Opdatering 19. april kl. 9.44: Endelig lykkedes det! Opsendelsen gik som planlagt, og TESS er nu i rummet, hvor teleskopet skal kigge efter exoplaneter og stjerneskælv.
Oprindelig artikel fra før opsendelsen:
Forskere venter i øjeblikket spændt på, at rumfartøjet TESS (Transiting Exoplanet Survey Satellite) vil blive skudt ud i rummet.
Hvis alt går som planlagt, sker det natten til torsdag klokken 00.51 dansk tid, og hvis du kan holde dig vågen, kan du følge med live i videoen ovenfor.
Flere danske forskere er involveret i TESS-missionen og venter i øjeblikket spændt på opsendelsen på Cape Canaveral Air Force Station i Florida, USA.
Det samme gjorde de natten til tirsdag i denne uge, hvor opsendelsen af TESS oprindeligt skulle have fundet sted. Men der opstod problemer med løfteraketten, og derfor blev opsendelsen udskudt, få timer inden TESS skulle have påbegyndt sin rumfærd.
Udskydelsen skyldes tilsyneladende, at der var opstået frygt for, at små dråber brændstof kunne dryppe fra raketten ned på rumteleskopet TESS under opsendelsen, fortæller professor Hans Kjeldsen, som er til stede på Cape Canaveral i Florida.
»Der ville derfor kunne opstå en (meget teoretisk) mulighed for, at der satte sig skidt på TESS’s kameralinser, og det turde man ikke gå videre med,« fortæller Hans Kjeldsen, som er professor ved Aarhus Universitet og involveret i TESS-missionen.
\ Opsendelsen minut for minut:
Det sker før opsendelsen:
1 t 10 min. før opsendelse: Raketten fyldes med brændstof (RP-1 Kerosen – dvs. petroleum)
35 min. før opsendelse: Raketten fyldes med flydende ilt
7 min. før opsendelse: Falcon 9 løfteraket begynder at køle sin motor forud for opsendelsen
1 min. før opsendelse: Computer giver besked om sidste tjek af systemer før opsendelse
45 sek. før opsendelse: SpaceX opsendelsesdirektør bekræfter et ’go’ til opsendelse
3 sek. før opsendelse: Kommando til at starte motoren afgives
Klokken 00.51 dansk tid torsdag 19. april 2018 letter raketten efter planen.
Kilde: Hans Kjeldsen
Problemer med SpaceX-raket
TESS er et teleskop, som skal svæve rundt ude i rummet og lede efter ukendte exoplaneter – det vil sige planeter, som svæver om en anden stjerne end Solen.
Opsendelsen af TESS skal ske med en Falcon 9-løfteraket, som er fremstillet af det amerikanske firma SpaceX. Du kender sikkert SpaceX fra den farverige grundlægger og kendisingeniør, Elon Musk.
Space X’s Falcon 9-raket er en såkaldt to-trinsraket, hvor det ene trin – hovedraketten – kan genbruges, mens det andet trin fragter rakettens last hele vejen ud i rummet.
Kun få oplysninger
Ifølge Hans Kjeldsen var tirsdagens problemer med raketten tilsyneladende relateret til rakettens andet trin.
»Vi har ikke mange detaljer omkring, hvilken fejl der præcist er tale om,« fortæller Hans Kjeldsen, som er professor ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.
»Som vi har fået det at vide, kunne man ud fra analyser af data fra raketten ikke helt udelukke en mulighed for, at små dråber af brændstof kunne blive frigivet fra rakettens andet trin på et tidspunkt, hvor TESS ikke længere er dækket af beskyttelseshylstret,« skriver han i en email til Videnskab.dk.
Sensor indikerede problem
Et beskyttelseshylster (på engelsk fairing) er et slags skjold, som sørger for beskytte et rumfartøj mod tryk og varme under opsendelsen.
Under opsendelsen af TESS bliver beskyttelseshylstret afskudt fra løfteraketten tre minutter og fem sekunder efter opsendelsen.
»Fra dette tidspunkt er TESS ikke længere beskyttet, fordi raketten er ude i rummet. Det er her, der potentielt kunne ske en fejl – som jeg har fået det at vide,« forklarer Hans Kjeldsen.
»Analysen af situationen byggede tilsyneladende også på data fra den sidste opsendelse af en Falcon 9-løfteraket, hvor en sensor havde indikeret, at dette problem kunne opstå… Selvom det altså virker som en meget usandsynlig hændelse,« skriver Hans Kjeldsen videre.

\ Opsendelsen minut for minut:
Det sker efter opsendelsen:
1 min. 16 sek. efter opsendelse: Max Q opstår – det vil sige tidspunktet, hvor der er størst mulig pres på raketten.
2 min. 29 sek. efter opsendelse: Motoren i rakettens første trin slukker
2 min. 32 sek. efter opsendelse: Rakettens første og andet trin skilles fra hinanden.
2 min. 34 sek. efter opsendelse: Motoren i rakettens andet trin startes.
3 min. 5 sek. efter opsendelse: Rakettens beskyttelsesskjold (fairing) afskydes
8 min. 17 sek. efter opsendelse: Motoren i rakettens andet trin slukkes
8 min. 20 sek. efter opsendelse: Rakettens første trin lander på Jorden.
40 min. 50 sek. efter opsendelse: Motoren i rakettens andet trin starter igen og bringer TESS ind i en høj og ellipseformet bane omkring Jorden.
41 min. 49 sek. efter opsendelse: Motoren i rakettens andet trin slukkes
48 min. 42 sek. efter opsendelse: TESS frigøres fra raketten og er nu i bane om Jorden.
Kilde: Hans Kjeldsen
Vejret tegner godt
Allerede kort tid efter, at opsendelsen natten til tirsdag blev aflyst, kom der oplysninger om, at TESS i stedet ville blive opsendt i de tidligste morgentimer torsdag.
Selvom dette tyder på, at problemerne med løfteraketten er blevet løst, kan der fortsat være andre forhindringer for en opsendelse i nat – en typisk årsag til udskydelse af rummissioner er dårligt vejr.
Indtil videre oplyser NASA imidlertid, at der er gode chancer for, at vejret arter sig til nattens opsendelse.
I det seneste tweet fra NASAs Space Kennedy Space Center lyder det, at meteorologer »forudsiger 90 procents chance for favorabelt vejr for andet forsøg på opsendelse af SpaceX Falcon 9 raketten med @NASA_TESS.«
I bane om Jorden
Hvis opsendelsen natten til torsdag lykkes, vil TESS blive frigivet fra raketten 48 minutter og 42 sekunder efter, at Falcon 9 løfteraketten er lettet fra Jorden.
Herefter vil TESS være alene i rummet, og rumteleskopet vil bruge de næste uger på at komme ind i den helt rigtige bane omkring Jorden.
Først om mere end en måned regner forskerne med at begynde at få videnskabelige data fra TESS – data som blandt andet skal bruges til at finde helt nye planeter omkring de klareste stjerner på himlen.
Dansk islæt på TESS
Selvom TESS er en mission under den amerikanske rumfartsorganisation NASA, har flere danske forskere været involveret i missionen.
- Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har leveret et specialdesignet stjernekamera til TESS. Stjernekameraet skal hjælpe rumteleskopet med at navigere i rummet og sørge for, at det kan pege på de objekter, som det ønsker at studere.
- DTU-professor Lars Buchhave og hans gruppe skal hjælpe NASA med at finde nye planeter med data fra TESS.
- Aarhus Universitet står i spidsen for en del af TESS-missionen, som går ud på at studere såkaldte stjerneskælv – det vil sige små bevægelser i stjernernes overflade, der kan sammenlignes med jordskælv på vores egen planet.
Læs mere om det danske bidrag til missionen i artiklen TESS: Danskere retter nyt NASA-teleskop mod rystende stjerner.