Gør mikrobølgeovne maden mindre sund?
Mad ændrer molekylær struktur, når det bliver varmet op i en mikrobølgeovn, og ovnens stråler kan skade gravide, har en læser hørt. Spørg Videnskaben finder ud af, om der er noget om snakken.

Det er nemt at varme mad op i en mikrobølgeovn, men er det skadeligt? Spørg Videnskaben er gået på jagt efter et svar. (Foto: Shutterstock)

 

Millioner af færdigretter er blevet tilberedt på få minutter, tonsvis af popcorn er blevet poppet, og et hav af mælk er blevet lunet lynhurtigt siden 1970erne, hvor mikrobølgeovne rykkede ind i danske hjem.

Den lille tidsbesparende boks er blevet flittigt brugt, siden den blev hvermandseje.

Alligevel er den stadig omgivet af mystik, og der findes folk, som aldrig kunne drømme om at opvarme noget som helst i sådan en. De frygter, at mikrobølgestråling skader både mad og mennesker.

Videnskab.dk's læser Mikael Jamrozy arbejder sammen med en af dem, der lider af mikrobølgefobi.

»Jeg har haft en diskussion med en kollega om, hvorvidt mikrobølgeovne er farlige,« skriver Mikael Jamrozy i en mail til Spørg Videnskaben.

»Min kollega ønsker ikke at have en mikroovn, da undersøgelser har vist, at strålingen kan skade gravide, samt at mad ændrer molekylær struktur og er mindre sund efter opvarmning. Men er det velunderbyggede undersøgelser, der viser, at mikroovne udsender skadelige stråler?« spørger han.

Hotelforsøg har skadet mikrobølgeovnens omdømme 

Spørg Videnskaben griber udfordringen og undersøger myterne om mikrobølger.

Først tager vi en tur på World Wide Web, hvor vi skriver 'Er mikrobølgeovne skadelige?' i Googles søgefelt. En række artikler og blogindlæg dukker op. Nogle af dem henviser ganske rigtigt til enkelte undersøgelser, som tyder på, at mikrobølger gør noget ved maden, så den bliver mindre sund.

Især en bestemt undersøgelse bliver fremhævet af bloggere og andre mikrobølgeforskrækkede skribenter på internettet. Undersøgelsen blev lavet af den schweiziske forsker Hans Hertel på et hotel i slutningen af 1980erne og kan være en af dem, Mikael Jamrozys kollega henviser til, når han siger, at mikrobølger gør maden mindre sund.

I det schweiziske forsøg boede Hans Hertel og syv forsøgsdeltagere i otte uger på et hotel. Rygning, alkohol og sex var strengt forbudt i den tid, forsøget varede.

Hver 2.-5. dag drak forsøgsdeltagerne råmælk, der enten var opvarmet i mikrobølgeovn eller på et almindeligt komfur, og de spiste økologiske grøntsager opvarmet konventionelt eller af mikrobølger. Hver gang på tom mave.

Før og efter fik forsøgsdeltagerne taget blodprøver. Ifølge Hans Hertel var resultatet foruroligende: Hver gang deltagerne havde drukket mælk eller spist grøntsager, som var opvarmet i mikrobølgeovnen, målte han et fald i deres hæmoglobinværdier og hvide blodlegemer. Desuden var kolesterolniveauet i deres blod steget.

I dag er det over 30 år siden, Hans Hertels lavede sit lille eksperiment med blot syv deltagere.

Hans resultater blev aldrig godkendt til publicering i et videnskabeligt tidsskrift, og de er ikke siden blevet gentaget af andre forskere. Alligevel bliver undersøgelsen fra hotellet i Schweiz stadig fremhævet som et af de væsentligste beviser på, at mikrobølgeovne er skadelige.

Mikrobølger gør ikke maden mindre sund

Den hopper Spørg Videnskaben ikke på. Vi dropper Google, går offline og ringer til en forsker, der kan fortælle os lidt om, hvad man har fundet ud af om mikrobølgeovne siden 1980erne, hvor Hans Hertel lavede sit verdenskendte, men langt fra kvalitetssikrede forsøg.

Fakta

Mikrobølger er svingende elektriske felter. I en mikrobølgeovn vekselvirker madens vandmolekyler med mikrobølgerne: Mikrobølgerne får vandmolekylerne til at bevæge sig. Jo mere vand en fødevare indeholder, jo hurtigere bliver den varm i en mikrobølgeovn. Mikrobølger varmer maden op udefra og ind. Derfor kan man opleve, at maden stadig er kold indeni, selv om den er gloende hed udenpå efter en tur i mikrobølgeovnen.

