Det summer af hjerneaktivitet i et biologilokale på Antvorskov Skolen i Slagelse.

En gruppe meget unge forskere er i gang med at udvikle et elektronisk apparat, der skal kurere eksamensangst.

Apparatet skal sættes fast et sted på kroppen og vibrere som en spindende kat.

»Vores hypotese er, at det virker beroligende, når man sidder med en kat, der spinder,« forklarer en af de unge forskere Markus Nøhr Bengtsson Transbøl.

LÆS OGSÅ: Hvordan spinder katte – og hvorfor?

Man kan ikke tage en kat med til eksamen

Markus Nøhr Bengtsson Transbøl er en af de 7. og 8.-klasseelever fra Antvorskov Skolen, der frivilligt har meldt sig til at arbejde på et forskningsprojekt.

Selv om de unge forskerne arbejder intensivt, er der også tid til max hygge, Bilka-tur og film, afslører deres arbejdsplan. (Foto: Videnskab.dk)

Deres mål er at stille op i en international konkurrence for børn og unge forskere med omkring 200.000 deltagere fra hele verden. Til konkurrencen, First Lego League (FLL), skal eleverne fremlægge deres projekt for et dommerpanel.

Deres idé om at kurere eksamensangst med vibrationer, der minder om en kats spinden, kommer ikke ud af det blå. Den bygger på en videnskabelig formodning om, at en kat spinder for at berolige sine unger og sig selv.

»Men man kan jo ikke tage en kat med til eksamen, så vi vil lave noget, der er mere diskret. Vores teori er, at man kan putte vibrationerne ind i et armbånd eller et bælte,« siger Emma Borup Trelleborg.

Forskningsprojektet ligger ud over elevernes almindelige skema, og det indebærer, at de i to måneder arbejder efter skoletid flere dage om ugen.   

Det gør de gerne. 

»Vores mål er selvfølgelig at gå hele vejen,« siger Markus Nøhr Bengtsson Transbøl, da Videnskab.dk besøger Anvorskov Skolen under en temauge, hvor eleverne hver eneste dag arbejder fuld tid på projektet.

LÆS OGSÅ: Kan unge netværkere revolutionere videnskaben?

Spørgeskema afdækker eksamensangst

Eleverne går grundigt til værks, som var de rigtige forskere:

• De har opstillet en hypotese og en problemstilling.
   
• De skriver en forskningsrapport og en markedsføringsrapport.
   

• De har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt elever på naboskolerne for at afdække forekomsten af eksamensangst.

• De researcher og undersøger, hvilken forskning der i forvejen er lavet om katte, eksamensangst, stress og teknologi.

​LÆS OGSÅ: Her er de bedste råd før eksamen   

Skæve idéer rykker teknologien

Eleverne har talt med hjerneforskere, psykologer og biologer, og mens Videnskab.dk er på besøg, skyper de med Lykke Brogaard Bertel, der forsker i robotters interaktion med mennesker på Teknologisk Institut (DTI). 

Lykke Brogaard Bertel har blandt andet undersøgt, hvad demente på plejehjem får ud af at interagere med en robotsæl ved navn Paro. 

De spirende forskernes idé om at lave et katteinspireret apparat mod eksamensangst er interessant, siger hun, efter at hun har talt med dem.

»Det er et meget tværfagligt projekt, de har gang i, hvor de trækker på viden fra en lang række fagområder. Idéerne vælter ud, og de er fyldt med initiativ,« siger Lykke Brogaard Bertel. 

»De har en masse bolde i luften og har et stykke vej igen, men det er spændende. Det er skæve idéer, der flytter teknologien, og dem får man ofte fra unge mennesker,« fortsætter hun.

LÆS OGSÅ: Unge genier belønnet for opfindsomhed

Børneforskerholdet fra en Antvorskov Skolen i Slagelse. (Foto: Videnskab.dk)

Det minder om rigtig forskning

Ugen efter er eleverne i Odense for at sparre med robotforskere fra Syddansk Universitet (SDU).  

LÆS OGSÅ: Forskere er bedre til at forudsige succes for forskningsprojekter, når de spiller penge om det

Hjerteslag udløser vibrator

En uge før konkurrencen har eleverne fra Antvorskov Skolen udviklet en prototype på deres beroligende apparat. Det er en lille, oval, gummibetrukken vibrator, som skal sættes fast på indersiden af bukselinningen. 

Den er koblet til en printplade, som er programmeret til at styre en vibrationsmotor, der skal svinge i et interval imellem 25 og 30 Hz. Det er den samme frekvens, som alle katte spinder ved, viser forskning. 

På apparatets inderside er placeret tre forskellige sensortyper, som skal have direkte kontakt med huden. Sensorerne måler hjerterytmen, kropstemperaturen, og hvor meget man sveder.

Hvis hjertet slår hurtigere end normalt, hvis man sveder meget, eller hvis kropstemperaturen stiger, kan det være et tegn på, at man er stresset eller angst, og så går vibratoren i gang.

»Man kan også sætte den på manuel, så skal man selv tænde for den, når man har behov for det. Den er lydløs, så man forstyrrer ikke de andre i eksamenslokalet, når man har den tændt,« forklarer projektleder Carsten Sørensen, der er naturfagslærer på Anvorskov Skolen.

Model af vibratoren. (Illustration og programmering: Ditte Tibert Stoltze)

Slutspurten er sat ind

Eleverne på forskerholdet er ved at være trætte, men de knokler for at blive helt færdige til den første del af First Lego League-konkurrencen, hvor de skal dyste mod en række andre sjællandske skoleelever, fortæller Carsten Sørensen, da Videnskab.dk fanger ham over telefonen.

»Der er lidt stress på, for der er mange tråde, der skal samles her til sidst, men vi skal nok nå det og er klar til at give den maks gas. Vi har intensiveret det, så vi nu arbejder til klokken 17 hver dag,« siger han og fortsætter:

»Uanset om vi vinder eller ej, har eleverne lært rigtig meget af projekt. De er virkelig motiverede og går helt vildt meget op i det. Det er helt klart med til at øge deres interesse for naturvidenskab og teknologi.«

LÆS OGSÅ: Børn skal lege sig klogere i skolen

Skolen har en lang FLL-tradition

Hvis eleverne vinder den regionale FLL-konkurrence, går de videre til den skandinaviske. Derefter er der en europæisk og til sidst verdensmesterskabet, som bliver afholdt i USA.

Antvorskov Skolen har en lang tradition for at deltage i FLL, og den har hentet adskillige medaljer med hjem.

I 2012 gik elever fra skolen videre til verdensmesterskabet, hvor de fik en såkaldt Gracious Professionalism-pris, som gives for kammeratskab og respekt.

LÆS OGSÅ: 'Mislykket' skolerobot lærer i virkeligheden eleverne at programmere