I disse år sker der rigtig meget ude i rummet, og 2017 er ingen undtagelse.
Udover de aktuelle begivenheder, er 2017 det år, hvor rumfarten fylder 60 år, da rumalderens start regnes fra opsendelsen af verdens første satellit Sputnik1 den 4. oktober 1957.
I denne artikel får du det store overblik over rumåret 2017.
- Først ser vi på, hvor rumfarten og astronomien bevæger sig hen.
- Længere nede i artiklen kommer vi med bud på 2017’s mulige astronomiske gennembrud.
- Til sidst kan du læse om nogle af de vigtigste begivenheder i rummet i 2017.
Rumfarten i 2017 minder om 2016
Rumfarten i 2017 vil minde meget om rumfarten i 2016. Det skyldes, at rumfarten har fundet et stabilt leje, hvor det, man kan kalde den nødvendige rumfart, dominerer. Det er den del af rumfarten, som nu indgår som en vigtig del af det moderne samfunds infrastruktur. Det kan være satellitter til kommunikation, navigation og overvågning af Jordens vejr og klima.
Af de 85 satellitopsendelser, der blev foretaget i 2016, udgjorde disse ‘nødvendige’ satellitter langt hovedparten. To andre store poster er de militære satellitter samt opsendelsen af forsyninger og astronauter til rumstationen ISS. Nøjagtig det samme mønster kan vi forvente i 2017.
Der opsendes naturligvis stadig videnskabelige satellitter og rumsonder, men i virkeligheden udgør de kun en lille del af den samlede rumfart. I 2016 blev der således kun opsendt to rumsonder:
- Den europæiske ExoMars, der medførte landingssonden Schiaparelli og orbiteren Trace Gas Orbiter til Mars,
- og NASAs OSIRIS Rex med kurs mod asteroiden Bennu.
Udover en kinesisk sonde til Månen er der ikke planlagt opsendelser af rumsonder i 2017.
ISS vil huse fem forskellige besætninger
I 2017 vil den internationale rumstation ISS efter planen huse fem forskellige besætninger. I alt skal 16 astronauter fra fire forskellige rumagenturer besøge ISS: 7 fra det russiske rumagentur Roskosmos, 6 fra NASA, 2 fra ESA og en fra det japanske rumagentur JAXA.
Rumstationen ISS er sikret frem til 2024, men allerede nu er der diskussion om, hvad der skal følge efter. Skal det være en base på Månen eller en rejse til Mars? Svaret afhænger i højere grad af politik end af teknik. Såvel en base på Månen som en Marsrejse vil kræve et omfattende internationalt samarbejde, og som situationen ser ud lige nu, er det mere sandsynligt, at de store rummagter vil vælge at gå deres egne veje – men meget kan nå at ske endnu.
Massesatelitter skal sikre Jordens internetadgang
På et vigtigt område er rumfarten gradvist ved at ændre sig: Man er ved at gå væk fra store, dyre og komplicerede satellitter. Fremtiden ser ud til at tilhøre konstellationer af små satellitter, som masseproduceres. Hvis de opsendes i hundredvis eller tusindvis, vil tabet af et par stykker ikke betyde så meget. Til gengæld vil risikoen for sammenstød mellem satellitter stige dramatisk.
To projekter bidrager til denne udvikling. Begge går ud på at sikre adgang til internettet overalt på Jorden. Det ene er fra rumfirmaet SpaceX, der vil opsende ikke mindre end 4425 satellitter, hver med en vægt på 386 kg, i baner 1100 til 1300 km over Jorden, og det andet fra firmaet OneWeb, der er lidt mere beskeden med bare 648 satellitter.
Militæret har interesse i små satelitter
Private firmaer, der opsender satellitter til at overvåge Jorden, vil gå samme vej med at erstatte nogle få store med mange små satellitter. Det sker for at kunne levere overvågning hele døgnet, hvilket jo kræver, at ethvert punkt på Jorden konstant er overfløjet af en eller flere satellitter.
\ Læs mere
Militæret er i høj grad interesseret i denne udvikling, for hvis de gør det samme, kan de sikre, at i det mindste nogle af deres satellitter kan overleve en konflikt ude i rummet. Hvis ikke vi skal ende med, at rummet omkring Jorden fyldes med satellitter og ikke mindst vragdele i et omfang, så fremtidig rumfart bliver umulig, bliver det nødvendigt med nogle solide internationale aftaler om trafikregler i rummet.
En anden ny teknik bliver at samle og bygge satellitter ude i rummet ved hjælp af robotter og 3D-printere samt at bruge robotstyrede satellitter til at optanke og reparere gamle satellitter i stedet for at opsende nye til erstatning. Disse nye robotteknologier vil gradvist ændre den måde, vi driver rumfart på.
Teleskoper kommer til at gøre store opdagelser
I 2017 kan vi forvente mange nye astronomiske opdagelser – men præcis hvilke er naturligvis umuligt at forudsige. Grunden er, at astronomien i disse år oplever en gylden tid, hvor der næsten hvert år tages et nyt og meget stort teleskop i brug. Astronomiske satellitter er vigtige, men langt de fleste målinger og observationer bliver stadig foretaget fra observatorier her på Jorden. Desuden gør ny teknik det muligt at tage næsten lige så gode billeder her fra Jorden som fra rummet.