Manden, vi ringer til, hedder Morten Poulsen. Han er forskningsleder på Danmarks Tekniske Universitets afdeling for toksikologi og risikovurdering og har styr på, hvad der sker med mad, når den bliver tilberedt i en mikrobølgeovne.

Hans kolleger på afdelingerne for Fødevarekemi og Ernæring har undersøgt forskellige madvarers næringsindhold, efter de er blevet tilberedt i en mikrobølgeovn sammenlignet med næringsindholdet, efter at maden er kogt eller stegt på konventionel vis.

»Man tilbereder maden i en mikrobølgeovn og analyserer på den. Det er der ikke så meget hokus pokus ved,« siger Morten Poulsen, da vi spørger ind til undersøgelserne. Han fortsætter:

»Analyserne viser, at der ikke er forskel på, hvor mange vitaminer og næringsstoffer, der går tabt i mikrobølgeovnen, sammenlignet med andre opvarmningsmetoder. Der bliver heller ikke dannet skadelige stoffer i mikrobølgeovnen.«

Mikrobølger kan være blidere end kogning

Madvarer taber altid vitaminer, når de bliver varmet op. Det tab, der sker ved mikrobølgeopvarmning, er ikke større end det vitamintab, der sker ved kogning eller stegning, siger Morten Poulsen.

»Det viser alle de undersøgelser, man hidtil har lavet. Faktisk kan det være mere skånsomt at varme mad op i en mikrobølgeovn end at koge det, for når man koger, ryger vitaminerne ud i kogevandet. Måske kan man finde et enkelt vitamin, hvor tabet er større i en mikrobølgeovn, men så er det omvendt med andre,« siger han.

Tilbage i 1993 udgav Fødevarestyrelsen, som dengang hed Levnedsmiddelstyrelsen, en bog, der gennemgik al den forskning, der hidtil var lavet om mikrobølgeovne. Bogen 'Mikrobølgeovne, ernæring, mikrobiologi og andre sundhedsmæssige aspekter' nåede frem til samme konklusion som Morten Poulsen: Maden bliver ikke mindre sund af at blive tilberedt i en mikrobølgeovn sammenlignet med andre former for opvarmning.

»Der er mange vandrehistorier om mikrobølgeovne på Internettet. Det er de samme historier, man har set i de sidste 25-30 år. Jeg tror, det er fordi, folk har svært ved at forstå, hvad der sker i en mikrobølgeovn, at de samme historier bliver hevet frem igen og igen. Det med, at man sætter kold mad ind i en kold ovn, og så er den pludselig varm, er hokus pokus for nogle mennesker, og så er det nemt at tro, at det er skadeligt,« siger Morten Poulsen.

Mikrobølger får molekyler til at svinge

Men hvad sker der egentlig med maden, når man klapper lågen i og trykker på mikrobølgeovnens startknap? Ændrer maden molekylær struktur inde i den lukkede boks, som Mikael Jamrozys kollega påstår?

Det spørger vi Olav Breinbjerg om. Han er professor på DTU Elektro og ved en masse om elektromagnetiske stråler, som er den slags mikrobølger afgiver. Mikrobølgestråling kan ikke ændre madens molekyler, svarer han:

»Når man opvarmer mad i en mikrobølgeovn, sætter mikrobølgestrålerne madens vandmolekyler i svingninger, så der udvikles varme. Det er det samme, der sker, når man opvarmer mad på konventionel vis: En almindelig ovn sætter også madens vandmolekyler i svingninger, men den opvarmer maden langsommere, for den får ikke molekylerne til at svinge nær så hurtigt, som når de bliver udsat for mikrobølgestråling,« siger Olav Breinbjerg.

