Gamle sten kan hive CO2 ud af atmosfæren, og ny kartoffelsort skal hjælpe landmænd i Afrika

En underjordisk CO₂-støvsuger, ‘superkartofler’ der kan hjælpe landmænd i Afrika, og beskyttelse af - hold nu fast - tørvejorde.

Det er i korte overskrifter, hvad vi har fisket frem til jer i dette års sidste nyhedsopsamling på Videnskab.dk, hvor vi uge efter uge har plukket og sammenfattet en række bæredygtige forskningsnyheder.

Nyhederne bliver som altid vendt, drejet og diskuteret i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe ‘Red Verden’, hvor over 6.000 medlemmer tager del i snakken - så hop ind, og vær med!

Lad os sætte fut i nyhedstoget og forlade perronen for sidste gang i 2020.

En underjordisk CO2-støvsuger

Vi starter denne uges nyhedsoverblik med at dykke seks kilometer ned under Jordens overflade.

Her gemmer sig nemlig et grønt mineral, olivin, som kan hive CO₂ ud af atmosfæren, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Som du måske allerede ved, forværrer det klimaet, når store mængder CO₂ siver op i atmosfæren. Derfor bliver der forsket i alskens metoder til at hive noget af al den CO₂ ud af atmosfæren igen, og her kan mineralet Olivin muligvis blive et vigtigt værktøj i klimakampen.

Og nu har Kristoffer Szilas, forsker på Københavns Universitet, netop modtaget 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at gøre os klogere på, hvordan mineralet kan hjælpe med at støvsuge vores atmosfære for CO₂.

Olivin er et mineral, der i dag bruges i stålproduktion og el-batterier, fordi det indeholder nikkel.

»Når olivin skubbes op til Jordens overflade via tektoniske processer, bliver mineralet ustabilt og reagerer med vind og vejr. Det gør, at olivin optager CO₂ fra atmosfæren og bliver omdannet til et nyt mineral, nemlig et magnesiumkarbonat kaldet magnesit,« siger Kristoffer Szilas, der er adjunkt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

»På den måde lagres CO₂’en i mineralet i stedet for at forblive i atmosfæren som gas,« fortsætter han.

Første skridt for Kristoffer Szilas er nu at hoppe i laboratoriet for at genskabe den naturlige proces, hvormed CO₂ hives ud af atmosfæren. Det vigtigste er nemlig, at man formår at skabe en hurtig og effektiv måde at lagre CO₂’en i magnesit, og det er planen, at den nye metode i sidste ende skal stå sin prøve i industrien.

Det kan for eksempel være ved at få røgen fra et kraftværk til at reagere med mineralet og ad den vej bremse udledningen af CO₂, skriver Københavns Universitet.

»Dermed kan man rent hypotetisk løse klimakrisen med dette mineral. Spørgsmålet er bare, om processen kan skaleres op, og om reaktionen er hurtig nok. Det er det, jeg prøver at finde ud af med mit forskningsprojekt,« siger Kristoffer Szilas.

Hør mere om olivin i denne video (Video: Kristian Højgaard Nielsen)

‘Superkartofler’ skal hjælpe landmænd i Afrika

Vi iler videre til Afrika, hvor der er gode nyheder til kartoffelavlerne.

Kartoffelavlere i lande som Kenya, Nigeria eller Uganda er dybt afhængige af, at de kan få et maksimalt udbytte af deres kartoffelhøst. Derfor er det også en katastrofe, når der går kartoffelskimmel i deres kartoffelmarker, som udrydder store dele af høsten.

Måske tænker du, om det ikke også var kartoffelskimmel, der var skyld i hungersnøden i Irland i 1845? Jo, det var det. Den såkaldte kartoffelpest.

I dag kan kartoffelskimmel typisk holdes nede med pesticider, men i små landbrug i Afrika æder udgiften til pesticider en anseelig del af overskuddet fra høsten, ifølge mediet Science Alert.

Men nu ser forskere ud til at være et skridt nærmere en løsning.

Forskere fra National Agricultural Research Organisation Uganda og International Potato Center har nemlig udviklet en ny kartoffelsort, der er resistent over for kartoffelskimmel og ikke kræver såkaldte fungicider til at bekæmpe svampeinfektioner, skriver Science Alert.

Ved at anvendende molekylære teknikker har forskerne overført gener af modstandsdygtighed til den populære østafrikanske kartoffelsort, der kaldes Victoria.

De nye ‘superkartofler’ er blevet døbt 3R-Victoria, og de ligner grundlæggende de gamle kartofler.

Der er blot den afgørende forskel, at 3R-sorten udrydder behovet for fungicider, der normalt sprøjtes på kartofler for at beskytte dem mod kartoffelpest.

Det betyder, at landmændene kan spare penge og har en langt bedre chance for at få en optimal høst hvert år. Med den nye kartoffelsort vil det samtidig være muligt at dyrke afgrøder i den tunge regntid, hvor kartoffelskimmel ellers er mest udbredt.

I Uganda dyrker omtrent 300.000 husstande kartofler i dag, hvilket både bruges som mad på bordet og som indtægt.

Og går der kartoffelpest i landbruget, kan det smadre så meget som 60 procent af en bondes kartoffelafgrøder. Det svarer til et årligt tab på samlet 129 millioner dollars fra bønderne i Uganda, skriver Science Alert.

Du kan læse mere her.

Fokus på tørvejorde

Vi slutter ugens overblik af med et lille opråb fra flere forskere omkring tørvejorde.

Tørvejorde er måske ikke ligefrem noget, der får dig til at dirre af begejstring. Men at bevare tørvejorde er faktisk et af de store våben i klimakampen, understreger forskerne bag et nyt studie i Nature Climate Change i en pressemeddelelse.

Hvis du ikke er helt skarp på, hvad tørvejord er, så fungerer det som en form for kulstofkammer, der i tidernes morgen har absorberet CO₂ fra atmosfæren og begravet det i jorden. Så længe vi lader de såkaldte tørvejorde være i fred, er kulstof bundet i gamle planterester nede i jorden.

Men når vi mennesker så begynder at dræne de her kamre med kulstof for vand, så fiser CO₂ direkte op i atmosfæren og er med til at påvirke klimaet.

Læs mere i artiklen Hvad er tørvejorde – og hvorfor er de gode for klimaet?

Derfor er det vigtigt, at man rundt om i verden lægger strategier for at lade tørvejorde stå under vand, lyder det fra forskerne bag det nye studie.»Tørvejorde indeholder mere kulstof end alle verdens skove, og som mange skove er deres fremtid usikker,« siger professor Angela Gallego-Sala fra Exeters Global Systems Institute i en pressemeddelelse. Faktisk dækker tørvejorde ‘kun’ tre procent af Jordens samlede landareal, og forskerne bag studiet kalder nu på handling, efter der er blevet gjorde nye fund af tropiske tørvemarker i Amazonas og Congo.

De er hovedsageligt intakte, og forskerne siger, at det er vigtigt at sikre, at vi har en solid politik på plads.

»Vi har et ansvar for at finde en vej frem, der fungerer for mennesker og planeten, og de steder, hvor folk har et stærkt økonomisk incitament - eller endda er nødsaget - til at ødelægge tørvemarker, har vi brug for planer og politikker, der tilbyder mere bæredygtige alternativer,« understreger Angela Gallego-Sala i pressemeddelelsen.

Du kan dykke ned i studiet her.

Så er der blot at runde af med at sige, at vi vender stærkt tilbage i 2021, hvor vi igen vil servicere jer med alskens finurlige nyheder for forskningsverdenen.

God jul - og godt nytår!