NASA må genoverveje planen om at bringe prøver fra Mars til Jorden.
»Konklusionen er, at et budget på 11 milliarder dollar er for dyrt, og en returdato i 2040 er for sen,« siger chefen for rumfartsorganisationen NASA, Bill Nelson, i en pressemeddelelse. 11 milliarder dollar svarer til cirka 77 milliarder kroner.
NASA ønsker nu at få samarbejdspartnere med ombord for at nå frem til en billigere og hurtigere løsning.
At bringe Mars-sten til Jorden forventedes oprindeligt at koste mellem 5 og 7 milliarder dollar, altså cirka 35 til 50 milliarder kroner, ifølge The New York Times.
Enige i omkostningsestimatet
Håbet var, at prøverne ville nå Jorden i begyndelsen af 2030, men i efteråret 2023 leverede en uafhængig komité en rapport, der konkluderer, at missionen vil blive endnu dyrere. Det vil nu koste mellem 8 og 11 milliarder dollar.
Et NASA-team har gennemgået rapporten. De er enige i omkostningsestimatet og fandt, at prøverne sandsynligvis ikke kan leveres før 2040 med den nuværende plan.
At prøverne kommer så sent, er uacceptabelt, sagde Bill Nelson på pressekonferencen ifølge The Washington Post.
»Det er i det årti, astronauter skal lande på Mars.«
Prøver ligger klar
Mars-roveren Perseverance har udforsket Jezero-krateret siden 2021. En del af missionen har været at indsamle prøver af grus og sten.
Perseverance har nu indsamlet flere end 20 prøver fra forskellige interessante geologiske formationer.
Planen har været at bringe prøverne til Jorden. På den måde kan forskere foretage grundige analyser af unikt materiale fra Mars.
Jezero-krateret har en spændende historie. Det har efter alt at dømme engang været fyldt med vand.
Det gamle floddelta for enden af krateret er et passende sted at lede efter spor af liv, hvis der nogensinde har været liv på Mars.
Skal affyre raket fra Mars
NASA har i samarbejde med den europæiske rumorganisation ESA arbejdet på et koncept for, hvordan prøverne kan fragtes til Jorden.
Forskerne mente, at en rover kunne samle prøverne. Senere blev det besluttet, at Perseverance selv skal levere prøverne til et landingsfartøj. Eventuelt kan to minihelikoptere træde til.
Landingsfartøjet er beregnet til at bære en raket. Prøverne skal så sættes ind i raketten og skydes i kredsløb om Mars. Det vil være første gang, en raket letter fra Mars.
ESAs Earth Return Orbiter vil derefter samle prøverne op og fragte dem hele vejen til Jorden.
Komplekst projekt
Det er et komplekst projekt, understreger Bill Nelson.
»Det er ikke en let opgave at lande sikkert og indsamle prøverne, affyre en raket med prøverne fra en anden planet – noget, der aldrig er gjort før – og så sikkert transportere prøverne mere end 53 millioner kilometer til Jorden.«
»Vi er nødt til at tænke ud af boksen for at finde en vej frem, der både er overkommelig og returnerer prøverne inden for en acceptabel tidsramme.«
Åben for forslag
NASA er åben for forslag fra virksomheder og ekspertise inden for NASA til, hvordan missionen kan gennemføres billigere og hurtigere. Fristen for at indsende forslag er den 17. maj 2024.
Desuden vil rumfartsorganisationen finansiere studier af en del af forslagene. Fra efteråret vil der blive lagt en revideret plan for vejen frem.
At gøre Mars-raketten mindre og fravælge visse prøver blev nævnt som forslag under pressekonferencen, ifølge Space.com.
NASA er stadig opsat på at bringe prøverne hjem.
»Jeg synes, det er rimeligt at sige, at vi er forpligtede til at hente de prøver, der er der. I det mindste en del af disse prøver,« sagde Bill Nelson.
»Vi opererer ud fra en forudsætning om, at det er et vigtigt nationalt mål.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
































