Juni byder på flere opsendelser af satellitter, men de fleste er rutineopsendelser af nyttesatellitter til overvågning af Jorden, kommunikation og navigation.
Til gengæld arbejdes der på at få ikke mindre end tre rumsonder gjort klar til opsendelse mod Mars i juli. Rumsonderne kommer fra USA, Kina og De Arabiske Emirater, og dem vil vi se på i næste måned.
Mens vi venter på marsrejserne, vil vi se på noget af alt det andet, der udspiller sig indenfor rumfarten.
Således har Kina med en afprøvning af et nyt rumskib vist, at de har store fremtidsplaner, og det er emnet for afsnittet Kineserne har afprøvet nyt rumskib.
Som man næsten kunne forudse, vil Hollywood gerne ud i rummet for at optage film, og den historie fortæller vi i afsnittet Hollywood på rumfart.
Nogle mere end 20 år gamle billeder fra rumsonden Galileo skal hjælpe med at bane vejen for nye ekspeditioner til Jupiters ismåne Europa. Det er emnet for afsnittet Gamle billeder baner vejen for nye rumsonder, og endelig ved vi nu en smule mere om amerikanernes superhemmelige rumfærge, og det fortæller vi om i afsnittet Sløret løftet for den hemmelige rumfærge
\ Serien ‘Rumfarten’
‘Rumfarten’ giver dig hver måned en oversigt over de vigtigste aktuelle rumfartsnyheder.
Første artikel i serien udkom i maj:
Rumfarten i maj: Marshelikopter er coronaramt, og SpaceX sender astronauter til ISS
Følg også med i serien ‘Kig op’, der i starten af hver måned zoomer ind på de vigtigste astronomiske begivenheder på himlen og ude i rummet.
Kineserne har afprøvet nyt rumskib
Det er ikke bare amerikanerne, der bygger nye rumskibe. Kineserne opsendte 5. maj et helt nyt rumskib på en ubemandet rumflyvning.
Rumskibet har endnu ikke noget navn, men det er et stort rumskib, som på mange måder minder om det amerikanske Orion-rumskib, som skal bruges til de kommende måneflyvninger.
Det nye rumskib vejer ikke mindre end 21,6 ton, hvilket også svarer til Orion-rumskibet. Det er med en længde på 8,8 meter og en diameter på 4,5 meter også et meget stort rumskib.
Prøveflyvningen varede kun 2 dage og 19 timer, men der blev foretaget hele syv baneændringer, der til sidst bragte rumskibet op i en højde på over 8.000 km.
Netop den kendsgerning at rumskibet endte i en så høj bane, vidner om de langsigtede planer. På grund af den høje bane kom rumskibet på tilbageturen ind i atmosfæren med en fart på over 32.000 km i timen, hvilket er noget hurtigere, end når man skal tilbage til Jorden fra en rumstation bare 400 km oppe.
Det er helt klart, at kineserne ønsker at afprøve varmeskjoldet under forhold, der minder om en tilbagevenden fra Månen, hvor farten kan komme op på 40.000 km i timen. På senere prøveflyvninger vil vi nok se, at rumskibet kommer endnu længere bort fra Jorden.
\ Læs mere
Rumskibet er beregnet til at kunne genanvendes omkring 10 gange. Det eneste, der skal udskiftes, er varmeskjoldet.
Kineserne siger selv, at der er plads til syv astronauter, men at man vil begynde med tre, som så til gengæld kan medføre op til 500 kg last tilbage fra den kommende kinesiske rumstation, som skal være færdig 2022.
Rumstationens første modul er allerede parat på basen, og det menes, at man fra starten vil bruge det nye rumskib til at sende astronauter op og dermed vil lade det gamle Shenzhou-rumskib komme på pension. Men rumskibets virkelige opgave bliver at sende de første kinesere til Månen, måske omkring 2030.
Endnu har Kina nemlig ikke en raket stor nok til en bemandet måneflyvning, og det tager tid at konstruere og bygge en 3.000 ton tung raket.
Kinesernes største fordel er, at de har viljen til og muligheden for at langtidsplanlægge. Hvad angår månerejser så er amerikanernes største problem, at det af politiske grunde for tiden er næsten umuligt at komme med en langsigtet plan, som, man ved vil blive gennemført.
Hollywood på rumfart
I maj kunne NASA meddele, at, at de samarbejder med skuespilleren Tom Cruise om en film, som i hvert fald delvist skal foregå på den internationale rumstation ISS. Der er ikke mange detaljer, men at der ikke bare er tale om rygter, fremgår af et tweet fra NASA’s leder Jim Brindenstine. Han skrev nemlig:
»NASA er begejstret for at samarbejde med Tom Cruise på en film ombord på rumstationen. Vi har brug for populære medier for at inspirere en ny generation af ingeniører og forskere til at gøre NASA’s ambitiøse planer til virkelighed«.
\ Læs mere
Den nu 57-årige Tom Cruise er kendt for selv at udføre scener, hvor andre bruger stuntmen. Således brækkede han en ankel, da han i en film hoppede fra et hustag til et andet. Og han er også klatret op ad en 123 etager høj skyskraber i Dubai.
