For lige omkring 2,9 millioner år siden brugte menneskets tidligste forfædre nogle af verdens ældste stenredskaber til at slagte flodheste.
Det viser et nyt studie, udgivet i Science, der præsenterer de hidtil ældste eksemplarer af såkaldte Olduvan-redskaber.
Olduvan er navnet på en af vores tidligste menneskelige kulturer. Perioden bød på en afgørende teknologisk revolution: Man fandt ud af at lave stenredskaber, som man kunne bruge til at skære med.
»Olduvan-teknologien svarede til, at man pludselig udviklede et splinternyt tandsæt uden for kroppen, og det åbnede for et helt nyt udvalg af fødevarer for vores forfædre på den afrikanske savanne,« siger palæoantropolog Rick Potts, der er medforfatter på studiet, i en pressemeddelelse.
Fundene er samtidig vores allerførste bevis på, at hominider (tidlige menneskearter) har spist meget store dyr.
Fundene stammer fra en udgravning ved Nyayanga i det vestlige Kenya. Det ligger cirka 1.200 kilometer fra Ledi-Geraru i Etiopien, der – før det nye fund blev gjort – var findestedet for de ældste Olduvan-redskaber.
I det nye studie er redskaberne nemlig ikke kun op til 300.000 år ældre end redskaberne i Etiopien. Det er også det første sted, redskaberne kan knyttes direkte til en funktion – at slagte store dyr som flodheste.
Bankekød
På slagtepladsen har man fundet resterne af minimum tre flodheste.
To af flodhesteskeletterne viser tegn på, at dyrene er blevet slagtet.
Forskerne fandt blandt andet dybe snitmærker på flodhestens ribben og en række korte, parallelle snit på skinnebenet.
De fandt også antilopeknogler med tegn på, at man har skåret kød væk fra knoglen med stenflager eller knust knoglen med hammersten for at få fat i marven.
\ Tre slags stenredskaber i Olduvan-‘sættet’
Olduvan-’sættet’ består af tre forskellige slags stenredskaber:
- Hammersten, der er blevet brugt til slå på andre sten for at lave redskaber, men også til at banke forskellige materialer.
- Kerner, der typisk har en kantet eller oval form. Når kernen slås på skrå med en hammersten, flækker stykker af stenen og bliver til:
- Flækker, der kan bruges til at skære og skrabe i eksempelvis en flodhest.
Du kan se billeder af de tre slags redskaber herunder.
Da antiloperne og flodhestene blev slagtet, havde man endnu ikke lært at udnytte ilden. Faktisk gik der yderligere to millioner år, før man begyndte at tilberede mad over ild.
Dermed er de store dyr blevet spist råt.
»Det er sejt at bide i råt kød. Ud fra slidmærkerne ligner det, at de har banket kød og planter og på den måde tilberedt maden, så den var lettere at spise og fordøje,« siger Ole Høiris, docent emeritus og antropolog ved Aarhus Universitet, der har læst studiet for Videnskab.dk.
Det er første gang, han ser det beskrevet, at man har tilberedt mad på den måde, og opdagelsen udfordrer faktisk en udbredt teori.
Nemlig at det, at spise kød, fik hjernen til at vokse – læs mere i denne artikel.
»Nu viser det sig, at de her slægtninge til mennesker faktisk har spist kød, og hjernen er ikke vokset. Den direkte relation mellem hjernevækst og kødspisning synes ikke så oplagt, som den hidtil har været,« siger Ole Høiris, der har skrevet en hel artikelserie til Videnskab.dk om menneskets teknologiske udvikling.
Hvem har lavet redskaberne?
Slagtepladsen åbner også for lidt af et mysterium. Man har fundet to kindtænder, der muligvis har tilhørt to af slagterne på pladsen.
De har siddet i munden på Paranthropus, en uddød primat, der er menneskeracens evolutionære slægtning.
Det har ellers længe været en antagelse blandt forskere, at det kun er slægten Homo, der har evnet at lave stenredskaber, siger Rick Potts i pressemeddelelsen. Det er den slægt, mennesket tilhører.
Tænderne er de ældste forstenede Paranthropus-rester, vi har fundet, og det, at de ligger blandt stenredskaberne på pladsen, rejser påny spørgsmål om, hvilken menneskelig forfader der kan tage æren for at have produceret verdens ældste værktøj.
Lapper et hul med 300.000 år
Uanset hvem, der står bag stenredskaberne, viser det nye studie, at Olduvan-teknologien var langt mere udbredt på et meget tidligere tidspunkt, end vi før har troet.
Det er også med til at lukke en del af et gabende hul i vores viden, forklarer Ole Høiris.
Det drejer sig om 700.000 år, som forskerne ikke har styr på – fra den endnu tidligere Lomekwi-kultur slutter for 3,3 millioner år siden, til Olduvan-kulturen begyndte for 2,6 millioner år siden.
»Man har ikke anet, hvad der er foregået, fordi man ikke har nogle fund fra perioden, men det hul er nu blevet formindsket med 300.000 år, fordi de med de nye fund kan føre Olduvan længere tilbage,« siger Ole Høiris.
Det tyder altså på, at Olduvan-kulturen begyndte for 2,9 millioner år siden.
»Hvis man bruger det her billede af puslespillet, der gradvist får tilført nye brikker, så er det her en fantastisk brik. Det er en brik med helt ny viden,« siger Ole Høiris og fortsætter:
»Vi mangler stadig at udfylde de resterende 400.000 år, men det her giver håb om, at vi kan finde det, der skaber forbindelse mellem vores to tidligste kulturer.«
