Efterhånden er plastikken så udbredt et problem, at den når ukendte kroge af verden før os mennesker.
For måneder tilbage blev en lille ny tangloppeart fundet i Marianergravens mørke og blev med navnet Eurythenes plasticus opkaldt efter indholdet i sin mavesæk: plastik.
I løbet af de seneste år er bioplastik trådt ind på markedet som et alternativ til den konventionelle plastik, der er lavet af fossile brændsler og skidt for vores skrantende klima.
Alligevel er der meget, der tyder på, at historien om bioplasten ikke ender langt fra den gyser, vi kan skrive om konventionel plastik.
Videnskab.dk har tidligere fortalt, at bionedbrydelige plastikposer overlever overraskende længe i naturen.
Et stort studie, der er udgivet i Environmental International, kommer nu til det resultat, at bioplast kan indeholde et stort antal skadelige kemikalier. Faktisk kan et stykke bioplast i nogle tilfælde indeholde flere giftige kemikalier end et tilsvarende stykke konventionel plast.
»Fire ud af fem af plastikprodukterne indeholder stoffer, som vi ved er farlige under laboratorieforhold, helt på samme måde som med konventionel plastik,« fortæller Martin Wagner i en pressemeddelelse. Han er lektor ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) og har deltaget i plastikstudiet.
\ Hvad er plastik?
Plastik består af såkaldte syntetiske polymerer, som er små tråde, der, hvis man zoomer langt nok ind, ligner spaghetti. Trådene gør det muligt at lave plastik i stort set alle former og kvaliteter.
Vi har kun kendt til plastik i cirka 50 år. Traditionelt bliver det lavet af olie, men i løbet af de seneste år er det lykkedes at skabe polymerer af blandt andet plantemateriale, der indimellem kan være komposterbare.
Men bioplast er ikke noget, man bare bør smide i naturen. Læs mere her: Hvorfor har naturen svært ved at nedbryde plastik?
Op til 20.000 forskellige kemikalier
Studiet inkluderer 43 forskellige plastikprodukter såsom engangsbestik, chokoladepapir, flasker og vinpropper lavet af 9 forskellige typer bioplast. Ting, der ofte er i kontakt med både vores mad og vores mund.
»80 procent af produkterne indeholdt mere end 1000 forskellige kemikalier. Nogle af dem havde helt op til 20.000,« fortæller Martin Wagner i pressemeddelelsen.
Studiet kan dog ikke i sig selv sige noget om, hvad de sundheds- eller miljømæssige konsekvenser ved kemikaliecocktalien er.
»At foretage generelle udmeldinger om bestemte materialer bliver næsten umuligt (når mængden af kemikalier er så stor, red.),« siger Martin Wagner.
Stadig bedre end konventionel plastik
Videnskab.dk har bedt Kristian Syberg, der er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet, om at læse forskningsresultaterne.
»Det er solidt arbejde af en god gruppe, der er udkommet i et godt tidsskrift. Forskningen viser, at man ikke bare løser alle mulige problemer ved at udskifte en polymer (se faktaboks) med en anden.«
Kristian Syberg siger, at studiet ikke beviser, at bioplastik er dårligt som sådan, men den illustrerer, at der fortsat er mange problemer ved plastikproduktion, selvom man skifter til mere klimavenlig bioplast.
Tilsætningsstofferne i plastikken er nemlig den samme – og stadig ligeså giftig, uagtet hvilken type plast, man putter det i.
»De fleste kender historien om plastblødgørerne, ftalater. De er stadig hormonfremkaldende og kræftfremkaldende, selvom de er i bioplast.«
Hvad er løsningen på plastikproblemet?
Kristian Syberg mener derfor fortsat, at man kan bruge bioplast som et godt alternativ til den konventionelle plastik.
»Vi kan med bioplasten lave nogle produkter, hvor vi ikke bruger olie. Det vil vi gerne, for vi undgår at bidrage til klimaforandringerne ved at bruge så lidt fossilt brændstof som muligt.«
Selvom man umiddelbart skulle tro, at Kristian Syberg, der forsker i verdens plastikproblemer, må være en stor plastikmodstander, lyder han i ét nu begejstret for materialet.
»Plastik i sig selv er en vigtig faktor i den succes, det moderne, industrielle samfund har været. Når vi forskere er ude og sejle på ekspeditioner, så har vi plastikkopper med, der holder 10-15 år. Men til en børnefødselsdag, kan man få kopper, der holder til halvandet glas saftevand. Over 40 procent af den plastik, vi bruger, er engangsplastik. Det er ressourcespild, lige meget hvilken plastik, det er lavet af.«
»Derfor løser man ikke verdens problemer ved at udskifte den ene plastiktype med den anden.«
\ Læs mere