Så der er ingen, som undrer sig, hvis han nu vil udnytte en mulighed for selv at komme ud i rummet som del af en filmrolle.
Allerede om ét til to år skulle det heller ikke være så svært at komme op til ISS, bare man kan betale billetten.
For SpaceX har nemlig meddelt, at de vil stille det nye Dragon 2 rumskib til rådighed for turistflyvninger til ISS med et op til 30 dage langt ophold.
Der er plads til fire i Dragon, og det kunne så være en professionel astronaut, Tom Cruise, en fotograf og en instruktør. Men så er der jo lige det med pengene…
Elon Musk er i hvert fald med på ideen, for han reagerede hurtigt på nyheden med et tweet med teksten »Should be a lot of fun!«. Spørgsmålet er så bare, om han også vil være med til at sponsorere rejsen.
Det er i øvrigt meget morsomt, at forfatteren Arthur C. Clarke allerede i 1952 beskrev en filmoptagelse på en rumstation. Det skete i romanen ‘Islands in the Sky’ – men her klarede skuespilleren sig ikke så godt, fordi han ville vise sig. Tom Cruise burde måske læse bogen.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient’er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen ‘Det levende Univers‘ og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet ‘Stubberne’.
Gamle billeder baner vejen for nye rumsonder
Både NASA og ESA er ved at bygge store rumsonder, der skal kortlægge og studere i hvert fald tre af de fire store Jupitermåner: Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Io er så tæt på Jupiter og så dybt inde i Jupiters meget stærke strålingsbælter, at vi nok må nøjes med at studere de enorme vulkaner på afstand.
Men de tre andre måner vil i den grad få besøg, og det helt centrale rejsemål er ismånen Europa, der er dækket af et tykt lag is.
Da målinger fra rumsonden Galileo viste, at der næsten helt sikkert under isen findes et måske 100 km dybt hav, så blev biologerne for alvor interesserede.
Både den amerikanske Europa Clipper og den Europæiske JUICE (JUpiter ICy moons Explorer) skal se nøje på isdækket for at finde spor af, hvad der gemmer sig under isen.
Man vil naturlivis meget nøje lede efter organiske materialer på overfladen, som kan være kommet fra det underliggende hav.
\ Læs mere
Men hvor er de bedste steder at lede?
Svaret gemmer sig måske i nogle mere end 20 år gamle billeder af Europa taget af rumsonden Galileo. Derfor har man givet de gamle digitale billeder en tur i Photoshop for at få alle detaljer frem.
Resultatet er blevet nogle meget skarpe billeder, som virkelig viser os overfladen – og også de små farveforskelle, som måske er tegn på, at der gemmer sig andet end helt rent vand under isen.
Billeder fra Hubble viser, at der en sjælden gang imellem sendes gejsere af vanddamp ud i rummet. Gejserne må komme fra vand, der bryder frem gennem revner og sprækker i isen.
Det vil være en ønskedrøm at flyve gennem en sådan gejser for at måle, om den består af andet end rent vand.
Man håber naturligvis, at de målinger rumsonderne foretager, når de i lav højde flyver hen over den isdækkede overflade, kan være så gode, at de kan fortælle os en hel del om, hvad der gemmer sig under isen. Vi må dog vente lidt, for både Europa Clipper og JUICE skal først foretage deres målinger om 8-12 år.
Den ultimative drøm er naturligvis at bore sig gennem isen og så sende en ubåd ned og se sig omkring. Det skal nok komme til at ske, men nok først 20-30 år fra nu. Det kræver nemlig en meget mere avanceret teknik, end vi har i dag, at bane sig vej gennem flere kilometer is.
Sløret løftes for den hemmelige rumfærge
Den superhemmelige ubemandede rumfærge X-37B blev igen opsendt 17. maj fra Cape Canaveral med en Atlas-raket. Denne gang var det ikke luftvåbenet, men det nydannede Space Force som stod for opsendelsen.
Den lille rumfærge skal kredse om Jorden i måske flere år, før den igen vender tilbage. Der har naturligvis været spekuleret meget over, hvad den mon bruger tiden til, og det er stadig en dyb hemmelighed.
Men uventet blev en smule – men også kun en smule – af sløret løftet kort før opsendelsen. Man vil undersøge, hvordan forskellige materialer kan klare lang tids ophold i rummet (lyder logisk), og så vil man også undersøge, hvorledes strålingen i rummet påvirker plantefrø (også logisk).
\ Læs mere
Det mest interessante er dog, at man vil eksperimentere med at sende energi fra rummet til Jorden ved hjælp af mikrobølger. Det er jo den gamle ide fra energisatellitter:
Man opsamler sollys ude i rummet med solceller, og omdanner energien til mikrobølger, der så sendes til Jorden.
Fordelen er, at mikrobølger uden problemer trænger gennem skyer, hvilket betyder, at energikilden er uafhængig af vejret.
Det er som nævnt en gammel ide, og man skal heller ikke regne med, at dette lille forsøg betyder, at energisatellitter er lige rundt om hjørnet.
Men hvad alle de andre instrumenter i lastrummet laver er stadig en hemmelighed.
