Forskere forvandler sukker til plastik, og et nyt klimacenter slår snart dørene op

Vi løber ugens opsamling i gang med en sweet deal!

Det er nemlig lykkedes forskere fra Duke University i USA at udvikle et miljøvenligt plastmateriale via kemiske byggesten fra sukker (glukose), skriver Duke University i en pressemeddelelse.

Det betyder, at plastikken er nedbrydelig, og som en ekstra bonus ser den ud til at holde lige så godt som almindelig plastik i laboratoriet, lyder det fra forskerne bag.

Resultaterne er udgivet i Journal of the American Chemical Society, hvor forskerne beskriver kemien bag.

»Undersøgelsen viser virkelig, hvad der er muligt med bæredygtig plast. Selvom vi er nødt til at gøre mere for at reducere omkostningerne og studere den potentielle miljøpåvirkning af disse materialer, er det på lang sigt muligt, at den slags materialer kan erstatte petrokemisk fremstillet plast, der ikke nedbrydes let i miljøet,« siger Professor Andrew Dove, der står bag forskningen, i pressemeddelelsen.

Forskerne er nu gået på jagt efter en samarbejdspartner, der kan være med til at løfte teknologien ud i virkeligheden.

Plastiks vigtigste råstof er i dag olie, og den nye forskning kan derfor blive en trædesten til at udvikle fremtidens plastmaterialer, hvor man får hevet det fossile brændsel ud af ligningen.

På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om, hvordan danske forskere ligeledes forsøger sig med at lave plast af sukker.

Nyt klimacenter ser dagens lys

Til foråret slår et helt nyt klimacenter dørene op.

Centeret er blevet døbt Climate Cluster, og det bliver en del af Syddansk Universitet. I spidsen står prorektor og professor Sebastian Mernild.

I et længere interview med Information har professoren sat nogle ord på, hvad formålet med det nye klimacenter er:

»Ved at forske i noget, der er samfundsrelevant, mener jeg, at vi kan være med til at skubbe til klimaudviklingen og finde nye innovative løsninger. Jeg håber, at det her klimacenter kan bidrage til, at der bliver sat fokus på, hvordan vi i fællesskab går mod en mere bæredygtig verden. Det er ikke kun politikerne og virksomhederne, der skal skubbe på, « siger Sebastian Mernild til Information.

»Vi har et ansvar som universitet for at generere noget viden til gavn for samfundet og de udfordringer, vi står med,« fortsætter han.

Centeret skal blandt andet arbejde tværfagligt og bringe af alt fra de humanistiske til de juridiske aspekter i spil i den grønne omstilling.

Lokal vindmøllestøm til biogas

Lokale vindmøller skal udnyttes til at gøre den danske biogasproduktion mere effektiv.

Det er tanken bag et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet, der skal undersøge, hvordan man kan få strømmen fra privatejede vindmøller til at spalte vand, så der kan dannes brint.

Brint kan bruges i et biogasanlæg, hvor der ikke kun dannes metan, men også store mængder CO₂. Men ved at tilsætte brint kan mikroorganismerne i anlægget omdanne CO₂ til metan i en proces, der kaldes biometanisering, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

»Ejere af private vindmøller oplever lige nu, at den grønne energi, som deres vindmøller producerer, ofte er urentabel. I stedet for at sælges til en lav pris kan strømmen bruges til at opnå en biogasproduktion med større udbytte end i dag,« siger projektleder Laura M. Agneessens fra Teknologisk Institut, som er en del af projektet, i pressemeddelelsen.

»På den måde kan ‘Power-to-Gas’ blive en win-win-teknologi, der både forbedrer rentabiliteten og gør den grønne biogasproduktion endnu grønnere,« fortsætter hun.

Fremtidens proteinkilde

Vi slutter af med en bæredygtig nyhed fra egen andedam. På Videnskab.dk udgav vi i denne uge en podcast, der ser nærmere på en af fremtidens grønne proteinkilder, nemlig mikroskopiske alger, som for eksempel kan dyrkes i lukkede ståltanke.

Selvom det måske ikke lyder så appetitligt, så er der faktisk flere gode grunde til at introducere mikroalger i fødevareproduktionen. De indeholder nemlig mere protein end en tilsvarende størrelse bøf, omega-3 fedtsyrer, som man ser det i fisk, og flere sunde og sjældne vitamintyper.

Og så koster algerne ovenikøbet ikke noget på CO2-regnskabet. Tværtimod binder de CO2.

Læs mere om det i artiklen: Er mikroalger fremtidens proteinkilde?