Opdatering 31. maj kl. 16:20:
Lørdag aften 30. maj kl. 21:22 skrev NASA og SpaceX historie, da det for første gang i ni år lykkedes USA selv at sende astronauter i kredsløb om Jorden.
For første gang nogensinde skete det med et kommercielt bygget rumfartøj.
Raketten, en Falcon 9 fra firmaet SpaceX, blev affyret til perfektion, og helt efter planen landede første trin af raketten på Jorden igen, så den kan genbruges.
Astronauterne kom sikkert i rummet ombord på Dragon-rumskibet, hvor de efter 19 timers rumrejse koblede sammen med Den Internationale Rumstation søndag klokken 16:16 dansk tid.
Opsendelsen skulle oprindeligt have fundet sted tidligere på ugen, men dårligt vejr tvang NASA og SpaceX til at udsætte til lørdag aften, hvor vejret artede sig, så opsendelsen kunne ske i det helt rette minut. Læs mere om det i artiklen 'Forstå de to faktorer, der er altafgørende for SpaceX-opsendelsen af bemandet rumraket'.
Herunder kan du læse, hvordan rumrejsen var planlagt til at foregå, og hvorfor lige netop denne mission var så afgørende for rumfarten.
Oprindelig artikel fra 27. maj 2020:
Når de to astronauter Robert Behnken og Douglas Hurley begynder deres rejse til rumstationen ISS, er det første gang i næsten ni år, amerikanerne selv opsender astronauter.
Sidst det skete var i juli 2011, da den sidste rumfærge blev opsendt. Dengang var Douglas Hurley også med, men han havde nok ikke regnet med, at der skulle gå så lang tid, før han igen fik mulighed for at komme ud i rummet.
For selv om rejsen til ISS kun tager 19 timer, så har vejen tilbage til rummet for de amerikanske astronauter været lang og trang.
I de sidste ni år har de kun kunnet komme ud i rummet med det russiske Soyuz rumskib, og det har nok ikke passet alle de amerikanske astronauter hver gang at skulle flyve i et fartøj 'made in Russia'.
Men nu sker det. Hvis alt går efter planen, vender NASA nu tilbage til den bemandede rumfart. Det er vist også på tide, især hvis de drømmer om at lande mennesker på Månen i 2024. Så vi vil fortælle to historier om Dragon: Den lange rejse her på Jorden og den korte rejse ud i rummet.
Den lange rejse
Det lød så nemt dengang i 2010.
Rumstationen ISS var ved at blive bygget færdig, og NASA ville gerne afgive arbejdet med at sende astronauter op på rutineture til ISS til den private industri.
Så NASA startede det, der blev kaldt 'Commercial Crew Partnership Program', hvor ideen var at lade to private firmaer bygge de nye rumskibe, delvist for egne penge.
NASA skulle naturligvis nok hjælpe økonomisk, men ellers skulle projektet løbe rundt ved, at NASA købte flyvninger. I 2014 havde man så valgt de to firmaer, der skulle løse opgaven, og det blev Boeing og SpaceX.
Men så kom 'Pournelles lov' for rumfarten i vejen. Loven lyder ganske simpelt: I rumfarten tager alt længere tid og koster flere penge. Erfaringen har vist, at denne 'lov' er næsten lige så central for rumfarten som tyngdeloven.
Der kom de sædvanlige tekniske problemer, og priserne bare steg og steg. Boeing og SpaceX var i et privat kapløb om at blive de første til at sende astronauter op til ISS, og i lang tid var det umuligt at sige, hvem der ville vinde.
Det eneste, der var sikkert, var, at planen for den første opsendelse hele tiden måtte flyttes længere ud i fremtiden, fra 2017 til nu 2020.
Startede flot, men så gik det helt galt
SpaceX startede flot i marts 2019 med at sende et ubemandet Dragon rumskib op til ISS. Fin sammenkobling og lige så fin landing. Men så gik det bare helt galt.
Man ville bagefter bruge Dragonrumskibet til en afprøvning her på Jorden af det nødsystem, som skal slynge rumskibet bort fra Falcon raketten i tilfælde af problemer.
Man havde anbragt rumskibet fint i en prøvestand, og fik tændt for nødraketterne – og så eksploderede det hele bare en måned efter den perfekte landing.
Det var et heldigt uheld, for eksplosionen afslørede, at konstruktionen af nødraketterne var usikker.
Så blev der arbejdet på højtryk og man ændrede raketternes konstruktion på noget nær rekordtid. 19. januar i år var man så klar til en ny afprøvning af nødraketterne.
Denne gang sad Dragon på toppen af en Falcon raket, og halvandet minut efter start blev nødmotorerne affyret. De slyngede Dragon fri af raketten, og det gik uden problemer.
Dragon fortsatte til en højde på 42 km, inden den faldt i vandet ud for Florida.
Boeing havde også travlt, og i december 2019 blev en ubemandet udgave af deres Starliner opsendt.
Den skulle være koblet sammen med ISS, men det lykkedes ikke på grund af ret alvorlige software-problemer. Starliner kom dog godt ned igen efter en afkortet flyvning, men det gav et efterspil.
NASA har nu forlangt en ny ubemandet opsendelse af Starliner til oktober for at vise, at software-problemerne nu er klaret, så Boeing kommer ikke til at sende astronauter op til ISS før 2021.
Motor brød i brand, og raket eksploderede
Med en mand som Elon Musk til at lede SpaceX kan man kun forvente, at de har mange jern i ilden. 18. marts i år opsendte de så en Falcon raket med hele 60 af de Starlink-satellitter, der har været så megen debat om.
Satellitterne kom op, men ikke lige på den måde, NASA var mest begejstret for.
En af de ni motorer i det første trin på Falcon 9 raketten slukkede nemlig før tiden – det var for denne opsendelse ikke det store problem, da de otte andre motorer så bare brændte lidt længere tid.
Men da det nu er en Falcon 9 raket, der skal opsende Dragon, ville NASA meget gerne have en hurtig og god forklaring, som kunne overbevise dem om, at der ikke er en skjult konstruktionsfejl i raketten.
Meget kan man sige om SpaceX, men de kan nu være ganske hurtige. Bare en måned efter uheldet kom rapporten: Ingen alvorlige problemer.
Det, der var sket, var, at noget rensevæske i en sensor åbenbart ikke var fjernet helt, med det resultat, at der udbrød en mindre brand, som så førte til, at motoren automatisk blev slukket. Den fejl bliver nok ikke gentaget.
Men NASA husker godt. Der har været opsendt 84 Falcon-raketter, og det er ikke første gang, en motor har sat ud, og så var der dengang i 2016, hvor raketten eksploderede på Jorden under en brændstofpåfyldning.
Der sad en dyr israelsk satellit i næsen, som blev ødelagt, og det kom til at koste SpaceX en helt ny gratis opsendelse.
Men NASA er nu tilfreds og har nu godkendt Falcon 9 til bemandede opsendelser.
Vejen er dog alligevel ikke helt banet. Der har været problemer med de faldskærme, der skal bruges under landingen.
I marts måtte man endda smide en Dragon 'Test Article' overbord fra en helikopter, mens den var på vej op for at afprøve faldskærmene.
Nu hastede det, og den sidste nødvendige afprøvning af faldskærmene fandt sted 1. maj, kun lidt over tre uger før opsendelsen. Selv i dag er rumfart ikke bare kedelig rutine.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Raketten skal lande selv og genbruges
Enhver rejse begynder med det første skridt, men for de to astronauter betyder det nu en god morgenmad på Cape Canaveral efterfulgt af en 14 km lang køretur iført rumdragter ud til rampen, hvor Falcon og Dragon venter.
De ankommer 2 timer og 15 minutter før opsendelsen, og så skal nogle teknikere hjælpe de to ind i Dragon. Her skal de så som alle astronauter bare ligge på ryggen i deres sæder og vente på opsendelsen.
Det største problem er, at man på ryggen med benene hævet let kommer til at føle en trang til at tisse – men heldigvis er bleen da opfundet…
Så starter raketten, men det er ikke som med de gamle raketter. For når første trin har opbrugt sit brændstof, så vender det tilbage til Jorden (eller havet).
