Nobelpristager: Vi finder liv i rummet i min livstid

»Hvis du havde spurgt mig for 20 år siden, om vi ville finde liv i rummet i min livstid, ville jeg have svaret nej. Når nogen spørger mig i dag, svarer jeg ja.«

Hvis ordene herover havde stammet fra din lokale grønthandler eller familiens bedrevidende onkel, skulle de nok tages med et gran salt. Men når professor Brian Schmidt udtaler sig, er der grund til at spidse ører.

Den halvt australske, halvt amerikanske forsker har ændret store dele af astrofysikken med sin opdagelse af, at universet udvider sig med stigende hastighed; selvsamme opdagelse som indtjente ham Nobelprisen i fysik i 2011. Siden har han forsket ufortrødent videre i universets hemmeligheder, blandt andet gennem studier af supernovaer, gammaglimt og kortlægningen af de sydlige himmelstrøg med projektet 'Skymapper'.

Men ét spørgsmål er vigtigere end alle de andre, hvis man spørger den 48-årige astrofysiker.

»Er der liv derude? Det tror jeg, der er. Det er det største spørgsmål, vi kan stille os selv,« sagde professor Brian Schmidt i en tale på Niels Bohr Institutet, hvor han for nylig modtog instituttets æresmedalje.

Udviklingen går ekstremt stærkt

Brian Schmidt forsker som nævnt selv i supernovaer, og det var studiet af dem, som i sin tid ledte ham og to kollegaer, Saul Perlmutter og Adam G. Riess, på sporet af, at universet udvider sig med stigende hast. Det kan du læse om i artiklen 'Nobelprismodtager: Sådan fandt jeg ud af, hvor hurtigt universet udvider sig'.

Men i sin tale på Niels Bohr Institutet lagde Brian Schmidt et andet fokus; nemlig på fremtiden. Hvad kan vi forvente, at der vil ske af store opdagelser i astrofysikken inden for de kommende 10, 20 eller 50 år? Finder vi liv? Finder det os?

Teknologien har allerede rykket sig så langt, at vi begynder at kunne ane konturerne af et svar, fortalte professoren:

»I 1995 kendte vi nul exoplaneter. Nu har vi 2.042 bekræftede af slagsen. Vi har gennemgået en revolution i løbet af de sidste par årtier, og i dag er det faktisk muligt for os at finde planeter om andre stjerner. Projekter som Kepler er dedikeret til netop dette og har fundet tusindvis af objekter,« sagde Brian Schmidt.

»Kepler er med til at gøre os klogere på, hvor almindelige de jordlignende planeter er, og vi ved nu, at planeter som Jorden eksisterer alle steder i det ydre rum.«

LÆS OGSÅ: Dansk forsker: Vores galakse kan rumme milliarder af beboelige planeter

Teknologiske landevindinger alle vegne

Exoplaneter er planeter, som kredser om andre stjerner end Solen og derfor selvsagt må befinde sig i andre solsystemer end vores eget. De er vores bedste bud på at finde liv i rummet, og derfor går mange forskningsmidler i astrofysikken på at finde og lokalisere netop de planeter, som er kandidater til at kunne huse en form for liv, uanset i hvilken form det måtte vise sig.

Men andre solsystemer har en tendens til at ligge rigtig langt væk fra os, og vi kan derfor sjældent bare rette et kamera i deres retning og tage et knivskarpt billede. Derfor er vi nødt til at benytte os af andre metoder for at bekræfte deres tilstedeværelse.

Det er her, de teknologiske landevindinger kommer på banen. I dagens astrofysik har vi nemlig fundet ikke bare én, men adskillige metoder til at finde exoplaneter, fortæller Brian Schmidt.

Med et teleskop som 'HARPS', High Accuracy Radial velocity Planet Searcher, kan forskerne for eksempel måle den interaktion, der foregår mellem en stjerne og dens planet og dermed detektere exoplaneten. HARPS befinder sig på Det Europæiske Sydobservatoriums (ESO) La Silla Observatorium i Chile.

Et andet eksempel er instrumentet Robo-AO, det første teleskop af sin slags, som ved hjælp af UV-laserteknologi ’renser’ billeder af exoplaneter. Robo-AO står på Palomar Observatoriet i Californien, USA og fremstiller billeder i så god kvalitet, at det næsten kommer op på siden af Hubble-teleskopet, som svæver rundt i rummet og er kendt for at tage ekstremt smukke billeder.

LÆS OGSÅ: Lad der blive lys: Sådan skabes Hubbles smukke billeder

Måske bliver vi de første, der besøger andre civilisationer

Vi lever med andre ord i en tid, hvor teknologien udvikler sig med en rasende fart, understreger Brian Schmidt.

Han nævner i flæng også ALMA-teleskopet, som kan se planeter i deres spæde begyndelse, og HAT South, som er et stort, ungarsk projekt, der har til formål at finde netop exoplaneter.

»Vi bygger hele tiden nye teleskoper, og vi får hele tiden en større forståelse for, hvad der foregår i rummet omkring os. Måske bliver vi de første i rummet, der udvikler teknologien til at finde og besøge andre civilisationer,« siger Brian Schmidt.

LÆS OGSÅ: Danskere skal lave videnskab fra verdens bedste teleskop (som handler om ALMA-teleskopet)

Størst er European Extremely Large Telescope

Størst i nobelpristagerens bog er dog ESOs storstilede projekt, European Extremely Large Telescope (E-ELT), som bliver bygget på Cerro Armazones i Chiles Atacamaørken. Byggeriet af det nye teleskop og de tilhørende instrumenter forventes at koste svimlende en milliard euro - cirka 7,4 milliarder kroner.

E-ELT er planlagt til at starte sine observationer i 2024.

15 lande har investeret i projektet, og Danmark er et af dem. Når teleskopet står klar, kommer det til at være verdens største optiske / nærinfrarøde teleskop og kan samle mere end 13 gange så meget lys, både synligt og infrarødt, som de eksisterende optiske teleskoper i dag.

LÆS OGSÅ: Danmark poster millioner i verdens største teleskop

Det betyder blandt andet, at det 39 (!) meter brede teleskop vil kunne tage billeder 16 gange skarpere end Hubble-teleskopet.

E-ELT skal blandt andet gøre os klogere på planeter om andre stjerner, men også på de første galakser i universet, på supermassive sorte huller og på mørk energi. Brian Schmidt, som for nylig blev udnævnt til rektor for Australian National University, har længe forsøgt at få Australien med i projektet, fortæller han:

»Det ville jeg virkelig gerne have os med i, det er et fantastisk stykke udstyr.«

Kan det ikke måles, er det ikke videnskabeligt

Brian Schmidt ser mulighederne i astrofysikken, men han er også en mand af videnskaben. Han ser ikke længere, end de videnskabelige metoder tillader ham. Da en tilskuer i publikum spørger ham, hvad han tror, der er uden om universet, svarer han eksempelvis, at det på nuværende tidspunkt er et spørgsmål for filosofferne.

Vi kan ikke måle det, ergo er det ikke videnskabeligt.

Dybest set er Brian Schmidt fuldkommen ligeglad med, hvordan universet opfører sig, siger han. Det er ikke hans opgave at filosofere over, hvorfor det gør, som det gør. Han skal bare finde ud af, hvordan det gør det.

»Jeg er agnostiker, jeg er fuldt ud tilfreds med, at universet gør lige, hvad det har lyst til. Mit job er at måle det. Måske bliver det en dag muligt at måle, hvad der er uden om universet, men så længe vi ikke kan, er det ikke videnskabeligt. Indtil da er det lige præcis sådan, som din fantasi kan fortælle dig.«