En dansker på ISS i år, mennesker på Månen om få år, og mulige månebaser og ultraavancerede satellitter på udkig efter liv længere ude i fremtiden: Her er, hvad forskerne ser frem til.
En dansker på ISS i år, mennesker på Månen om få år, og mulige månebaser og ultraavancerede satellitter på udkig efter liv længere ude i fremtiden: Her er, hvad forskerne ser frem til.
Tre år efter Neil Armstrong i 1969 tog de berømte første skridt på Månen, tog Apollo 17-kaptajn Eugene Cernan de sidste.
Dermed stilnede det famøse rumkapløb af, som ellers havde kendetegnet 1950'erne og 60'erne.
En raketbåren duel mellem to politiske ideologier - kommunismen mod kapitalismen - med amerikanerne som sluttelige sejrherrer over russerne.
Nu, mere end et halvt århundrede senere, føles det, som om rumkapløbet er vækket fra sit hi.
Denne gang er rumkapløbet ikke kun mellem politiske stormagter, men også mellem nogle af vores tids største kommercielle mastodonter. '
Magtfulde, private virksomheder som SpaceX, Blue Origin og Virgin Galactic, ført an af excentriske milliardærer med bugnende pengekister, har kastet sig ud i et halsbrækkende kapløb om at kommercialisere rummet.
I 2023 vil den danske astronaut Andreas Mogensen tage på sin anden rummission, Huginn, og tilbringe et halvt år på Den Internationale Rumstation.
I den forbindelse dækker Videnskab.dk Andreas’ mission, rumforskningen og -industrien med temaserien ‘Rumrejsen 2023’ bestående af flere artikler og videoer.
Temaet er blevet muliggjort takket være støtte fra Novo Nordisk Fonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Samtidig har den gamle amerikanske rumgigant NASA fået penge til Artemis - det første amerikanske rumprogram siden Apollo.
Amerikanernes gamle modpart, Rusland, har (så vidt vi ved) hænderne for fulde til at kunne dedikere ressourcer til rumfart, men i mellemtiden er en anden konkurrent dukket op.
Kina blev i 2022 færdig med at bygge nationens første rumstation, Tiangong, og har udtalte ambitioner om at sætte mennesker på Månen og endda bygge en månebase.
I modsætning til 1960’ernes monogame kampplads mellem koldkrigsmagterne har 72 lande i dag et rumprogram, heriblandt Brasilien, Sydkorea, De Forenede Arabiske Emirater, et antal europæiske lande under Den Europæiske Rumorganisation - og Indien, hvor antallet af registrerede start-up-firmaer inden for rumteknologi har taget himmelflugt fra fem firmaer i 2020 til i dag at have 140.
Kort fortalt: Hvis man interesserer sig for rumfart, er der masser at glæde sig til de kommende år.
Derfor har Videnskab.dk fundet nogle af landets fremmeste forskere inden for rummet for at spørge dem, hvad de ser allermest frem til.
Mennesker skal tilbage til Månen - og allerede i 2025, hvis alt går efter planen.
Med et budget på omkring 633 milliarder danske kroner annoncerede NASA i 2017 Artemis - det første amerikanske måneprogram siden Apollo i 1960’erne.
»Den første raket, Artemis 1, blev allerede sendt op i slutningen af 2022,« fortæller Mads Fredslund Andersen, der er astrofysiker og teleskop- og satellitmanager ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
»Den skulle vise, at alt virkede, som det skulle. NASA arbejder nu på Artemis 2, der skal være en bemandet mission til og omkring Månen og tilbage igen.«
Og så er der Artemis 3, der skal bringe mennesker til Månen for første gang siden 1972.
Mads Fredslund Andersen maner dog til forsigtig optimisme:
»De her ting bliver som regel udskudt,« siger astrofysikeren, »men jeg tør godt sige, at vi vil se mennesker på Månen i hvert fald før 2030.«
DISCO! Ikke musikken, men et nationalt studenter-satellitprogram. Hvis alt går efter planen, skal satellitten DISCO-2 sendes i rummet i efteråret 2024.
»DISCO er drevet af et samarbejde mellem de fire universiteter Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og IT Universitetet i København. Programmet ønsker at skabe dygtige studerende med kvalifikationer efterspurgt blandt den danske rumindustri,« fortæller Mads Fredslund Andersen.
»Derudover stræber projektet imod at skabe større interesse for STEM uddannelserne og generelt sikre Danmark en førende status indenfor rumteknologi og specielt små satellitter kaldet cubesats,« fortæller astrofysikeren, der er leder af DISCO-2.
»Vi ønsker at skabe en mission drevet af studerende, der kan bidrage til studiet af klimaforskning og bygge videre på noget af den erfaring, vi har gjort os med tidligere studentersatellitter. Denne 30x10x10 centimeter store satellit skal udstyres med 3 kameraer, som kan affotografere områder i Grønland i synligt og infrarødt lys.«
Du kan læse mere om DISCO-projektet i denne artikel fra Videnskab.dk.
Og så kan det jo være, at NASA når at blive overhalet, tilføjer han.
»Kina skal også til Månen, men de er mere hemmelighedsfulde med deres projekter, så det er ikke til at sige, hvor langt de er, men de satser også på at nå det inden 2030,« siger Mads Fredslund Andersen.
»Næste skridt efter månelandingen bliver en månebase, der skal fungere som et springbræt videre ud i rummet,« afslutter han og giver på den måde på fornem vis ordet videre til…
… Jens Frederik Dalsgaard Nielsen, civilingeniør og lektor ved Aalborg Universitet Space Center.
»Jeg glæder mig til at se robotter på Månen, der - uden mennesker til stede - bygger et habitat til menneskene,« fortæller han til Videnskab.dk.
Robotterne kan køre på solenergi og »mursten og materialer kan laves af månestøv smeltet sammen med sollys« forklarer Jens Frederik Dalsgaard Nielsen videre.
»Jeg har set prototyper af robotterne. De smelter månestøv sammen ved hjælp af linser, der fokuserer sollyset og virker lidt som 3D-printning med metaller, hvor man printer et lag ad gangen. Og sollyset på Månen er meget kraftigt, for man skal tænke på, at der ikke er nogle atmosfære eller skyer, der dæmper det.«
De første ‘tømrer-robotter’ vil - forhåbentlig - lande på Månen inden for 10 år, og så vil det tage »mindre end 5 år«, før habitater kan stå klar, lyder vurderingen fra lektoren.
»Vi har teknologien til det,« tilføjer han. »Men det kræver selvfølgelig også, at vi har viljen.«
… at vi får styr over den rodebutik af satellitter i LEO-bane - altså i såkaldt ‘lavt jordkredsløb’.
»Lige nu smider vi hæmningsløst titusinder af små satellitter i kredsløb om Jorden. Hvis det bliver ved, kan det snart være slut med at sende ting op, fordi de ender med at støde sammen,« siger han.
»Jeg glæder mig også til at se Andreas Mogensen blive sendt op på Den Internationale Rumstation. Jeg er en af de meget få heldige der er inviteret til opsendelsen,« fortæller Jens Frederik Dalsgaard Nielsen.
Videnskab.dk kommer også til at være til stede, når den danske astronaut skydes i rummet. Det er noget, vi kommer til at dække tæt med en liveblog, hvor du blandt andet kan stille spørgsmål til vores eksperter.
To udskydelser betyder, at det nu er planlagt til 25. august - hvis altså planen holder denne gang.
Om det er private eller nationale rumprogrammer, der vil sende de første habitat-byggende robotter afsted, tør Jens Frederik Dalsgaard Nielsen ikke spå om.
»Jeg gad jo godt, at det var ESA (Den Europæiske Rumorganisation, red.), men der er mange gode kandidater. NASA har vist, at de er gode til at komme på Månen, men det kunne også være Kina eller Indien,« siger han.
Det bliver noget helt nyt, at vi ‘koloniserer’ med robotter i stedet for med de skrøbelige mennesker, tilføjer lektoren.
»Hvis man tænker over det, er det jo gennem robotter, og ikke mennesker, at vi har de bedste muligheder for at udforske og lære mere om rummet og planeterne. De er billigere at sende afsted, de kan holde til meget mere og kan indeholde fine instrumenter.«
»Dertil gør det knap så meget, hvis en raket med en robot sprænger i luften, end hvis det havde været et menneske,« siger Jens Frederik Dalsgaard Nielsen.
Månen er ikke det eneste himmellegeme, vi gerne vil bosætte os på, og det er da også udsigten til at rejse til en anden planet, der begejstrer Uffe Gråe Jørgensen.
Uffe Gråe Jørgensen er professor i Astrofysik og Planetforskning ved Center for Ekstraterrestrisk Liv på Niels Bohr Institutet.
»Jeg tror, de første kolonier på Mars ligger tættere på, end man lige regner med,« siger han til Videnskab.dk.
»NASA siger, at de regner med at sende mennesker på Mars i 2040’erne, men jeg tror, det kommer til at ske før det, fordi SpaceX eller et af de andre private selskaber kommer til at overhale NASA på den front,« siger lektoren.
De private selskaber skal nemlig ikke tage helt de samme hensyn som NASA, uddyber lektoren. Det kan give dem et forspring.
.
»NASA kan ikke tåle at sætte en mand på Mars, der ikke kommer hjem igen. Det ville selvfølgelig heller ikke se godt ud for eksempelvis SpaceX, men de har alligevel længere snor, for deres eksistens bygger ikke i samme grad på, hvad offentligheden synes om dem.«
Der vil også være en gulerod for enden af rejsen, der formentlig driver de private firmaer, siger Uffe Gråe Jørgensen.
For udover, at det selvfølgelig ville være enormt prestigefyldt at bygge de første kolonier på Mars, ville en sådan base også kunne vise sig at være utrolig værdifuld økonomisk:
»Fra en Mars-koloni vil man have lettere adgang længere ud i solsystemet,« fortæller Uffe Gråe Jørgensen.
»Langt de fleste asteroider i Solsystemet ligger mellem Mars og Jupiter, og fra vores perspektiv rummer de en ubegrænset mængde af ressourcer.«
Blandt andet metallet litium, som vi kommer til at løbe tør for på Jorden, og som vi højst sandsynligt skal bruge i omstillingen fra fossile brændstoffer til elektrificering.
»Det, tror jeg, er drivkraften for SpaceX og de andre private rum-virksomheder,« fortæller Uffe Gråe Jørgensen.
»Også selvom de måske siger noget andet.«
Og så til jagten på dem, der måske allerede bor på andre planeter:
»Inden for 5 år er vi nær opsendelsen af rumteleskopet ARIEL, som skal studere 1.000 kendte exoplaneter,« fortæller Allan Hornstrup, der er astrofysiker og afdelingsleder for astrofysik og atmosfærefysik på DTU SPACE.
Exoplaneter er planeter, der kredser om andre stjerner end Solen.
»ARIEL skal gøre os klogere på deres dannelse og udvikling, herunder studier af exoplaneternes atmosfærers sammensætning,« siger Allan Hornstrup og tilføjer, at DTU Space i øvrigt er med i projektet - både med hardware og videnskabelige studier.
Og netop exoplaneternes atmosfære er særlig interessant, hvis man vil finde ud af, om planeterne kan indeholde liv.
»Vi kan se, hvad planeternes atmosfære består af ved at kigge på lyset fra planeternes stjerner, efter det er gået igennem atmosfæren, eller som er reflekteret på atmosfæren« forklarer han videre.
»Og hvis vi for eksempel finder ozon, ville det være et godt bud på noget, man skulle kigge nærmere på. Dertil skal der nok være vand - i hvert fald, hvis det skal være liv, som vi kender det.«
På endnu længere sigt håber Allan Hornstrup, at NASA og ESA vil slå sig sammen om at skabe missionen LUVOIR - eller ‘Habitable World Observatory - som blandt andet bør kunne afsløre, om der er liv på exoplaneter – samt en masse andre store opdagelser.
»LUVOIR er indtil nu kun en ide til et teleskop - men det er den mest ambitiøse ide indtil videre. Det ville kunne gøre det samme som ARIEL men på meget større skala,« fortæller Allan Hornstrup.
… at vi begynder at få data fra Euclid - et teleskop, der netop er opsendt den 1. juli i år.
»DTU Space har sammen med Niels Bohr Institutet og Københavns Universitet bidraget til missionen. Euclid skal observere en tredjedel af himlen og kortlægge galakser i over ti milliarder lysårs afstand for at få hold på fordelingen af mørkt stof og effekterne af mørk energi,« fortæller han.
Få år derefter kommer NASA’s Roman-satellit, der har nogenlunde samme videnskabelige studieemne, og det bliver spændende at have dem begge i gang, siger astrofysikeren.
»Og jeg glæder mig til endnu flere fremragende data fra James Webb Space Telescope!«
Indenfor 20 år har vi dertil forhåbentlig set opsendelsen af både ATHENA og LISA, som også har danske bidrag, fortsætter Allan Hornstrup.
ATHENA er ESA's næste store ‘røntgenmission’, som skal kortlægge stof-fordelingen i universet og betydningen af sorte huller i dannelse og udvikling af galakser.
LISA skal observere gravitationelle bølger, især fra sammenstød mellem kompakte objekter og mellem supertunge sorte huller.
»Det er et helt nyt vindue til universet, der hermed åbner sig,« fortæller Allan Hornstrup.
LUVOIR ville koste et sted mellem 120 og 160 milliarder kroner, og Allan Hornstrup tilføjer, at hvis teleskopet skulle blive til noget, ville det først være i 2050.
»Men hvis man spørger amerikanerne, så siger de i 2030'erne, måske 2040'erne. Jeg ville ikke brokke mig,« siger han.
Tror du, vi finder tegn på liv inden for en overskuelig fremtid?
»Det er et meget svært spørgsmål. Men det gode ved den her forskning er, at hvis det er der, så skal vi nok finde det. Og hvis ikke, så bliver vi i hvert fald klogere på, hvad der er betingelserne for liv,« svarer Allan Hornstrup og fortsætter:
»Liv består af de mest almindelige grundstoffer i Universet og vand. Er det nok, det bare er tilgængeligt, eller skal der noget mere til? Det er et super spændende spørgsmål - og det er indsatsen værd at finde ud af.«
Hver onsdag aften lander fascinerende artikler om astronomi og rumfart i din indbakke.