Trinnet skal samles op af et skib, der hedder 'Of Course I still Love You' (nej – det er ikke noget vi har fundet på!).
Før landingen drejer 1. trin rundt, så motorerne peger nedad, og så bruges det sidste brændstof til at bremse så meget ned, at landingen bliver så blid, at raketten hurtigt kan gøres klar til en ny flyvning.
De to astronauter er nu så højt oppe, at himlen er sort, og man tydeligt kan se den blå Jord, hvor kun et smalt blåt bånd af atmosfære adskiller vores planet fra rummets tomhed – et syn, som alle, der har oplevet det, finder helt fantastisk.
Men de har nok mere travlt med instrumenterne end med udsigten, for i de næste 6 minutter bringer andet trin farten op på 28.000 km i timen, og Dragon er nu i bane. Dragon frigøres derefter, men der foldes ikke store vinger med solpaneler ud. Solpanelerne er i denne 2. udgave af Dragon monteret direkte på rumskibet.
Flyvningen skal bare gå godt
Nu skulle resten bare være rutine. Banen skal gradvis hæves til ISS-banen 400 km over Jorden, og der skal foretages en sammenkobling – noget som jo er prøvet mange gange før.
I princippet skal det gøres automatisk, men mon ikke det er enhver astronauts drøm at vise, hvad man kan ved selv at overtage sammenkoblingen.
Du kan teste dine egne evner i denne lille online-simulator, lavet af SpaceX.
Så kommer der nok en lille ceremoni, når de to astronauter kommer ombord til den nu noget nedskårne besætning på ISS. Den består lige nu af Chris Cassidy fra NASA og de to russere Anatoly Ivanishin og Ivan Vagner.
Der skulle egentlig have været seks mand om bord, men det har knebet lidt, især på grund af at NASA ikke har været klar med deres eget rumskib før nu. Derfor har de to russere modtaget specialtræning i at anvende det amerikanske udstyr på ISS.
Cassidy er den sidste astronaut, som efter planen skal ud og hjem med Soyuz. Hans reserve er efter planen vendt tilbage fra Moskva til USA, så der er ingen nye amerikanske astronauter i træning i Rusland.
Denne flyvning skal simpelthen bare gå godt – hvis NASA og Rusland har en plan B, så er den i hvert fald ikke kendt.
Dog ved man, at i yderste nødstilfælde kan ISS klare sig et par måneder uden besætning – men hvem bryder sig om at have en over 400 ton tung rumstation til at flyve rundt uden et mandskab til at passe på, at der ikke går noget galt?
Stationen er nemlig for stor til at brænde helt op i atmosfæren, så når den engang skal pensioneres, så kræver det stor omhu at få stationen ned over et øde sted i det Sydlige Stillehav.
\ Læs mere
Cassidy skal hjem sammen med de to russere i oktober, og inden da skal der være opsendt et nyt Dragon-rumskib, denne gang med fire astronauter. Det vil naturligvis kræve, at det første Dragon rumskib vender godt tilbage, nok efter en flyvning på 1-2 måneder.
Astronauterne skal hente et flag hjem
Da den sidste rumfærge besøgte ISS i 2011, efterlod besætningen – deriblandt Hurley – et flag på ISS. Det var så meningen, at det skulle hjemtages af de amerikanske astronauter, som først vendte tilbage i et amerikansk rumskib.
Den ære tilfalder nu SpaceX, men NASA har en trøstepræmie til Boeing: Der er siden opsendt endnu et flag til ISS, for at markere at man har bedt to firmaer om at bygge rumskibe, og at det er vigtigt, at begge er med.
Det hele drejer sig ikke bare om at være først. Men alligevel…
Turen ender med et plask ud for Florida
Hjemrejsen er den sædvanlige tur for fuld fart ned gennem atmosfæren, hvor rumskibet er omgivet af en flere tusinde grader varm luft.
Gennem koøjerne ser man simpelthen ud på et rødt flammehav. Turen ender som i de gode gamle Apollo-dage med en landing i Atlanterhavet ud for Floridas kyst.
