Pludselige plusgrader og 5-10 millimeter nedbør i weekenden kan betyde et voldsomt tøbrud med store mængder smeltevand.
Samtidig er jorden stadig frossen og kan ikke optage smeltevandet, hvilket kan give lokale oversvømmelser.
Det er dårligt nyt for de mange pindsvin, der lige nu ligger i dvale landet over.
»Vi ved fra laboratorietests, at det tager pindsvin i dvale op til tre timer at vågne op fra deres vinterhi,« siger pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen.
»Så hvis deres reder bliver pludseligt oversvømmet, mens de er i dvale, tror vi ikke, at de når at opfatte det, før det er for sent.«
Oversvømmelse er dog ikke den eneste – eller største – potentielle udfordring ved de drastisk stigende temperaturer så tidligt på året.
»Det kan få fatale konsekvenser for især syge og svækkede individer, hvis de tror, det er rigtigt forår, og står op til en natur, der ikke er klar til dem endnu.«
Skulle det ske, kan man dog selv hjælpe dem på en forsvarlig måde.
Kroppen skal bruge tid på at vågne
Det europæiske pindsvin, som lever i Danmark, begynder som regel sin dvale mellem september og november, hvor insekter, snegle og anden pindsvineføde bliver mere sparsom.
»Så graver de typisk en lille udhulning i jorden på et beskyttet sted, hvor de bygger deres rede med blade ovenpå,« siger Sophie Lund Rasmussen, der er adjunkt ved Statens Naturhistoriske Museum og research associate ved Wildlife Conservation Research Unit på Oxford University.
Når de er gået i dvale, sænkes deres stofskifte helt ned til to procent af niveauet i sommermånederne, kropstemperaturen falder, og hjertet kan slå blot fem gange i minuttet.
Det er den tilstand, de bruger op til tre timer på at komme ud af, når de vågner af dvalen.
»Så hvis deres rede bliver oversvømmet på under et par timer, mens de er i dvale, har de ikke en chance for at komme op i gear i tide, og så kan de drukne.«
Under hele vinteren vågner de for en kort bemærkning cirka hver 10. dag, men står først for alvor op i april eller maj.
Men et pludseligt temperaturskifte kan snyde både pindsvin og andre små dyr i hi.
Falsk forår forvirrer
Thomas Bjørneboe Berg, der er seniorforsker ved Naturama med særligt fokus på små gnavere, er ikke så bekymret for druknedøden hos hasselmus, birkemus og andre små dyr, der ligesom pindsvinet skal bruge et par timer på at vågne af vinterhiet.
»Det kan sikkert ramme nogle af dem, hvis de har placeret deres reder uheldigt, så vandet ikke dræner væk. Især hvis det bliver så stort et tøbrud, som du nævner,« siger han.
»Men jeg er ikke bekymret for dem på bestandsniveau. De er gearet til, at sneen smelter. Hvis hasselmusen selv kunne vælge, ville den foretrække en vinter som i år, hvor der har været meget sne og konstant lave temperaturer.«
Den største potentielle udfordring er ifølge seniorforskeren, hvis de små pattedyr vågner op til forår allerede nu, hvor der ikke er føde til dem, og hvis de store mængder smeltevand fryser til is på jorden, hvor de ligger i dvale.
»Det ville være rigtig skidt, for det kræver meget opsparet energi for dem at vågne fra dvale og sætte hele systemet i kroppen i gang igen.«
Samme problematik peger Sophie Lund Rasmussen på hos pindsvinene.
»Et sundt og raskt pindsvin med et godt fedtdepot kan klare én fejlopvågning og have ressourcer nok til at gå tilbage i hi og vågne igen,« siger hun.
»Men hvis den har nogle parasitter, der suger energi fra den, eller et sår, der er betændelse i – eller hvis den ikke fik samlet nok energi om efteråret – så kan det være fatalt.«
Hvordan kan man hjælpe pindsvinet?
Det største problem for et pindsvin, der vågner for tidligt, er at indsamle ny energi, fordi der ikke er føde nok om vinteren.
Derfor har Sophie Lund Rasmussen et råd til haveejere, der er bekymret for de små piggede dyr.
»Sæt frisk vand og kattemad frem til dem. Så har de en ad libitum-buffet at tanke op på, hvis de skal tilbage i hi.«
Skulle man se et svageligt eller såret pindsvin, der ikke har energi til et nyt vinterhi, kan man kontakte Pindsvineplejerne, Pindsvinevennerne i Danmark eller Dyrenes Beskyttelse, der til sammen dækker hele landet, når det kommer til at hjælpe pindsvin i nød.
»Men det er vigtigt at pointere, at det kun er, hvis pindsvinet ligger passivt på jorden, er meget tyndt, har synlige sår eller skader, vakler, halter eller går i cirkler,« siger hun.
»Og så skal man ikke begynde at evakuere pindsvin for at redde dem fra oversvømmelse. Det stresser dem, og man er ikke selv i stand til at vurdere, om de reelt er i fare.«
