Forskere: Dansk olieforskning fører til øgede globale CO2-udledninger

Forskning i olie- og gasindvinding ved danske universiteter bør udfases af hensyn til klimaet, siger flere forskere til Videnskab.dk.

Opfordringen kommer i kølvandet på debatten om fremtiden for dansk olieproduktion, som har kørt siden starten af året, efter regeringen udskød beslutningen om, hvor lang tid staten skal give industrien lov til at udvinde olie og gas i Nordsøen.

I dag forskes der primært i olie- og gasindvinding ved DTU’s Center for Olie og Gas, og forskningen udføres af forskere fra landets fem største universiteter.

Centeret har fået en bevilling på en milliard kroner af den statslige Nordsøfond og de internationale olie- og gasselskaber Total og Noreco. Bevillingen udløber i 2024.

Forskningens hovedformål er at gøre olie og gas, som enten er for omkostningstung eller teknisk umulig at pumpe op, tilgængelig for industrien. Det er for eksempel relevant for dybtliggende reserver, der ligger i Nordsøens kalkholdige undergrund.

Men ligesom Danmark bør lade en del af den fossile energi, der findes i Nordsøen, forblive uberørt af hensyn til klimaet, så bør forskning i olie- og gasindvinding også udfases, lyder det fra kritikere, blandt andre Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning:

»Denne type forskning er i strid med de målsætninger, som verdens lande, herunder Danmark, har forpligtiget sig til at nå i Paris-aftalen. Vi ved, at mængden af olie og gas, som allerede er fundet og kan bores op i dag, langt overstiger mængden, der må forbruges, hvis vi skal holde den globale opvarmning i ave. Derfor giver det ingen mening at forske i at forøge den samlede mængde i Nordsøen eller andre steder,« siger Brian Vad Mathiesen, der forsker ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

Hans pointe understøttes af Klimarådets seneste rapport om fremtiden for dansk olieindvinding. I rapporten skriver Klimarådet:

»Investeringsplanerne i olie- og gassektoren rundt om i verden overstiger markant det niveau, som klimaet tillader. Der er altså lande, der er nødt til at træde på bremsen i olie- og gasproduktionen, for at verden kan nå ambitionerne i Paris-aftalen,« lyder det i rapporten, som du kan læse her.

Rådet noterer i forlængelse, at verdens olieproduktion, baseret på landenes investeringsplaner, vil være ca. 60 pct. højere i 2030, end det forbrug der er kompatibelt med Paris-aftalens mål om at holde den gennemsnitlige temperaturstigning ”et godt stykke under 2 grader med sigte på 1,5 grader.«

Forskningen skal gøre olieudvinding mindre klimabelastende

Kritikken er dog skudt forbi ifølge direktør for DTU’s Center for Olie og Gas, Morten Jeppesen. Han henviser til, at dansk olieproduktion er mindre klimabelastende end i andre lande.

»Centerets forskning understøtter, at den danske olie- og gasindvinding sker på den mindst belastende, mest effektive og sikre måde. Det er en central samfundsopgave, som DTU bidrager til. Det, synes vi, er bæredygtigt. Det er i øvrigt væsentligt at bemærke, at danskproduceret olie har et af verdens laveste CO2-aftryk.«

Det bakkes op af Oil and Gas Denmark, brancheorganisation for olieselskaber, der opererer i Danmark og investerer i olieforskningen ved DTU’s center, blandt andre Total og Noreco.

»Formålet med forskning i indvinding af olie og gas er at blive bedre til det, man gør. Det betyder, at man kan optimere produktionen, så den både bliver mere klimavenlig og omkostningseffektiv,« siger Martin Næsby, administrerende direktør i Oil and Gas Denmark.

Klimarådet vurderer, at udenlandsk olie er mellem 2-9 procent mere forurenende end olien, der produceres i Danmark. Rådets vurdering hviler på CO2-intensiteten af forskellige typer olie fra hovedeksporterende lande såsom USA, Saudi Arabien og Rusland. Den amerikanske olie anslås for eksempel at være 9 procent mere forurenende end den danske, og for saudisk olie er det 2 procent.

Olieforskning fører til øget forbrug af olie

Brian Vad Mathiesen mener dog, at argumentet om, at dansk olieproduktion er miljøvenlig, da den er mindre forurenende end andre landes, er »meget lidt overbevisende«.

»Branchen fortæller ofte, hvor positiv vores olieproduktion er for miljøet. Men forskellen på, hvor meget de forskellige landes olie forurener, er så lille, at betydningen af, hvor olien er produceret, er minimal. Langt den største del af forureningen sker, når brændslerne brændes af. Ikke når de bliver produceret,« siger Brian Vad Mathiesen og fortsætter:

»Det er altså mængden af, hvor meget olie og gas der bliver forbrugt i det hele taget, der batter noget i det store regnskab. Ikke hvor brændslerne hives op.«

Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand, bekræfter, at det er forbruget af olie og gas, der står for langt størstedelen af de fossile brændslers forurening, og ikke hvordan brændslerne bliver produceret. Han tilføjer, at forskning viser, at en øget produktion af olie og gas fra Nordsøen vil føre til øget forbrug af olie og gas globalt og dermed øge den globale CO2-udledning.

»Norske studier af klimavirkningen ved olieproduktionen i Nordsøen viser, at hvis man skruer ned for olieproduktionen, erstattes cirka to tredjedele af CO2-udledningerne i andre lande som følge af, at de øger deres produktion. Men også at cirka en tredjedel af CO2-udledningen forsvinder, fordi det samlede, globale forbrug af fossile brændsler falder. Der forbruges altså mindre olie i verden, hvis et land skruer ned for produktionen. Og samtidig forbruges der mere, hvis et land skruer op,« siger Lars Gårn Hansen og fortsætter:

»Forskning, der gør olie- og gasindvinding billigere, må forventes at have en negativ klimaeffekt, da det i sidste ende øger forbruget af fossile brændsler,« siger Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet.

