NASA’s robotbil Perseverance landede på den knastørre, røde planet Mars i februar. Landingslokationen var nøje udvalgt.
Forskerne tror nemlig, at Jezero-krateret engang var en oase. En vifteform i udkanten af krateret ligner floddeltaer på Jorden.
Nu understøtter et nyt studie, udgivet i tidsskriftet Science, at deltaet blev dannet af rindende vand.
Studiet, som er det første, der arbejder med data fra Perseverance, er baseret på billeder, som rumsonden har taget af deltaet.
»Tanken bag at tage til lige dette område var, at man allerede fra rummet kan se de geologiske rammer. Med disse nærbilleder fra roveren kan man se alle detaljer, der perfekt bekræfter de hypoteser, vi har formuleret ud fra satellitobservationer,« siger Stephanie Werner til Videnskab.dks norske søstersite, forskning.no.
Hun er professor ved Center for Jordens Udvikling og Fynamik ved Universitetet i Oslo og arbejder med planetologi og geofysik.
Fortæller om vandets bevægelse på Mars
Billederne fra Perseverance afslører jord og sand, som er blevet aflejret hvor det ligger af vand.
Forskere mener, at krateret engang husede en indsø, der havde en stabil forsyning af vand for omkring 3,7 milliarder år siden.
Senere fulgte en voldsom periode. Stormfloder slæbte kampesten på flere tons ned i deltaet.
Kodiak leverer svar
Perseverance har taget billeder af fem forhøjninger for enden af det gamle floddelta.
I en af forhøjningerne, som har fået tilnavnet ‘Kodiak’, er lagdeling eller stratigrafi særligt synlig.
Stratigrafi er lag på lag af materiale, der er ophobet over tid. Forskerne mener, at Kodiak er en rest af det, der har været en større formation i viften. Lagene i den gamle formation er blotlagte.
Skrånende lag, der er unikke for denne type aflejringer
De synlige lag i Kodiak er typiske for sedimenter, der dannes i forbindelse med rindende vand, skriver Nicolas Mangold, en af forskerne bag undersøgelsen i en email til forskning.no.
»Der er vandrette aflejringer i toppen. Lige under er der et skrånende lag, der svarer til disse aflejringers fald i vand. Så er der igen vandrette aflejringer med finere materiale, der er akkumuleret under vand længere væk fra fronten af deltaet,« siger Nicolas Mangold, forsker ved Laboratoire de Planétologie et Géodynamique ved Université de Nantes i Frankrig.
»Denne geometri er unik for deltafrontaflejringer,« slår han fast.
Deltafronten er forrest i deltaet. I de øvrige forhøjninger var der også lignende skrålag.
Sådan blev højene skabt
Stephanie Werner forklarer, hvordan forhøjningerne blev formet:
»Du har en indsø. Fra siden er der en flod, der flytter materiale fra bjergene og ned i søen.«
Dette materiale begynder at aflejre sig på siderne, hvor floden løber ned i søen, og så dannes der en slags plateau.
»Fordi der bliver fyldt på lige dér, hvor floden løber til, bliver der aflejret mere og mere sediment på toppen af dette plateau, og det vokser så langsomt, lag for lag, ud i søen.«
For enden af deltaet går det til sidst ned ad bakke. Derfor dannes det skrående lag.
»Materialet flyder på en måde ud over kanten,« siger Stephanie Werner.
»Forskerne beskriver et meget tydeligt mønster, som ville være nøjagtig det samme på Jorden.«
Kampesten på afveje
Forskerne opdagede også store sten i de øvre lag.
Nogle sten var helt op til halvanden meter og må have vejet flere tons.
Forskerne mener, at stenene blev transporteret dertil af store mængder vand. Klippestykkerne kom sandsynligvis et andet sted fra, fra kanten af krateret eller længere oppe i flodlejet.
Kampestenene i de øverste lag indikerer, at indsøen gik fra at have en jævn tilstrømning af vand efterfulgt af en periode med episodiske oversvømmelser. Vandet må have bevæget sig med stor fart for at fragte de store sten.
Oversvømmelserne var muligvis et resultat af kraftig regn, sneafsmeltning eller andre processer, spekulerer forskerne i undersøgelsen.
»De stenede aflejringer på toppen indikerer en kraftig ændring i hydrologien, sandsynligvis relateret til klimaforandringer i den sidste periode med vandaktivitet på Mars,« skriver Nicolas Mangold i en email til forskning.no.
Lavere vandstand end forventet
Ud fra billeder fra rummet ser det ud til, at indsøen også havde et udløb. Men for det meste var vandstanden ikke høj nok til, at vandet kunne løbe ud, viser det nye studie.
»Ud fra højden af deltaet og måden, sedimenteringen skete, tyder det på, at vandstanden var lavere end forventet ud fra billeder fra rummet,« siger Werner.
»Der var ingen udløb det meste af tiden. Det var et lukket bassin.«
Skal køre ind i deltaet
Perseverance skal senere køre ind i deltaet. Så vil forskerne kunne danne sig et endnu bedre billede af kraterets historie.
Roveren er også begyndt at indsamle prøver på Mars. Disse vil blive bragt tilbage til Jorden og studeret i laboratorier.
Målet er at finde ud af, om der nogensinde har været liv på Mars.
Forskerne skriver, at studiet kan hjælpe med at vurdere, hvor det er passende at tage prøver.
»Det er mere sandsynligt, at man finder potentielt organisk materiale i det finkornede materiale i de vandrette aflejninger,« siger Stephanie Werner.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
