CRISPR brugt i ny kræftbehandling: »Et af de mest avancerede lægemidler testet i mennesker«

En ny behandling for kræft er netop blevet testet i mennesker for første gang.

Her har forskere brugt genteknologien CRISPR til at optimere kræftramtes eget immunsystem, så det bedre kan slå kræftceller ned.

Behandlingen er kun i fase 1 af de kliniske forsøg, hvor dosis og eventuelle bivirkninger bestemmes, og derfor kan det også tage flere år, før behandlingen potentielt kan udbredes.

Rasmus Bak, der er lektor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, fortæller, at der er god grobund for at videreudvikle på behandlingen, som han kalder for »banebrydende« og »et af de mest avancerede lægemidler nogensinde testet i mennesker.«

Dansk kræftforsker og overlæge, Camilla Qvortrup, kalder studiet »spændende og imponerende,« men er langt fra overbevist af den nye behandlings foreløbige resultater, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Målrettet behandling

Kort fortalt følger den avancerede behandling tre trin, fortæller Rasmus Bak:

1. Forskerne identificerer nyopståede molekyler i den enkelte patients kræftceller, som ikke er til stede i raske celler. Disse kalder forskerne ‘mål-molekyler’, fordi de kan bruges til at genkende kræftceller fra almindelige, raske celler.
2.  Herefter skaber forskerne T-cellereceptorer, der genkender disse mål-molekyler. T-celler er en del af vores immunsystem, der gennem deres T-cellereceptor dræber blandt andet virusinficerede celler eller cancerceller.
3.  De forsker-skabte T-cellereceptorer bliver herefter kodet ind i patientens egne T-celler ved hjælp af CRISPR-genteknologien. Dette foregår i et laboratorium, hvor T-cellerne bliver taget ud af patientens krop og genetisk ændret. 

I denne proces får man altså skabt en ‘hel hær af dræberceller’, som Rasmus Bak beskriver dem. Dræbercellerne kan genkende og slå cancercellerne ihjel hos den specifikke patient, når de bliver sat ind i kroppen igen.

»Ikke imponerende« resultater

I studiet blev den nye behandling testet på i alt 16 kræftpatienter. Det er første gang nogensinde, laboratorie-genmodificerede immunceller er blevet brugt til behandling af kræft.

For fem af forsøgspersonerne stabiliserede sygdommen sig efter behandlingen, mens de øvrige 11 oplevede, at sygdommen fortsatte med at udvikle sig.

To af patienterne fik tilbagegang i kræftudviklingen - altså en positiv respons på behandlingen. Ved én af patienterne kan tilbagegangen dog muligvis skyldes en forudgående kemoterapibehandling og kan altså ikke med sikkerhed tilskrives den nye behandling, påpeger forskerne i det nye studie.

Det er ikke imponerende resultater, mener Camilla Qvortrup, der forsker i tarmkræft og er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling:

»I alt havde kun 5 ud af 16 gavn af behandlingen, og det er ikke mange,« konstaterer hun overfor Videnskab.dk.

»Og for én af dem, hvor behandlingen havde en positiv effekt, svandt kræftsvulsten kun ind med 17 procent. Normalt skal en kræftsvulst aftage med 30 procent, før vi kan sige, at det virker, så det er ikke overbevisende. Især fordi der er risiko for bivirkninger ved forløbet,« tilføjer hun.

I alt oplevede to patienter negative bivirkninger, der muligvis kan tilskrives behandlingen. Én af patienterne fik hjernebetændelse, der blandt andet gjorde det svært for personen at skrive og gå. Personen modtog behandling for dette og var kommet sig efter fire dage.

Behandling kan muligvis ikke bruges på alle

Camilla Qvortrup hæfter sig desuden ved, at forsøgsgruppen på 16 var skåret ned fra i alt 187 mulige forsøgspersoner.

De resterende 171 var vurderet til ikke at kunne deltage - blandt andet på grund af, at det ikke var muligt at få en brugbar vævsprøve, og for andre var det ikke muligt at uddrage egnede ‘mål-molekyler’.

Alt i alt peger det på, at der for nu er tale om en hyper-kompliceret behandling, der langt fra kan bruges på alle kræftpatienter.

»Selv hvis behandlingen havde givet gode resultater, kunne det tyde på, at det alligevel var en ret lille del af befolkningen, der ville kunne modtage behandlingen,« siger Camilla Qvortrup.

Forsøgsgruppen havde i øvrigt en medianalder på 47 år, hvilket er en »exceptionelt lav alder« for kræftpatienter, og det kan have haft indvirkning på resultatet, påpeger Camilla Qvortrup.

Ny behandling er »banebrydende«

Ideen med at bruge CRISPR i kræftbehandling er ikke ny, fortæller Rasmus Bak, der blandt andet forsker i netop genterapi og CRISPR.

Tidligere forsøg har blandt andet benyttet CRISPR til at stoppe en mekanisme i immunceller, som kræftceller benytter til at undvige at blive genkendt og slået ned.

Andre forsøg har brugt CRISPR til at fjerne og gemme immunceller fra tidligere kræftpatienter, der nu er blevet raske. De tidligere patienters immunceller har nemlig ændret sig på en måde, så de bedre kan bekæmpe kræftceller.

Dermed kan man have de kampklare immunceller liggende til nydiagnosticerede kræftpatienter, som ikke skal vente på, at deres egne celler ændrer sig og bliver 'kampklare’.

Det nye i dette studie er selve metoden, og den meget komplicerede proces med at tilpasse T-cellerne til den enkelte patient, fortæller Rasmus Bak.

Er dog stadig for langsom

Rasmus Bak fremhæver desuden, at forskerne benytter en ny CRISPR-metode til at lave de genetiske manipulationer. Den nye metode er både hurtigere og billigere end de nuværende metoder.

Trods en hurtigere CRISPR-metode er den samlede proces - hvor forskerne identificerer nye mål-molekyler i patienternes kræfttumorer og skaber genetisk omkodede T-celler - utrolig lang. For nogle patienter tog den samlede proces mere end et år.

»Denne proces skal optimeres, for vi ved alle, hvor særlig vigtig tiden er for cancer-patienter, hvor sygdommen kan udvikle sig hurtigt.«

Lovende - trods skuffende resultater

Rasmus Bak bemærker, at behandlingen i studiet - trods enkelte bivirkninger - er relativt sikker, hvilket netop er det, man tester for i fase 1 af kliniske forsøg.

»Man kunne frygte, at CRISPR-værktøjet kunne påvirke immuncellernes arvemasse uønskede steder, der ville give anledning til ny sygdom. Det har man ikke observeret,« siger han.

»De bivirkninger, man observerede i patienterne, er før blevet set i immuncelleterapi, og disse blev effektivt behandlet.«

Rasmus Bak er dog enig med Camilla Qvortrup i, at det er skuffende, at behandlingen ikke viser nogen klar helbredende effekt.

»Men i og med at metoden har vist sig sikker, er der grobund for at videreudvikle på den,« siger han og tilføjer:

»De personligt tilpassede T-celler er et af de mest avancerede lægemidler nogensinde testet i mennesker, og det er måske ikke så overraskende, at det kommer til at kræve nogle justeringer, før det virker effektivt,« siger han.

Camilla Qvortrup medgiver, at kræftlæger som hende selv generelt har svært ved at få armene op over hovedet. Men hun håber og tror, at arbejdet med denne nye behandling fortsætter:

»Selvom de første resultater i dette studie ikke er lovende, er det spændende og godt tænkt. Og man skal jo starte et sted,« siger hun.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature.