Ældste pest-fund: Willerslev-studie afslører 'forfader' til den sorte død
Hidtil ældste fund af bakterien bag pest viser, at sygdommen har udryddet familier igennem årtusinder.
Hidtil ældste fund af bakterien bag pest viser, at sygdommen har udryddet familier igennem årtusinder.

For mere end 5.000 år siden boede tre piger på mellem 4 og 9 år ved verdens dybeste sø – Baikalsøen – i Sibirien.
To af pigerne var kusiner, og alle tre var en del af en jæger-samler-stamme, som fiskede i søen og floderne og gik på jagt i de omkringliggende skove.
Men på et tidspunkt blev stammen ramt af alvorlig sygdom. Alle tre småpiger døde, og deres børnekroppe blev lagt i samme grav.
Årtusinder senere har et hold forskere med den berømte danske DNA-jæger Eske Willerslev i spidsen undersøgt DNA fra pigernes tænder, og de har nu været i stand til at stille en diagnose:
De tre børn døde af pest.
Pest er bedst kendt fra middelalderen, hvor den uhyggelige sygdom pløjede sig op igennem 1300-tallets Europa og udryddede op mod halvdelen af befolkningen i flere områder – og fik sit tilnavn ’den sorte død’.
Nu viser det nye studie, at en ’forfader’ til bakterien bag middelalderens pest har spredt sygdom og død årtusinder tidligere blandt jægersamlerfolket ved Baikalsøen.
»Det er den hidtil tidligste evidens, der findes for, at mennesker er blevet smittet med pest,« siger Martin Sikora, som er lektor ved Center for Geogenetik på Københavns Universitet og medforfatter til studiet.
Tidligere har Martin Sikora, Eske Willerslev og andre kolleger også fundet spor efter pest i 5.000 år gamle bronzealderskeletter fra Europa og Asien.
Men det nye studie slår rekorden med 500 år og har samtidig rekonstrueret alt DNA’et – også kaldet hele genomet – på den tidlige udgave af pestbakterien.
Pest er en infektion forårsaget af bakterien Yersinia pestis.
Bakterien er opkaldt efter den schweizisk-franske læge og bakteriolog Alexandre Yersin (1863-1943), som isolerede bakterien i 1894.
Bakterien kan give anledning til:
Tidlige udbrud af pest er kendt fra skriftlige kilder fra Det Østromerske Rige i 500-tallet (Den Justinianske pest) og mest kendt som ’den sorte død’ i Europa i 1300-tallet.
Smitte med ’forfædre’ til Yersinia pestis kendes imidlertid også fra DNA-fund på knogler, som er op mod 5.000 år gamle. Det nye studie sætter dog rekorden med fund af DNA fra bakterien, som er op mod 5.500 år gamle.
Pest findes fortsat i dag på alle kontinenter på nær Oceanien. Siden 1990’erne har der ifølge WHO været flest tilfælde i Afrika.
Kilde: Lex.dk og WHO
»Pest har spillet en ekstremt vigtig rolle i menneskehedens historie,« siger professor Eske Willerslev fra Center for Geogenetik på Københavns Universitet.
»Så for at forstå vores egen historie, er det vigtigt at kende pestens historie. Men vi skal også huske, at der fortsat er mennesker, som bliver smittet og dør af pest i dag.«
I alt har forskerne undersøgt de jordiske rester fra 46 jæger-samlere og fundet spor efter pestbakterien i tænderne på 18 af individerne – svarende til 39 procent.
Potentielt kan flere af de døde have været smittet med pestbakterien, da sygdommen ikke nødvendigvis kan spores årtusinder senere, understreger forskerne i det nye studie, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

»Når vi finder spor efter pest, er det fordi de smittede havde pestbakterier i blodet. Blodet har strømmet igennem deres tænder og efterladt en smule DNA fra bakterien,« siger Martin Sikora til Videnskab.dk.
»Men i sidste ende er det som at lede efter en nål i en høstak. Der er millioner af DNA-molekyler i tænderne og kun ganske få vil komme fra pest.«
Andre forskere er imponerede over forskernes arbejde med at kortlægge pestbakterien i fortidens Sibirien.
»Det er dybt fascinerende, at de kan rekonstruere historien om, hvordan søskende, fætre, kusiner, tanter osv. er døde samtidig, når vi taler om mennesker, som døde for 5.500 år siden,« siger Mikkel Heide Schierup, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.
De fire forskellige grave langs Baikalsøen, hvor pestofrene er fundet, blev oprindeligt opdaget af russiske arkæologer og primært udgravet i 1990’erne, fortæller Rick Schulting, som er arkæolog og medforfatter til det nye studie til Videnskab.dk.
Men særligt i et af gravstederne i Sibirien, kaldet Ust’-Ida, undrede det arkæologerne, hvorfor så mange børn var døde og begravet sammen.

»Gravpladsen ved Ust’-Ida har altid været et mysterium for os på grund af den høje andel af børn,« siger Rick Schulting, som er arkæolog og professor ved University of Oxford og har været involveret i udgravningerne i området siden 2010.
»Men opdagelsen af pest har givet os en forklaring. Så analyser af gammelt DNA kan give os nye indsigter i fortiden, som ganske enkelt ikke kan opnås på andre måder. I modsætning til flere andre sygdomme efterlader pest ingen spor på skelettet.«
Samtidig påpeger han, at DNA-analyserne giver et »fascinerende indblik i den sociale struktur« blandt jægersamlerne, idet »mange af de begravede er i nær familie med hinanden.«
»Teknisk set er det virkelig imponerende arbejde, og studiet rummer flere videnskabelige nyheder,« siger Anders Gorm Pedersen, som er professor og arbejder med evolution af patogener på Sektion for Bioinformatik på Danmarks Tekniske Universitet og ikke involveret i studiet.
Det nye studie identificerer to forskellige udbrud af smitte med pestbakterier blandt folkene i området, som foregår med flere hundrede års mellemrum.
I de gamle bopladser og grave har arkæologerne også fundet tegn på, at datidens jægersamlere jagtede og spiste murmeldyr.
Pestbakterier bæres i dag af rotter og andre gnavere og pattedyr. Deres lopper bidrager til smittespredning mellem dyrene.
Sygdommen er en zoonose, hvilket betyder, at bakterien kan smitte fra dyr til mennesker.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO bliver mennesker i dag smittet via bid med lopper, kontakt med inficeret kød eller ved dråbesmitte fra personer med pestinfektion i lungerne.
Kilde: WHO
Studiet konkluderer, at smitten med pest i de sibiriske jægersamlersamfund formentlig er begyndt med, at nogen er blevet smittet af et murmeldyr.
Efter at bakterien er røget fra murmeldyret over til de sibiriske jæger-samlere, konkluderer studiet, at smitten har spredt sig fra menneske til menneske – formentlig via hoste og dråber, lyder det fra Eske Willerslev og co.

»Vores studie viser, at den tidlige udgave af pest har været dødelig og særligt dræbte børn og unge mennesker,« siger Eske Willerslev.
»Og det viser, at udbrud af pest, som medførte massedød, formentlig var udbredt blandt jæger-samlere, hvilket sætter spørgsmålstegn ved tidligere argumenter om, at udbrud kun har foregået i de senere og mere befolkningstætte samfund.«
Den »tolkning af data« er professor Hendrik Poinar, som selv har beskæftiget sig med fortidens pestepidemier, imidlertid uenig med.
»Det er uden tvivl super interessante og bemærkelsesværdige data. Men hvordan bakterien smittede folk, og hvor dødelig den var, er stadig meget usikkert,« siger Hendrik Poinar, som er evolutionsbiolog på McMaster University i Canada, og selv står bag flere studier af fortidens pestepidemier til Videnskab.dk.

Uanset hvordan de blev smittet, er forskerne imidlertid enige om, at dødsårsagen blandt de tre små sibiriske piger – og 15 øvrige jægersamlere fra området – er infektion med pestbakterien.
I dag opstår der fortsat tilfælde af smitte med pest blandt beboerne i Sibirien og omkringliggende lande, og murmeldyr er stadig kendt for at kunne give anledning til smitte. I dag kan sygdommen imidlertid slås ned med antibiotika, hvis man kommer i hurtig behandling.