Molekylerne ændrer ikke struktur

Maden ændrer struktur, når den bliver varmet op, uanset om det sker i en almindelig ovn, på kogeblusset eller lynhurtigt i en mikrobølgeovn. For eksempel bliver et æg stift, og pasta bliver blødt. Men ændringen sker ikke på et molekylært niveau - heller ikke i en mikrobølgeovn, siger Olav Breinbjerg:

»Mikrobølgestråling får madens vandmolekyler til at svinge hurtigt, men den ødelægger eller ændrer ikke molekylerne,« siger han og forklarer:

»Et molekyle er er en sammensætning af atomer. Mikrobølgestråler er ikke-ioniserende, hvilket vil sige, at de ikke kan sprænge bindingerne mellem partiklerne i et atom. Derfor kan de ikke ændre molekylets struktur.«

Strålerne kan ikke komme ud af mikrobølgeovnen

Maden bliver altså ikke mindre sund af at blive tilberedt i en mikrobølgeovn, end når man opvarmer den på andre måder. Den tager heller ikke skade på molekylært niveau.

Hvad sker der egentlig derinde bag de tonede ruder? Maden ændrer struktur - men mikrobølgeovnen ødelægger ikke molekylerne. (Foto: Shutterstock)

Men er det farligt for os mennesker at være i rum med en tændt mikrobølgeovn? Kan mikrobølgestrålerne for eksempel slippe ud af ovnen og skade gravide, som Mikael Jamrozys kollega siger.

Vi forhører os på Niels Bohr Institutet, der om nogen huser eksperter i fysikkens love. Instituttets brevkasseredaktør og lektor emeritus Malte Olsen har for mange år siden udgivet bogen Mikrobølgeovnens fysik. Hans svar er dejligt konkret:

»Der kommer ikke mikrobølger uden for ovnen, når den er tændt, hvis den er i orden, det vil sige, hvis kanterne på dens låge er rene og uden skader. Men brug aldrig mikrobølgeovne med defekte døre og lad være med at skrue ovnen fra hinanden eller reparere den derhjemme,« siger Malte Olsen.

 

Fostre er i sikkerhed

Men hvad så med de gravide? Er de særligt udsatte?

»Nej, gravide har ikke nogen særlig risiko ved at være i nærheden af en mikrobølgeovn. Mikrobølgerne fra ovne, som dem man har i husholdningen, kan slet ikke nå ind til et foster, hvis de skulle komme ud, for strålernes energihalveringsdybde i vand er højest nogle centimeter,« svarer Malte Olsen.

Energihalveringsdybden i vand henviser til mikrobølgernes indtrængningsdybde. I fødevarer med et højt vandindhold, bruges halvdelen af mikrobølgeenergien på at opvarme den yderste centimeter og så fremdeles, indtil strålerne helt har mistet deres kraft.

Så selv om en gravid skulle blive udsat for direkte stråling fra en almindelig husholdningsmikrobølgeovn, er der ikke fare for, at strålerne kan trænge hele vejen ind til fostret.

 

Mikrobølger giver næppe kræft

Hvis Mikael Jamrozys kollega ligesom Spørg Videnskaben stoler mere på forskerne end på www’s vandrehistorier, lyder det altså som om, at han trygt kan købe sig en mikrobølgeovn. Skulle han stadig være i tvivl, får han lige den her med fra Kræftens Bekæmpelse:

»Der har været rygter om, at mikrobølgeovne skulle give øget risiko for kræft, men der er overhovedet ingen forskning, som indikerer, at det er tilfældet. Derimod er der evidens for, at kød, der er branket efter opvarmning på pande eller grill, øger risikoen for kræft,« siger dr.med. Christoffer Johansen, der er forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse.

Christoffer Johansen forsker i kræftsygdommes psykosociale konsekvenser, men han har tidligere publiceret adskillige undersøgelser om elektromagnetisk stråling i videnskabelige tidsskrifter, og han har rådgivet Sundhedsstyrelsen om ikke-ioniserende stråling.

Han fortsætter:

»Jeg er ikke overrasket over, at rygterne om mikrobølgeovne og kræft bliver ved med at florere, for sådan er det ofte med sygdomme, hvor der er usikkerhed om årsagen: Der opstår hele tiden teorier. Alt fra mobiltelefoner og varmetæpper til stress og depression har været mistænkt for at kunne forårsage kræft, men det er kun teorier, som aldrig er blevet dokumenteret videnskabeligt.«

»Der er mange meninger om det ene og det andet, men ingen empiri, som understøtter det. Sådan er det også med mikrobølgeovne.«

Vi takker Mikael for sit gode spørgsmål og kvitterer med en flot Videnskab.dk-T-shirt.

Har du selv et spørgsmål til videnskaben, skal du være meget velkommen til at sende det til sv@videnskab.dk. Du kan også købe vores T-shirt selv via denne hjemmeside.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.