Et af de nyeste teleskoper er det kinesiske radioteleskop FAST, der blev taget i brug i september, og som har en diameter på 500 meter. Det er nu verdens største radioteleskop, og i løbet af 2017 vil det kunne levere de første målinger. Men udviklingen foregår så hurtigt, at FAST om et par år vil blive overgået af det såkaldte Square Kilometre Array, SKA, et system af radioteleskoper i Australien og Sydafrika med et samlet antenneareal på en kvadratkilometer, hvilket vil gøre SKA 50 gange mere følsomt end noget andet radioteleskop.
Disse nye store radioteleskoper vil gøre det lettere at opfange radiostråling helt tilbage fra universets begyndelse. En anden vigtig opgave er at studere de store skyer af gas og støv, hvoraf nye stjerner dannes. Mange af disse skyer indeholder organiske molekyler, der udsender en svag radiostråling i mikrobølgeområdet.
Rumteleskopet Hubble får i 2018 en efterfølger, det såkaldte James Webb Teleskop, der har et spejl med en diameter på hele 6,5 meter. Det er en opsendelse, som astronomer verden over venter på i spænding.
2017’s mulige astronomiske gennembrud
Selv om det er svært at sætte datoer på nye opdagelser, så er her en liste over nogle af de områder, hvor der er en mulighed for et gennembrud i 2017:
- Nye målinger af tyngdebølger. Der er ingen tvivl om, at den største astronomiske begivenhed i 2016 var de første målinger af tyngdebølger. Det er en helt ny måde at studere universet på og måske den bedste måde at studere sorte huller som det, der findes i Mælkevejens centrum. Derfor afventes nye målinger med stor spænding.
- Ny planet i Solsystemet. Målinger af banerne for de små iskloder ude i Kuiperbæltet tyder på, at der findes en ret stor planet med en masse på måske ti gange Jordens et godt stykke uden for Plutos bane. Der ledes intenst efter den, så der er en god mulighed for, at en af de store nyheder i 2017 bliver, at vi kan føje en ny, stor planet til vort solsystem.
- Gådefulde radiokilder. I de senere år har astronomer fundet en ny type radiokilder, kaldet Fast Radio Bursts. De varer kun få millisekunder og ser ud til at komme fra meget fjerne galakser. Men hvad de er, og hvad der skaber dem, er stadig en gåde. Løsningen kan komme i 2017 eller måske først om ti år – det er umuligt at sige.
- Boyajians stjerne. Det er en stjerne 1.500 lysår borte, hvis lysstyrke varierer så meget og på en så mærkelig måde, at vi ikke har en god forklaring. Det har endda været foreslået, at formørkelserne er skabt af ‘megastrukturer’, som er bygget af en fremmed civilisation. De fleste astronomer regner nu nok med, at vi finder en naturlig forklaring.
- SETI-signal. Vi har endnu ikke fundet et radiosignal, der med sikkerhed er produceret af en anden civilisation. Men der ledes stadig, og eftersøgningen fik i 2015 et gevaldigt boost fra den russiske milliardær Yuri Milner, som gav 100 millioner dollar til formålet. Så hvem ved – måske bliver det SETI-forskerne, der kommer til at levere ikke bare astronomiens, men hele verdens største nyhedshistorie i 2017.
Begivenheder i rummet i 2017
Juno udforsker Jupiter
Rumsonden Juno er nu i bane om Jupiter, selv om det ikke er helt den bane, man havde planlagt. Banen er ret aflang med en omløbstid på 53 dage i stedet for den planlagte bane tæt på Jupiter med en omløbstid på bare to uger. Årsagen er problemer med den raketmotor, som skulle bremse rumsonden ned. Heldigvis har det ikke den store betydning, bortset fra at udforskningen af Jupiter nu vil gå noget langsommere.
Juno kan nemlig kun foretage sine målinger af atmosfæren og det indre af Jupiter, når den flyver tæt hen over planeten i en afstand på nogle få tusinde kilometer. Det gør den stadigvæk, men på grund af den aflange bane sker det kun med 53 dages mellemrum.
Til gengæld fungerer instrumenterne godt, så vi kan forvente mange nye resultater og ikke mindst flotte billeder fra Jupiter. Juno vil flyve tæt forbi Jupiter på følgende dage: 2. februar, 27. marts, 19. maj, 11. juli, 1. september, 24. oktober og 16. december.
\ Læs mere
Cassini skal afslutte sin flyvning
Siden 2004 har Cassini kredset omkring Saturn og leveret et væld af resultater. Blandt opdagelserne kan nævnes en sekskantet storm omkring Saturns nordpol og fundet af søer af flydende metan på den store måne Titan.
Men nu er det ved at være forbi, for rumsonden er ved at løbe tør for styrebrændstof. Den skal ende sine dage ved at brænde op i Saturns atmosfære 15. september, men inden da skal den meget tæt på Saturns enorme ringsystem.
