Forskere forvandler sukker til plastik, og et nyt klimacenter slår snart dørene op
Lokal vindmøllestrøm skal udnyttes i biogasproduktionen. Læs om det i opsamlingen!
Sukker_plast

Amerikanske forskere arbejder på at lave plast af sukker, og den metode viser nu lovende fremskridt. Bemærk, at billedet ikke viser den bio-plast, som forskerne har produceret. (Foto: Shutterstock)

Amerikanske forskere arbejder på at lave plast af sukker, og den metode viser nu lovende fremskridt. Bemærk, at billedet ikke viser den bio-plast, som forskerne har produceret. (Foto: Shutterstock)

Vi løber ugens opsamling i gang med en sweet deal!

Det er nemlig lykkedes forskere fra Duke University i USA at udvikle et miljøvenligt plastmateriale via kemiske byggesten fra sukker (glukose), skriver Duke University i en pressemeddelelse.

Det betyder, at plastikken er nedbrydelig, og som en ekstra bonus ser den ud til at holde lige så godt som almindelig plastik i laboratoriet, lyder det fra forskerne bag.

Produktionen er eksploderet

Den globale produktion af plastik er steget fra stort set ingenting i 1950 til cirka 32 millioner ton i 1973 og op til 335 milllioner ton i 2016.

Kilde: Miljøministeriet

Resultaterne er udgivet i Journal of the American Chemical Society, hvor forskerne beskriver kemien bag.

»Undersøgelsen viser virkelig, hvad der er muligt med bæredygtig plast. Selvom vi er nødt til at gøre mere for at reducere omkostningerne og studere den potentielle miljøpåvirkning af disse materialer, er det på lang sigt muligt, at den slags materialer kan erstatte petrokemisk fremstillet plast, der ikke nedbrydes let i miljøet,« siger Professor Andrew Dove, der står bag forskningen, i pressemeddelelsen.

Forskerne er nu gået på jagt efter en samarbejdspartner, der kan være med til at løfte teknologien ud i virkeligheden. 

Plastiks vigtigste råstof er i dag olie, og den nye forskning kan derfor blive en trædesten til at udvikle fremtidens plastmaterialer, hvor man får hevet det fossile brændsel ud af ligningen.  

På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om, hvordan danske forskere ligeledes forsøger sig med at lave plast af sukker.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Nyt klimacenter ser dagens lys

Til foråret slår et helt nyt klimacenter dørene op.

Centeret er blevet døbt Climate Cluster, og det bliver en del af Syddansk Universitet. I spidsen står prorektor og professor Sebastian Mernild.

I et længere interview med Information har professoren sat nogle ord på, hvad formålet med det nye klimacenter er:

»Ved at forske i noget, der er samfundsrelevant, mener jeg, at vi kan være med til at skubbe til klimaudviklingen og finde nye innovative løsninger. Jeg håber, at det her klimacenter kan bidrage til, at der bliver sat fokus på, hvordan vi i fællesskab går mod en mere bæredygtig verden. Det er ikke kun politikerne og virksomhederne, der skal skubbe på, « siger Sebastian Mernild til Information.

»Vi har et ansvar som universitet for at generere noget viden til gavn for samfundet og de udfordringer, vi står med,« fortsætter han.

Centeret skal blandt andet arbejde tværfagligt og bringe af alt fra de humanistiske til de juridiske aspekter i spil i den grønne omstilling.

Lokal vindmøllestøm til biogas

Lokale vindmøller skal udnyttes til at gøre den danske biogasproduktion mere effektiv.

Det er tanken bag et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet, der skal undersøge, hvordan man kan få strømmen fra privatejede vindmøller til at spalte vand, så der kan dannes brint.

Brint kan bruges i et biogasanlæg, hvor der ikke kun dannes metan, men også store mængder CO2. Men ved at tilsætte brint kan mikroorganismerne i anlægget omdanne CO2 til metan i en proces, der kaldes biometanisering, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

»Ejere af private vindmøller oplever lige nu, at den grønne energi, som deres vindmøller producerer, ofte er urentabel. I stedet for at sælges til en lav pris kan strømmen bruges til at opnå en biogasproduktion med større udbytte end i dag,« siger projektleder Laura M. Agneessens fra Teknologisk Institut, som er en del af projektet, i pressemeddelelsen.

»På den måde kan ‘Power-to-Gas’ blive en win-win-teknologi, der både forbedrer rentabiliteten og gør den grønne biogasproduktion endnu grønnere,« fortsætter hun. 

Fremtidens proteinkilde

Vi slutter af med en bæredygtig nyhed fra egen andedam. På Videnskab.dk udgav vi i denne uge en podcast, der ser nærmere på en af fremtidens grønne proteinkilder, nemlig mikroskopiske alger, som for eksempel kan dyrkes i lukkede ståltanke.

Selvom det måske ikke lyder så appetitligt, så er der faktisk flere gode grunde til at introducere mikroalger i fødevareproduktionen. De indeholder nemlig mere protein end en tilsvarende størrelse bøf, omega-3 fedtsyrer, som man ser det i fisk, og flere sunde og sjældne vitamintyper.

Og så koster algerne ovenikøbet ikke noget på CO2-regnskabet. Tværtimod binder de CO2.

Læs mere om det i artiklen: Er mikroalger fremtidens proteinkilde?

 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk