Opsendelse af planetjægeren TESS udskudt til torsdag
Kl. 00.51 natten til torsdag bliver rumfartøjet TESS efter planen skudt ud i rummet for at finde nye planeter.

Opsendelsen er blevet udskudt fra onsdag 7. november, og forventes at finde sted torsdag morgen 8.november. Vi opdaterer artiklen, når det præcise tidspunkt er offentliggjort. I videoen under kan du følge opsendelsen live. 

(Video: NASA TV Public-Education/ Youtube) 

Opsendelsen er blevet udskudt fra onsdag 7. november, og forventes at finde sted torsdag morgen 8.november. Vi opdaterer artiklen, når det præcise tidspunkt er offentliggjort. I videoen under kan du følge opsendelsen live. 

(Video: NASA TV Public-Education/ Youtube) 

OPDATERING MANDAG KL. 23.25:

Rumteleskopet TESS skulle efter planen være sendt op i nat, men Aarhus Universitet oplyser, at opsendelsen af Tess er blevet udskudt:

»TESS har det fint, men der er problemer på Cape Canaveral med Falcon-raketten, så opsendelsen i nat er udsat. Ifølge vore folk på stedet i Florida bliver næste opsendesestidspunkt tidligt torsdag morgen dansk sommertid klokken 00:51,« lyder det i en meddelelse fra universitetet.

Oprindelig artikel:

Er du natteravn eller rumentusiast kan du godt glæde dig til midnat.

Hvis alt går efter planen, bliver planetjægeren TESS (Transiting Exoplanet Survey Satellite) sendt ud i rummet klokken 00.32 natten til tirsdag 17. april 2018.

Rumteleskopet vil blive sendt afsted med en Falcon 9-løfteraket, som er fremstillet af det amerikanske firma SpaceX. Du vil kunne følge med live i videoen ovenfor, når rumfartøjet løftes op fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida, USA. Her venter den danske professor Lars Buchhave i øjeblikket spændt på opsendelsen.

»Jeg glæder mig helt vildt, og vi er allesammen meget spændte. Det sker engang imellem, at noget går galt ved en opsendelse, men jeg håber sørme ikke, at det sker i dag,« siger Lars Buchhave, som er professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og involveret i TESS-missionen.

Dansk islæt på TESS

TESS skal igennem de næste år svæve rundt i rummet og overvåge himlen over os. En af de primære opgaver er at finde ukendte exoplaneter – det vil sige planeter, som kredser om andre stjerner end Solen.

Selvom TESS er en mission under den amerikanske rumfartsorganisation NASA, har flere danske forskere en finger med i maskineriet.

  • Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har leveret et specialdesignet stjernekamera til TESS. Stjernekameraet skal hjælpe rumteleskopet med at navigere i rummet og sørge for, at det kan pege på de objekter, som det ønsker at studere.
  • DTU-professor Lars Buchhave og hans gruppe skal hjælpe NASA med at finde nye planeter med data fra TESS.
  • Aarhus Universitet står i spidsen for en del af TESS-missionen, som går ud på at studere såkaldte stjerneskælv – det vil sige små bevægelser i stjernernes overflade, der kan sammenlignes med jordskælv på vores egen planet.

Vindue på 40 sekunder

For at TESS kan blive løftet ud i rummet i nat, kræver det blandt andet, at vejret arter sig helt rigtigt på det helt rigtige tidspunkt.

»Der er et vindue til opsendelsen på 40 sekunder mellem klokken 00.32 og 00.33 dansk tid i nat,« siger Lars Buchhave.

»Så hvis man sidder og følger med derhjemme, og opsendelsen ikke er sket efter 40 sekunder, kan man godt gå i seng igen. Så er opsendelsen blevet udskudt.«

Rumteleskopet TESS opsendes kort efter midnat med en Falcon 9 løfteraket fra det amerikanske firma SpaceX. (Foto: Kennedy Space Center)

Danskere med til opsendelse

Lars Buchhave har sin familie med til opsendelsen i Florida, og herudover deltager blandt andet også den danske forsker Hans Kjeldsen, som er professor ved Aarhus Universitet.

»Det er uhyggeligt spændende og nervepirrende at være med herovre,« siger Hans Kjeldsen på en telefonlinje fra Cape Canaveral i Florida til Videnskab.dk.

»Vi danskere skal kun kigge på under opsendelsen, men vi er herovre for at mødes med de øvrige deltagere i missionen og snakke om de sidste forberedelser til det videnskabelige arbejde,« tilføjer han.

Få minutter er afgørende

Hvis vejret arter sig, og opsendelsen sker, vil det især være de første minutter, som er farlige og afgørende for rumteleskopets skæbne, påpeger Lars Buchhave.

TESS skal undersøge de klareste stjerner på himlen  - det vil sige dem, som er tæt på Jorden - og finde planeter, som kredser omkring dem. (Illustration: NASA)

»De første minutter er kritiske. Hvis noget går galt, og det sprænger i luften, vil det være slutningen på projektet. Vi har ikke en back-up af TESS liggende i garagen, som vi kan sende op i stedet,« siger Lars Buchhave.

»Det er meget sjældent, at der sker noget på få minutter, som er så afgørende for ens liv. Vi regner jo med at arbejde med data fra TESS de næste mange år,« tilføjer han.

Du kan læse meget mere om, hvordan TESS skal jagte planeter – og hvad man håber på at finde i artiklen Satellitten TESS giver nyt syn på exoplaneter.

I artiklen TESS: Danskere retter nyt NASA-teleskop mod rystende stjerner kan du læse mere om de danske bidrag til missionen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk