Forskere er bedre til at forudsige succes for forskningsprojekter, når de spiller penge om det
Kilde: 
10 november 2015

KORT NYT FRA UDLANDET:

Omkring halvdelen af de forskningsresultater, der bliver publiceret i videnskabelige tidsskrifter, er flask positive. Det vil sige, at de resultater, som bliver fremstillet, ikke nødvendigvis kan reproduceres.

Måden hvorpå der kan åbnes enighed om, hvorvidt et forskningsresultat er holdbart, er ved at udføre det præcis samme forsøg i andre laboratorier og af andre forskere.

Problemet er, at meget få forskere har lyst til at bruge tid på at reproducere forskning, som allerede er foretaget. Derfor ville det være smart, hvis man kunne forudsige, hvilke forskningsresultater, der kunne trænge til et eftersyn. Forskere fra Stockholm School of Economics har lavet et forsøg, som måske kan bidrage til at opnå den viden. Det skriver Sciencemag.com.

I studiet blev forskerne bedt om at vurdere, hvorvidt et forskningsprojekt holdte vand ved nærmere eftersyn, altså repetition. Her gættede forskerne kun rigtigt i 58 procent af tilfældene. 

Men da man i forskningsprojektet bad de deltagende forskere om at spille penge – rigtige penge, på de forskningsresultater, som de mente kunne reproduceres med succes, var forskerne pludselig bedre til at gætte udfaldet. Nu gættede forskerne rigtigt med 78 procents sikkerhed.

Spillet blev foretaget som et kontinuerligt spil, hvor hvert forskningsprojekt gav flere eller færre penge igen, afhængigt af hvor mange, der havde spillet på, at netop det projekt ville blive reproduceret med positivt udfald.

Ifølge forskerne bag er der tale om 'wisdom of the crowd', som er det fænomen, at en gruppe af mennesker til sammen kan gætte sig meget tæt på et resultat. For eksempel kan 100 mennesker ved et dyreskue næsten helt korrekt gætte vægten på en ko. Det nye forskningsresultat vidner ifølge forskerne om, at 'wisdom of the crowd' bliver forstærket, hvis deltagerne er motiverede af for eksempel at kunne vinde penge.

Studiet er publiceret i tidsskriftet PNAS.

Læs også:

Gambling-evner sidder i generne

Falsk forskning afslører dårlig kontrol blandt åbne tidsskrifter

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

mft

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.