I et biologilokale på Antvorskov skole i Slagelse har en gruppe elever fra 7. og 8. klasse gang i et videnskabeligt eksperiment: 

De vil lave vedvarende energi ud af bølgeskvulp.

»Om 50 år vil der ikke være mere olie på jorden. Hvorfor ikke bruge havets bølger, som er en naturlig og vedvarende ressource, til at lave elektricitet?« siger Ditte Stoltze, der går i 8. klasse på Antvorskov skole i Slagelse.

For andet år i træk har Ditte Stoltze og flere andre af eleverne i biologilokalet helt frivilligt meldt sig til at møde op efter skoletid for at lave et forskningsprojekt, som skal konkurrere i den globale børneforsker-konkurrence First Lego League.

Sidste år lavede eleverne et beroligende apparat, der var inspireret af en spindende kat. Det kan du læse om i artiklen Børn vil kurere eksamensangst med teknologi.

I år er temaet 'menneskets brug af vand'.

Hele holdet, som kalder sig Inkognito. Forrest fra venstre: Andrea Nielsen, Laura Spodsberg, Malte Kubel, Marcus Transbøl, Ahmad Yassin. Bagerst: Carsten Sørensen, Matilde Andersen, Josefine Andersen, Sabina Macanovic, Rosa Gabriel, Ditte Stoltze, Ida Sofie Rasmussen, Kasper Kildahl. (Foto: Videnskab.dk)

Sådan laver man bølgeenergi

Da Videnskab.dk besøger de unge forskere, en uge før de skal være færdige med projektet, viser de deres prototype på en turbinedrevet konstruktion, der kan omdanne bølgeenergi til elektricitet.

Eleverne taler i munden på hinanden og bruger ord som 'hypotese', 'dataindsamling' og 'naturvidenskabelig arbejdsmetode', mens de fortæller om, hvordan de har arbejdet.

Den konstruktion, de har lavet, skal placeres ude i vandet et sted, hvor der er store bølger.

Model af den konstruktion eleverne har lavet. (Tegning: Ditte Stoltze)

Når bølgerne får vandet til at bevæge sig op og ned, bliver luft presset sammen i et kammer og kan kun slippe ud gennem et rør, hvor der sidder en turbine.

Luften, som bliver presset ud, får turbinens propeller til at rotere, så der bliver dannet energi, som bliver omdannet til elektricitet via en generator.  

Propellen skal være aggressiv

En stor del af de unge forskeres tid er gået med at udvikle den helt rigtige propel til turbinen, fortæller de.

»Bladene skal være meget aggressive, for så udnytter de luften bedst,« forklarer Laura Spodsberg og viser en propel, eleverne har printet på skolens 3D-printer.

Flere forskellige typer propeller, som eleverne har lavet på skolens 3D-printer ligger fremme på bordet. Her er to af dem. (Foto: Videnskab.dk)

Propellens vinger er brede og meget bøjede. Og det er meningen.

»Det er videnskabeligt bevist, at aggressive propeller, som er meget buede, fanger luften bedre. De tager luften op ligesom en skovl,« forklarer Laura Spodsberg.

Fejlslagne forsøg er også vigtige

Undervejs i forskningsprojektet har eleverne testet og forkastet andre idéer.

I starten havde de planer om at lave et system, som kunne forsyne en båd med energi fra det vand, den sejler på. Men da de testede systemet, virkede det ikke godt nok.

»Systemet, vi havde i tankerne, fører til et energitab, fandt vi ud af. Det var simpelthen ikke energieffektivt,« siger Ditte Stoltze.

Hele forløbet, også de fejlslagne forsøg, beskriver de unge forskere i en rapport.

»Når man bruger den opskrift, der hedder en naturvidenskabelig arbejdsmetode, er det vigtigt, at man har alle data med. Så vi skriver alt ned, også hvad der ikke virker,« forklarer Marcus Transbøl.

Fagbegreber på plancher lavet af Inkognito. (Foto: Videnskab.dk)

Eleverne inspirerer voksen forsker

Eleverne har løbende været i kontakt med en 'rigtig' voksen forsker om deres idé; Kim Nielsen, som i 40 år har forsket i bølgeenergi hos ingeniørvirksomheden Rambøll.

Børnene har mailet frem og tilbage med ham, og i begyndelsen af deres projekt fangede de ham over Skype for at trække på hans erfaringer.

»Meget motiverede sad de på rad og række og stillede spørgsmål. For mig er det inspirerende at arbejde med eleverne, fordi de får tingene ned på jorden og stiller sådan nogle helt umiddelbare spørgsmål. Det minder mig om, hvor jeg selv var for mange år siden,« siger Kim Nielsen, da Videnskab.dk ringer ham op.

»Og så er det virkelig sjovt at se, hvordan de vil løse et problem, som jeg selv sidder og pusler med. Jeg er spændt på, hvad der kommer ud af det,« fortsætter han.

Kim Nielsen er blandt de forskere, der stadig tror på, at der er en fremtid for bølgeenergi i Danmark.

Udfordringen er at få bygget et system i stor skala og at arbejde med det ude på havet, siger han.

USA er målet 

Om et par dage skal Antvorskov skoles forskerhold, som kalder sig Inkognito, dyste mod andre hold fra andre skoler i en regional turnering.

I den forbindelse bliver deres turbineanlæg, forskningsrapport, samarbejde, præsentation og markedsføringsstrategi vurderet af et dommerpanel.

Hvis Inkognito vinder, går holdet videre i internationale First Lego League-turneringer, og hvis det går rigtigt godt, har de mulighed for at deltage i årets finale i USA.

Uanset hvad det ender med, har forskningsprojektet ikke været forgæves, er eleverne enige om.

»Vi har lært en masse, for eksempel om hvad det vil sige at teste metoder. Og vi har fået kendskab til begreber som Hertz, Volt og ampere,« siger Ditte Stoltze.

Til First Lego League-konkurrencen sidste år fik holdet fra Antvorskov skole en særlig forskningspris for deres projekt.