Må jeg genbruge min vandflaske?

Du er på vej til træning, og du ved, at når du har stået tre et halvt minut på løbebåndet, kommer sveden til at vælte ukontrollabelt af dig.

Dit blik fanger den tomme plastikflaske. Er det ikke det oplagte valg at fylde den med herligt, lindrende, og ikke mindst gratis, postevand, som du senere kan drukne dit tørstige svælg i?

Det synes vores læser Troels, men han har samtidig hørt, at det skulle være usmart at genbruge vandflasker. Han forstår bare ikke helt hvorfor.

»Hver gang jeg genbruger min vandflaske, har jeg den der advarsel i baghovedet, men jeg kan altså ikke se, hvorfor det skulle være et problem. Kan I ikke hjælpe mig med enten at slå den dumme tanke ud af hovedet – eller omvendt fortælle mig, hvori problemet består?« skriver Troels til Spørg Videnskaben.

»Vand er vand«

Advarslerne på nettet lyder blandt andet, at flasken kan frigive skadelige stoffer, hvis man genbruger den, skriver Troels.

Vi lægger derfor ud med at ringe til lektor Anders Egede Daugaard, som arbejder ved Dansk Polymer Center på Institut for Kemiteknik, Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Polymerer er en samlebetegnelse, der ofte bruges for plast generelt, da plast tilhører familien af polymere materialer, og vi har derfor fat i en plastekspert.

Umiddelbart kan lektoren ikke se, at der skulle være problemer ved at genbruge en plastflaske.

»Fra en plastvinkel er det nye vand, du hælder på den, ikke mere problematisk, end det vand der oprindeligt var i den. Der var vand i den før, og det er der så igen. Vand er vand,« starter han med at slå fast.

\ Læs mere

Kan vand blive for gammelt?

Brug emballagen til dens oprindelige formål

Det er dog vigtigt at notere sig det centrale ord: ‘Igen’.

Når vi taler genbrug af emballage, skal vi nemlig også helst være enige om, at vi faktisk genbruger emballagen til det, den oprindeligt var tiltænkt, fortæller miljøkemiker Charlotte Legind.

Hun har tidligere været ansat ved DTU og arbejder i dag hos Fødevarestyrelsen, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med afsmitning fra emballage og risikohåndtering af kemiske stoffer i føde- og drikkevarer.

»Vi siger gerne til folk, at de kan bruge emballage til samme type fødevare, som der er i den, når de køber den. Hvis du køber en flaske med vand, kan du bruge den til det igen. Reglerne for plast siger, at det skal testes i forhold til de fødevarer, det kommer i kontakt med,« siger Charlotte Legind.

\ Læs mere

Må man koge vand to gange?

Plastflasker afgiver meget få stoffer

Plastemballage vil som regel afgive nogle kemiske stoffer til den emballerede fødevare. Men selvom det lyder ubehageligt, er der også strenge regler for, hvor meget af stofferne der må afgives, fortæller Charlotte Legind.

Reglerne skal sikre, at afsmitningen af stoffer ikke overstiger et sundhedsmæssigt acceptabelt niveau.

Plastflasker er typisk lavet af en type plast ved navn PET (polyethylenterephthalat), som har en lille afsmitning, supplerer seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet Gitte Alsing Pedersen, som også arbejder med afsmitning af kemiske stoffer fra fødevarekontaktmaterialer.

»Den form for plast indeholder meget få tilsætningsstoffer og transporterer meget få stoffer ud i fødevaren. Samtidig er vand i sig selv et medie, der ikke trækkes så mange stoffer ud i. Syre eller fedt er værre. Hvis du bruger flasken til vand igen, burde der ikke være problemer.«

Du kan læse mere om tilsætningsstoffer og deres potentielle effekter i denne artikel.

Læg ikke din flaske i solen

Fylder du en vandflaske med nyt vand, er der ifølge forskerne ikke noget argument for, hvorfor der skulle ske en større afsmitning i anden omgang. Hvis du i første omgang føler dig tryg ved at drikke vand fra en flaske, er der altså ikke umiddelbart nogen grund til ikke at være det i anden ombæring.

Til gengæld skal du lade være med at efterlade din vandflaske lige midt i solen.

»Generelt er det sådan, at jo højere temperaturer, jo større afsmitning kan der ske. Plast er fremstillet af nogle byggesten, såkaldte monomerer, og der kan teoretisk set være restmonomerer i flasken, som kan migrere ud i vandet,« siger Gitte Alsing Pedersen og fortsætter:

»Det kan være migration af udgangsstoffer, som den er fremstillet af, eller det kan være hjælpestoffer, som bliver tilsat eksempelvis for at forhindre nedbrydning af plastmaterialet.«

\ Læs mere

Kemikalie i plastik påvirker gener i flere generationer

Varme og alkohol er den dårligste kombi

Anders Egede Daugaard fra DTU medgiver, at varme har betydning for afsmitningen af stoffer fra emballagen. Men hvis der skal være en lille hypotetisk risiko for, at flaskens stoffer begynder at migrere, skal der endnu en faktor ind i billedet, mener han.

»I princippet kan du risikere, at stoffer af lavere molekylevægt udskilles, hvis du kombinerer høj varme og alkohol. Alkohol speeder ligesom varme nedbrydningsprocessen op, og derfor er netop den kombination også en af de måder, man i industrien nedbryder polyethyleneterephthalat (PET-plast, som plastflaskerne ofte er fremstillet af, red.).«

»Du skal altså ikke umiddelbart fylde din plastflaske med alkohol og lade den ligge i en måned i en varm vindueskarm,« siger Anders Egede Daugaard, men påpeger, at der er tale om vidt forskellige temperaturer.