På et spørgsmål til pointen omkring, at olieforskningen vil føre til øget produktion og forbrug og derfor have en negativ klimapåvirkning, skriver DTU:

»Fremtidens energiforsyning er et vigtigt og komplekst emne, der forskes meget bredt i. Vi vil invitere Lars Gårn Hansen og Brian Vad til at besøge forskningscenteret på DTU, så vi får mulighed for en grundig dialog om emnet og om centerets vigtige rolle i omstillingen af energisystemet.«

Bør den fossile forskningsstøtte udfases?

Det, at olieforskningen fører til øget produktion og dermed forbrug, er en af de tungeste argumenter for, at forskningen bør udfases, pointerer Brian Vad Mathiesen.

»Når det er påvist, at forøgelser af indvindingsgraden fører til en stigning i globale udledninger, er det svært at pege på fornuften i at forske i det. Jo mere det lykkes, des værre for klimaet,« siger Brian Vad Mathiesen og fortsætter:

»Det går lige så stille op for nogle af de olieproducerende lande, at de bør udfase deres produktionen af olie og gas af hensyn til klimaet. Men det bør også gælde for støtten til olieforskningen, da olie og gas er energikilder, vi skal væk fra, og som konkurrerer med grøn energi på markedet.«

Energistyrelsen skønner, at olieforskningen kan forøge indvindingen af olie og gas i Nordsøen med over en tredjedel fra 2020-2045. Det er ny teknologi og bedre efterforskning af reserver, som styrelsen mener, vil føre til den forøgede indvinding.

Hvorvidt forskningen allerede har forøget produktionen, siden DTU’s center åbnede i 2014, er uvist. Men i 2016 skrev DTU og Oil and Gas Denmark i en fælles erklæring til Uddannelses- og Forskningsministeriet, at:

»Der opnås løbende øget viden om potentialet i form af nye og forbedrede geofysiske data, nye tolkningsmetoder, nye tekniske muligheder samt data fra nye boringer. Herfra udvikles nye efterforskningsmodeller, som kan føre til nye fund,« står der i en opfordring fra DTU og Oil and Gas Denmark om at medtage olieforskningen i FORSK25, der er et statsligt forskningsprogram for strategisk forskning, som imødekommer samfundets udfordringer.

Lars Gårn Hansen vil ikke give en entydig vurdering af, hvorvidt det er en god ide for staten at støtte olieforskningen, men han påpeger dog, at det er ”svært at se rationalet i forskningen”, hvis regeringen aflyser den ottende udbudsrunde for olie- og gasproduktion i Nordsøen.

»Hvis man politisk beslutter, at vi ikke vil have mere indvinding i Nordsøen, end der allerede er tildelt licenser til, så vil det være underligt samtidig at give forskningsstøtte til teknologi, der muliggør øget indvinding.«

Lars Gårn Hansen vil heller ikke, som miljøøkonomisk vismand, forholde sig til, om universiteterne bør prioritere forskning i olie- og gasindvinding på grund af forskningsfriheden, men han bemærker:

»Det er altid vigtigt, at universiteterne og forskerne sikrer forskningens uafhængighed i de samarbejder, de indgår. Det gælder både i forhold til samarbejder med staten og industrien.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervsminister, Simon Kollerup, hvis ministerium administrerer Nordsøfonden.

Universiteterne må tage stilling

Det er ikke kun i Danmark, at debatten om den fossile forskning har været rejst. Emnet har været flittigt dækket i den norske presse, og komiteen NENT, den norske forskningsetiske komite for naturvidenskab og teknologi, har udgivet rapporter med retningslinjer på området. Senest i 2016, hvor det blandt andet lød:

»Komiteen mener, at universiteterne bør være mere opmærksomme på deres ansvar som producenter af viden i et landskab præget af interessekonflikt. Komiteen opfordrer derfor universiteterne til en dybere refleksion af deres egen rolle i bevaringen af status quo gennem samarbejde med olieindustrien.«

Komiteens retningslinjer indbefatter blandt andet, at universiteter og forskere er åbne over for offentligheden om olieforskningen, og at de gør sig overvejelser om bæredygtighed og forsigtighedsprincippet. En af medforfatterne, Helene Ingierd, nuværende direktør for de samlede nationale forskningsetiske komiteer i Norge, mener, at det er nødvendigt, at universiteterne reflekterer dybt over problemstillingen.

»Princippet om forskningsfrihed må ikke lægge låg på nødvendige overvejelser og debat. Klimaområdet er blevet så vigtigt, at det må forventes, at vigtige samfundsinstitutioner såsom universiteter har gennemtænkte politikker og retningslinjer baseret på analyser af forskningens mulige konsekvenser.«

Danmark har i modsætning til Norge ikke videnskabsetiske komiteer på nær National Videnskabsetisk Komite, der udelukkende beskæftiger sig med medicinsk forskning.

På et spørgsmål fra Videnskab.dk om DTU’s etiske og samfundsmæssige overvejelser omkring olieforskningen, skriver universitet:

»Alle DTU’s forskere har forskningsfrihed, og den holder vi fast i. Vi arbejder efter de krav, der er til god videnskabelig praksis, og ingen er i stand til at vurdere værdien af ny viden, før den er opnået.«