Det er meget farligt, for rumsonden kan let blive ødelagt ved sammenstød med en af de utallige ringpartikler – og det er grunden til, at udforskningen af ringene er det absolut sidste punkt på flyveplanen. Med lidt held vil vi få nogle ganske fantastiske nærbilleder af ringene, før sonden kommer ind i Saturns atmosfære og brænder op.
Kina til Månen
I efteråret vil Kina sende en ny, stor rumsonde til Månen kaldet Chang’e 5 efter navnet på en gammel kinesisk månegudinde. Denne gang skal der bringes mindst to kg måneprøver tilbage til Jorden – de første måneprøver siden den sovjetiske rumsonde Luna 24 for 40 år siden sendte prøver tilbage i 1976.
Kina vil til denne flyvning anvende deres største raket Long March 5, og ved ankomsten til Månen deles sonden i to dele. Den ene del lander på Månen, og den anden bliver i bane om Månen. Når prøverne er indsamlet, bliver de sendt op til returmodulet i bane om Månen – en teknik, der minder om den, som amerikanerne brugte under Apollo-flyvningerne.
Kinesisk forsyningsrumskib
I april vil Kina tage endnu et skridt hen mod at bygge deres store rumstation Tianhe. Den nuværende lille rumstation Tiangong 2 er ikke længere bemandet, men den vil alligevel få besøg af et forsyningsrumskib ved navn Tianzhou.
En af de ting, der skal afprøves, er optankning af Tiangong, så den fra tid til anden kan hæve sin bane. Det er vigtigt, da der stadig er en smule luftmodstand i den højde på 370 km, hvor Tiangong flyver. Også rumstationen ISS er nødt til at hæve sin bane fra tid til anden.
Man regner med, at det første af tre moduler på hver 20 ton til Tianhe vil blive opsendt måske allerede i 2018, og inden da er det vigtigt at have afprøvet optankning i rummet.
Dragon og Starliner
2017 bliver året, hvor USA afprøver de rumskibe, som fremover skal sende astronauter ud til den internationale rumstation. Det begynder også at haste, for den amerikanske aftale om at få sendt astronauter op med det russiske Soyuz rumskib udløber i 2018.
To typer af rumskibe skal afprøves: Dragon 2 fra firmaet SpaceX og CST-100 Starliner fra Boeing. De har begge været udsat for forsinkelser, ikke mindst da en Falcon 9 raket fra SpaceX eksploderede under en afprøvning på Jorden.
Men nu håber SpaceX at få en ubemandet udgave af Dragon 2 opsendt i efteråret. Den skal kobles til ISS og opholde sig der i et par uger, inden rumskibet bringes tilbage til Jorden igen. Den første bemandede flyvning for Dragon 2 er fastsat til sommeren 2018.
\ Læs mere
Det helt store problem er, om det er lykkedes at løse det problem, som førte til eksplosionen af Falcon-raketten – men der arbejdes hårdt på sagen, og SpaceX mener, at de er tæt på en løsning. Derfor afventes opsendelsen i januar af en Falcon 9-raket med ti Iridium-satellitter med stor spænding – et uheld, der vil sætte SpaceX meget langt tilbage.
CST-100 Starliner når nok ikke at komme ud i rummet i 2017. Forsinkelser har skubbet den første ubemandede flyvning med Atlas 5 frem til august 2018 og den første bemandede flyvning til december samme år. Amerikanerne skærer den meget tæt i forhold til samarbejdsaftalen med Rusland.
Falcon Heavy
SpaceX håber at få opsendt den første Falcon Heavy raket i sommeren. Denne raket vil blive USA’s største raket med en løfteevne på over 50 ton til lav bane om Jorden. Den vil dog blive overgået af NASAs egen SLS-raket med en løfteevne på 70 ton, når den bliver klar i 2018.
En ting er dog sikkert: Uden disse store nye raketter kan vi godt opgive enhver snak om at vende tilbage til Månen eller flyve til Mars.
Jagten på exoplaneter
Jagten på exoplaneter vil få et stort skub fremad, når satellitten TESS opsendes i slutningen af året. TESS skal observere ikke mindre end 500.000 stjerner for at undersøge, om de er omkredset af en eller flere exoplanter. TESS er en forholdsvis lille satellit med en vægt på kun 350 kg, der skal kredse om Jorden i en meget aflang bane med en omløbstid på næsten to uger.
Specielt skal TESS undersøge de nærmeste 1.000 små røde dværgstjerner. Det er nok en god ide, for man har jo opdaget, at den nærmeste stjerne til Solen, den røde dværgstjerne Proxima Centauri, er omkredset af en planet, som nogle mener kan have mulighed for at rumme liv.
Solformørkelse
Der er ingen total solformørkelse i Europa i 2017, men til gengæld en i USA. Den finder sted 21. august og kan ses i et smalt bånd helt fra Oregon i det nordvestlige USA og ned til South Carolina på østkysten. Her er en enestående chance for at se en formørkelse – ikke mindst fordi den kan ses i så mange stater, så man kan tilpasse rejsen til eventuelle andre planer om at besøge USA.