Medmindre vores læser Troels havde planer om at tage kogende varm saft eller en lækker rom og cola på flaske med sig til træning, bør der altså ikke umiddelbart være problemer på plastfronten. Til gengæld – påpeger forskerne enstemmigt – bør han måske have betænkeligheder i en anden retning.

Bakterier elsker flaskens munding

Når man drikker af en vandflaske flere gange, ophober sig nemlig bakterier, og det gælder særligt de steder, hvor man ikke lige kan komme til, for eksempel omkring gevindet ved flaskens åbning.

Ifølge adjunkt og mikrobiolog Tina Birk fra Forskningsgruppen for Mikrobiel Fødevaresikkerhed på DTU Fødevareinstituttet, er mængden meget afhængig af, hvordan man bruger sin flaske – eksempelvis om man skyller den mellem brug.

Tina Birk refererer til et studie, som i 2002 blev publiceret i tidsskriftet Canadian Journal of Public Health, hvor forskere undersøgte 76 skoleelevers vandflasker. Næsten to tredjedele af flaskerne havde bakterieniveauer, som lå over reglerne for det tilladte niveau af bakterier i canadisk drikkevand.

Forskerne mente, at resultatet kunne tilskrives den stuetemperatur, flaskerne havde ligget i over en længere periode, og som havde givet bakterielivet rig mulighed for at vokse.

»Man skal ikke bilde sig ind, at de er rene«

Et andet forsøg, udført af fem studerende på bioteknologi ved Aarhus Universitet, viste lignende tendens. Efter at have genfyldt 15 flasker med postevand hver dag i fem dage målte de bakterieindholdet i flaskerne og kunne konstatere, at tallet var otte gange højere end for vandværksvand.

Det var vel at mærke for flasker, som var blevet vasket undervejs. For de uvaskede flasker var tallet 16 gange højere. Der er tale om et meget lille forsøg udført af studerende, men dengang bakkede overlæge ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak op om konklusionen:

»Der er mange, der tror, flaskerne er egnede til genbrug, men det er de ikke. Det er ikke direkte sundhedsskadeligt, men man skal ikke bilde sig ind, at de er rene,« sagde han ifølge bt.dk.

Forsøget melder dog ikke noget om, hvor højt bakterieniveauet i udgangspunktet var for vandet i plastikflaskerne i forhold til almindeligt drikkevand, som generelt er underlagt strengere krav. Desuden, påpeger Tina Birk, er bakterierne i plastflaskerne ikke nødvendigvis patogene, dvs. sygdomsfremkaldende, for os.

\ Læs mere

Plastikkens ry skal forbedres

Skyl din flaske mellem brug

HVIS man skal genbruge sin flaske, er det en god ide at forsøge at rengøre den mellem brug. Det kan du gøre ved at skylle den grundigt – men lad være med at sætte den i opvaskeren, lyder det fra Gitte Alsing Pedersen.

»Teknisk set burde PET-plast kunne klare 70 grader, og dermed skulle en plastikflaske kunne tåle at gå i opvaskemaskinen, men det vil jeg alligevel fraråde. Man risikerer for eksempel at komme til at stille den for tæt på varmelegemet, og jeg synes også, jeg har observeret, at de bliver deforme af det,« siger hun og tilføjer:

»Jeg skyller dem selv i vasken med lidt opvaskemiddel, før jeg bruger dem igen. Det handler om almindelig sund fornuft.«

\ Læs mere

Vi aner ikke, om mikroplast i drikkevandet er farligt

Plastikflasker er designet til engangsbrug

Når alt kommer til alt, er en plastikflaske dog fra fabrikantens side kun designet til at blive brugt én gang, påpeger kommunikationschef for Plastindustrien Asbjørn Lindsø. Deraf navnet ‘engangsemballage’.

»De er lavet til engangsbrug – ikke fordi der er noget skadeligt i dem, men mere fordi de er svære at rengøre. Det er lettere at rengøre en flaske med større munding, hvilket jo også er grunden til, at egentlige drikkeflasker typisk har en større åbning foroven end plastikflasker,« forklarer Asbjørn Lindsø, som dog også selv kan finde på at genbruge plastflaskerne.

»Som producent siger man engangsbrug for at være på den sikre side, for så risikerer man ikke at få et sagsanlæg på halsen. Men man kan sagtens drikke af dem flere gange.«

Genbrug bare din flaske et par gange

Troels, på nuværende tidspunkt må du være ved at dø af tørst, så start du med at tage en stor slurk af din vandflaske. Du får ikke skadelige stoffer ind i kroppen, medmindre du fylder den med sprut og lægger den et meget varmt sted – for derefter at hælde indholdet indenbords.

Hvis du genbruger dine flasker flere gange, skal du nok på et tidspunkt begynde at overveje, om ikke bakteriemængden begynder at overstige, hvad du synes, du har lyst til at udsætte dig selv for. Men så længe du sørger for at skylle den grundigt imellem brug, har forskerne ingen betænkeligheder ved, at du bruger den et par gange.

Med disse ord takker Spørg Videnskaben af for denne gang og sender en T-shirt afsted til Troels, som han jo passende kan trække over hovedet, næste gang han sætter kurs mod træningscentret. Har du selv et godt spørgsmål, du vil have videnskabens svar på, kan du skrive ind til sv@videnskab.dk.

\ Læs mere

Forsker: Fokus på enkelte fund af mikroplastik overskygger et meget større problem