Bioscience, Aarhus Universitet
Kulstof frigives til atmosfæren
Uheldigvis forsvinder områderne med havgræsser i øjeblikket med stor hastighed. I disse år forsvinder der hvert år ca. 7 % af det havgræsdækkede areal. Det er samme hastighed som regnskovene forsvinder.
Forskerne har beregnet, at den kuldioxd-mængde, der hvert år tabes fra hensvundne havgræsbede, svarer til 10 % af den frigørelse, der sker fra land, når skove fældes og jordbruge lægges om.
Havgræsserne binder selv kulstof når de laver fotosyntese, vokser og danner blade og rødder. Men bladene virker også som en partikelfælde, der fanger masser af kulstofholdige partikler i vandet, som efterfølgende bliver en del af havbundens mudder.
Havgræsser gør også havvandet klart
Havgræsenge kan være op til flere tusinde år gamle og havbunden under dem kan hæve sig adskillige meter over den oprindelige havbund. Det kulstof, der ligger hengemt i havgræsbedene omsættes kun meget langsomt, fordi der kun er lidt eller slet ingen ilt i havbunden.
»I Danmark er det især ålegræs, der findes langs kysterne. Og vi har stadigt områder med havgræs, selv om det er gået meget tilbage gennem de sidste 100 år. Havgræsserne er vuggestue for bl.a. fiskeyngel og sikrer en høj artsdiversitet, de tilbageholder næringssalte, gør vandet klart og fungerer som naturlige kystværn. Herudover ved vi så nu, af de også spiller en vigtig rolle i det globale kulstofbudget,« siger Dorte Krause-Jensen
Resultaterne understreger, at man bør sikre havgræssernes beståen på lige fod med regnskove og koralrev, og at man må indregne deres effekt, når man diskutere tiltag i den globale klimastrategi.
Se også videoen: Kulstof – hvad er det?
