Humanistisk forskningscenter melder sig ind i klimakampen: »Vi kan ikke tage mennesket ud af ligningen«

Klimakrisen, mennesket og den grønne omstilling er omdrejningspunkterne for et nyt universitetscenter, der inden længe slår dørene op i hjertet af København.

Det har fået navnet Centre for Applied Ecological Thinking, og centeret skal i de kommende syv år bringe den humanistiske forskning mere i spil, når det kommer til at finde bæredygtige løsninger og gøre os klogere på den sociale handlekraft i klimakampen.

»Med det nye center er det vores ambition at bringe humanistisk forskning ud over rampen og bidrage til de adfærdsændringer, der kan skubbe samfundet i en mere bæredygtig retning,« siger Annika Hvithamar, der er institutleder på institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, hvor Center for Applied Ecological Thinking forankres.

Vi står lige nu midt i en af de største omstillinger af samfundet i vor tid. Den kommer med gevaldige ændringer for os mennesker, og hvis vi skal gennemføre den, uden der kommer store konflikter, er det vigtigt at forstå, hvad der motiverer folk, uddyber Annika Hvithamar.

»Derfor skal vi ikke kun tale om teknologi og innovation, men også hvad der skaber motivation til at bruge teknologierne, og udvikle en dialog om, hvordan man tænker som forbruger og borger, og hvordan vi tænker det gode liv. Det er noget af det, centret skal bidrage til.«

Det er V. Kann Rasmussen fonden, der med en bevilling på 34,4 millioner har leveret det økonomiske fundament til universitetscenteret, hvor der både vil blive tilknyttet danske og udenlandske forskere fra en række humanistiske forskningsdiscipliner.

\ Læs mere

Forskere: Verden hungrer efter humanistisk forskning

Et nyt slags forskningscenter

Modsat de mere traditionelle forskningsmiljøer kommer forskerne i det nye center til at dele hus med NGO’er og grønne organisationer.

Overvejelserne bag den sammensætning er, at det kan skabe en form for gensidig inspiration og samskabelse. Og i sidste ende skal det gerne bidrage til at koble humanistisk tænkning til konkrete løsninger, lyder det fra Annika Hvithamar.

»Her prøver vi at bryde med nogle af de cirkler, der normalt opstår, når man sidder på et universitet, så det ikke kun kredser om de felter, som vi forskere selv beskæftiger os med, og det er tanken, at det skal være et hus, hvor alle parter bidrager.«

»Som forskere har vi den teoretiske ekspertise. Men i centeret vil der samtidig være andre, som har arbejdet med praktiske felter, såsom samarbejde med offentlige og private virksomheder. Så det handler igen om koblingen mellem klassisk videnskabelig tænkning, og hvordan den bringes i spil i praksis,« fortsætter Annika Hvithamar, som endnu ikke kan løfte sløret for, hvilke organisationer der flytter ind.

Hun indskyder, at den tankegang gerne skal skabe tværfagligt miljø, hvor forskere og studerende indgår i dialog med - og udfordrer - interesseorganisationer, grønne virksomheder og beslutningstagere, men at »forskningen ellers foregår under hensynstagen til forskningsetik og videnskabelig praksis og processer.«

\ Læs mere

Forskere: Klimarådet bør være mere tværfagligt

Vækker begejstring hos forsker

Udsigten til et nyt forskningscenter vækker begejstring hos professor David Budtz Pedersen, som blandt andet forsker i, hvordan humanvidenskaben får en langt mere fremtrædende rolle i kampen mod klimaforandringer.

»Projektet ser enormt relevant ud, og det kommer på et vigtigt tidspunkt, hvor der er behov for at organisere forskellige forskningsdiscipliner rundt om klimadagsordenen, så det er godt set,« siger David Budtz Pedersen, professor på Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet.

Forskere er af gode grunde optaget af at kommunikere deres forskning til faglige kolleger, og det er typisk via mere traditionelle veje som tidsskrifter, akademiske artikler og bøger.

Men i det kapløb kan man godt glemme, at den almindelige offentlighed - eller beslutningstagerne - ikke nødvendigvis læser alle de her tekniske artikler, påpeger David Budtz Pedersen.

Derfor er det »lovende«, at det nye center lægger stor vægt på at formidle den humanistiske forskning i et mere bredt perspektiv, mener han.

»En af de ting, vi ved fra tidligere forskningsprojekter om klimaforandringer og klimaetik, er, at det især er i formidlingen, at samfundet får gavn af forskningen. Så alene det, at vi går rundt og ophober viden på universiteterne, er ikke nok til at skabe de fornødne forandringer, som skal til for at understøtte den grønne omstilling.«

Han har ikke været en del af centerets tilblivelse, men ser en styrke i, at man vil bære teori ud i praksis i et tættere samspil mellem forskning og samfundsaktører.

\ Læs mere

Forskere: 5 grunde til, at ny teknologi næppe vil løse klimaproblemerne

Kan stille spørgsmål ved vores selvforståelse

Det nye center er tænkt som en form for »humanistisk kraftcenter«, der netop skal være med til at stille - og udfordre - nogle af de spørgsmål, der relaterer sig til den grønne omstilling, siger lektor Frank Sejersen, en af drivkræfterne bag det nye center, til Videnskab.dk.

»Den forskningsbaserede dialog er efterspurgt, og det er vigtigt for mig at understrege, at centeret vil være en platform for mange stemmer. Vi kan ikke hive mennesket ud af ligningen, når det handler om klimakrisen og omstilling af samfundet, og derfor er der brug for en demokratisk samtale,« siger Frank Sejersen, som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

»Her kan den humanistiske forskning netop være med til at stille spørgsmål ved den selvforståelse, vi har - for eksempel, hvordan vi tænker relationen mellem energi, mennesket og naturen, eller hvordan vi tænker begreber som vækst eller andre begreber, som er indlejret i vores måde at forstå samfundet på.«

Han peger på, at der blandt andet er brug for mere viden omkring, hvad den teknologiske udvikling åbner op for i sociologisk og kulturel forstand.

Det kan være, hvordan man rent faktisk får folk til at affaldssortere, hvilke hindringer der kan opstå med vedvarende energiprojekter, eller hvordan kommuner kan arbejde med cirkulær økonomi.

»I rigtig mange år har naturvidenskaben leveret solid forskning og modeller om den klimakrise, vi står i. Men vi har også set, at når humaniora kommer ind, kan man få en bredere forståelse for nogle af de kulturelle barrierer, der er for omstillingen, som vi ikke troede var der, og hvor kompliceret det faktisk bliver at indføre nye løsninger i hverdagen.«

David Budtz Pedersen ser den humanistiske satsning som et vidnesbyrd om, at vi ser ind i en fremtid, hvor det ikke nødvendigvis er forskningsdisciplinerne, der betyder så meget.

Det vil i højere grad være samarbejde og løsninger, der vil være i centrum, slutter han.

\ Læs mere

Se på bøf, bil og bolig: Tre gode råd til en klimavenlig hverdag

\ Læs mere

Fem humanistiske idéer, der har ændret verden