Er eller var der liv på Mars? Dette store spørgsmål er så komplekst, at det ikke vil blive besvaret fuldt ud af de to NASA-robotbiler (såkaldte rovere), der i øjeblikket arbejder hårdt på at finde svaret.
Men som følge af Mars-rovernes feltarbejde kan forskerne endelig komme i dybden og i hidtil usete detaljer granske evidens på liv på den røde planet.
Det er de såkaldte biosignaturer. Det vil sige stoffer eller fænomener, der kan stamme fra tidligere eller nuværende liv, og som er baseret på, hvad vi ved om, hvordan livet på Jorden påvirker de fysiske omgivelser.
NASAs jagt på tegn på liv er bemærkelsesværdig kompliceret, og den har stået på i flere årtier.
Som geolog har jeg haft mulighed for at arbejde på både Curiosity- og Perseverance-rover-missionerne, men selvom forskerne lærer af missionerne, skal der endnu en robotmission til for at finde ud af, om Mars nogensinde har været vært for liv.
Denne mission skal bringe Mars-sten til Jorden, hvor forskerne så kan analysere dem. Så har vi, forhåbentlig, et svar.
Fra beboelig til ubeboelig
Selvom der stadig er meget, vi ikke ved om Mars, er jeg sikker på én ting: Der kommer ikke til at dukke mærkværdige dyr op på de mange tusindvis af billeder, begge rovere tager.
De færreste forskere tror på, at Mars' overflade (eller lige under overfladen) i dag kan opretholde selv encellede organismer, og under ingen omstændigheder komplekse livsformer.
I stedet agerer roverne som detektiver på jagt efter spor på, at der måske var liv på Mars for mange evigheder siden.
\ Læs også
Det inkluderer beviser på for længst forsvundet flydende overfladevand, livsopretholdende mineraler og organiske molekyler.
De to rovere Curiosity og Perseverance, som kører mere end 3.200 kilometer fra hinanden på meget forskellige lokaliteter på Mars, vil hjælpe forskerne med at besvare en række store spørgsmål: Har der nogensinde eksisteret liv på Mars? Kan det eksistere i dag, måske dybt under overfladen?
Og er det kun mikrobielt liv, eller er der nogen mulighed for, at det kan være mere komplekst?
I dag er der ikke meget på Mars, som er det samme som for flere milliarder år siden. I sin tidligste barndom var Mars langt mere jordlignende med en tykkere atmosfære, floder, søer, måske endda oceaner af vand og de elementer, der er nødvendige for liv.
Men denne periode sluttede, da Mars mistede sit magnetfelt og næsten hele sin atmosfære. Atmosfæren på Mars er i dag meget tynd, trykket ligger på cirka én procent af trykket i Jordens atmosfære.
\ Læs også
Overgangen fra beboelig til ubeboelig tog sin tid, måske flere hundrede af millioner af år. Hvis liv nogensinde har eksisteret på Mars, døde det sandsynligvis ud for et par milliarder år siden.
Efterhånden blev Mars forvandlet til den kolde og tørre ørken, som vi kender i dag, med et landskab, der ligner Antarktis' golde bakker og dale, men uden gletsjere og plante- eller dyreliv.
Den gennemsnitlige Mars-temperatur er minus 62 grader celsius, og atmosfæren består næsten udelukkende af kuldioxid.
Tidlig udforskning
Robotudforskning af Mars-overfladen begyndte i 1970'erne, da Viking-missionerne ikke kunne finde entydig eller afgørende bevis på liv.
Den første rover, Sojourner, som landede i 1997, beviste, at en robot i bevægelse kunne udføre eksperimenter. I 2004 fulgte Spirit og Opportunity, begge fandt bevis for, at flydende vand engang har eksisteret på overfladen på Mars.
Curiosity-roveren landede på Mars i 2012, hvor den begyndte at bestige det fem kilometer høje bjerg kaldet Mount Sharp, der ligger i Gale-krateret.
Der er en grund til, at NASA valgte at udforske netop denne lokalitet: Bjergets klippelag viser et dramatisk omslag i klimaet, fra et klima med rigeligt flydende vand til det tørre miljø, vi ser i dag.
Indtil videre har Curiosity-roveren flere steder fundet bevis på, at der tidligere har været flydende vand, mineraler, der kan give kemisk energi, og nok så spændende også en række organiske kulstofmolekyler.
Selvom organisk kulstof ikke i sig selv er levende, er det en byggesten for alt liv, som vi kender det. Betyder det så, at liv engang har eksisteret på Mars?
Kom kulstof fra meteorit?
Ikke nødvendigvis. Organisk kulstof kan være abiotisk, det vil sige uden relation til en levende organisme. Måske kom det organiske kulstof fra en meteorit, der ramte Mars?
Og selvom roverne bærer rundt på fantastisk sofistikerede instrumenter, kan de ikke endegyldigt fortælle os, om disse organiske molekyler er relateret til tidligere liv på Mars.
Men det kan laboratorier her på Jorden sandsynligvis. Ved at indsamle sten- og jordprøver fra overfladen på Mars og bringe dem til Jorden, så vi kan analyse dem detaljeret med vores avancerede instrumenter, kan forskerne endelig få svaret på dette spørgsmål.
Perseverance
Her kommer NASAs robotbil Perseverance på banen. I de seneste tre år, robotbilen landede i februar 2021, har Perseverance ledt efter tegn efter fordums mikrobielt liv i klipperne i Jezero-krateret, der er valgt som landingssted, fordi det engang var en stor sø.
Perseverance er det første skridt i den internationale Mars Sample Return-mission, som skal bore prøver fri af overfladen på Mars, som så skal fragtes til Jorden.
Instrumentpakken ombord på Perseverance vil hjælpe forskerholdet med at vælge de sten, der ser ud til at give flest videnskabelige resultater. Det er en omhyggelig proces, for de geologiske boreprøver skal nemlig kæmpe indbyrdes om de 30 ledige pladser til Jorden.
Budgetproblemer
NASA havde oprindelig planer om at få boreprøverne til Jorden inden 2033. Men farten på arbejdet med missionen, som nu anslås til at koste et sted mellem 8 og 11 milliarder dollar, cirka 56 til 77 milliarder kroner, er aftaget som følge af budgetnedskæringer og afskedigelser.
Budgettet er blevet skåret voldsomt. En anmodning om 949 millioner dollar, 6,7 milliarder kroner, til at finansiere missionen i finansåret 2024 blev skåret til 300 millioner dollar, altså cirka2 milliarder kroner, selvom man forsøger at skrabe en del af finansieringen tilbage.
Afgørende for større forståelse
Mars Sample Return-missionen er afgørende for større forståelse af muligheden for liv andre steder end på Jorden.
Videnskaben og teknologien, der gør det muligt, er både ny, usædvanlig og dyr. Men hvis NASA opdager, at der engang eksisterede liv på Mars – også selvom man kun finder en mikrobe, der har været død i en milliard år – vil det fortælle forskerne, at livet ikke er en engangsbegivenhed, der kun opstod på Jorden, men et mere almindeligt fænomen, der kan opstå på mange planeter.
Den viden ville revolutionere den måde, vi mennesker ser os selv og vores plads i universet. Og der er langt mere flere aspekter i det end blot at fragte et par sten til Jorden.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
