Det europæiske rumagentur ESA har netop afholdt ministerrådsmøde i Schweiz og har her vedtaget et program for de næste tre år, som sikrer, at europæisk rumfart vil fortsætte på omtrent samme niveau som nu.
Alle 22 medlemslande deltog, samt Canada og Slovenien. Slovenien er et associeret medlem, og Canada deltager efter aftale i visse af ESAs projekter.
Der blev truffet to store afgørelser på mødet:
- Den ene er, at ESA nu har besluttet at deltage i den internationale rumstation, ISS, frem til 2024
- Den anden, at man trods uheldet med rumsonden Schiaparelli vil fortsætte ExoMars-projektet.
\ Læs mere
De store afgørelser
Afgørelsen om ISS er meget vigtig. ESA var den sidste deltager i dette store projekt, som ikke havde lovet støtte frem til 2024. Var vi trådt ud, havde det givet ISS store problemer, men samtidig havde det været en slags Brexit for bemandet rumfart i Europa. Bortset fra Kina er al bemandet rumfart i verden nemlig baseret på deltagelse i ISS. Denne beslutning har kostet 960 millioner euro.
Beslutningen giver os adgang til rumstationen frem til 2024, og det må da siges at være en god nyhed for Andreas Mogensen, som nu har mulighed for endnu en rumtur.
\ Læs mere
Den anden store afgørelse var ventet med spænding, da den jo skulle træffes få uger efter, den Europæiske rumsonde Schiaparelli var styrtet ned på Mars. I stedet for en målestation på Mars fik ESA bare et krater på overfladen.
Trods uheldet vedtog man at bevilge 436 millioner Euro til en ny opsendelse i samarbejde med Rusland. Denne gang skal der ikke bare landsættes en målestation, men en lille rover. Som noget nyt er den udstyret med et bor, så man kan undersøge undergrunden ned til en dybde på 2 meter. Her er det langt mere sandsynligt at finde liv end på selve overfladen, der er badet i Solens ultraviolette lys. (Mars har ikke noget ozonlag).
\ Læs mere
Alt det med småt
Men i virkeligheden handlede langt det meste af mødet om det, man kan kalde ‘den nødvendige rumfart’ – de projekter, som i dag er en del af Europas infrastruktur. Det drejer sig om projekter som Galileo og Sentinel, der har til opgave at skabe et selvstændigt europæisk system af satellitter til brug ved navigation og overvågning af Jorden.
Sentinel-satellitterne skal levere data til det store Copernicus projekt, der har til opgave at levere og markedsføre data om alt lige fra miljø, landbrugsområders udnyttelse, luftens kvalitet, forurening af havene til klimaændringer.
Teknologiudvikling og udvikling af nye raketter er også store poster på budgettet, og desuden har ESA et ret stort forskningsprogram. Eksempelvis kan det nævnes, at Gaia-satellitten for tiden er ved at kortlægge Mælkevejen, og at Euclid i 2020 skal studere både mørkt stof og mørk energi i universet. I 2018 skal Solar Orbiter opsendes i en bane, der bringer den tættere på Solen end Merkur.
Udforskningen af Solen er ikke bare ren videnskab. Soludbrud kan anrette alvorlig skade på vore satellitter, så det er vigtigt både at forstå, hvordan de opstår, og hvordan man kan varsle udbrud.
\ Læs mere
Mindre budget end NASA, men flere fordele
Det samlede beløb, der blev bevilget for de næste godt 3 år var 10,3 milliarder euro, som dermed holder ESAs budget stort set uændret. Det er et meget mindre budget end NASA, men vi har to fordele:
- ESAs projekter passer til budgettet
- Budgettet fastlægges for flere år ad gangen
NASA skal ud og søge om penge hvert eneste år, hvilket gør det svært at langtidsplanlægge. Desuden bliver NASA bedt om at gennemføre projekter, der egentlig slet ikke er penge til, såsom at sende mennesker til Mars eller bygge en base på Månen.
\ Læs mere
Danmark tog en pose penge med
Den nye forskningsminister, Søren Pind, havde også en pose penge med til det danske bidrag til ESAs programmer, mere præcist 350 millioner kroner. Pengene fordeler sig således:
- 160 millioner kroner til teknologiudvikling, der skal gå til forskere og firmaer, som derved får bedre muligheder for at deltage i og udnytte systemer som Copernicus og Galileo
- Små 130 millioner vil blive brugt til observationer af Jorden fra rummet, blandt andet til overvågning af miljøforandringer
- Godt 60 millioner kroner til den international rumstation, ISS, med særligt henblik på medicinsk forskning
Hertil kommer, at Danmark som alle andre medlemslande af ESA skal deltage i nogle obligatoriske programmer – det er jo umuligt at holde en organisation som ESA kørende alene på grundlag af frivillige bidrag.
