Regeringen vedtog i november en ny rumstrategi, der skal sikre, at Danmark ikke halter bagefter, men udnytter potentialet i rummet.
Som en del af den 10-årige strategi vil regeringen finansiere 4 danske missioner a la Ørsted-satellitten – den første danske satellit, som i 2024 har fejret 25-års jubilæum.
På en rumkonference, afholdt af Aarhus Universitet, blev Máni og tre andre danske missioner, som minder om den 25 år gamle Ørsted-mission, nævnt.
»Det er viden fra 90’erne, vi i dag bruger, når vi udvikler nye satellitter,« lød det fra Peter Davidsen, direktør for teknologi ved Space Inventor, på rumkonferencen.
De fire missioner er Máni, STEP, DISCO-2 og Bifrost.
Videnskab.dk dykker her ned i de fire satellitter, som er af den type, regeringen i fremtiden har planer om at støtte gennem den nye rumstrategi.
Máni: Første danske månemission
Det er lektor fra Københavns Universitet, Jens Frydenvang, der leder holdet bag den danske månemission Máni – et hold, der også inkluderer forskere fra Aalborg, Aarhus og Syddansk Universitet samt industripartnere fra ind- og udland
Missionens formål er at kortlægge Månens overflade på en særlig, avanceret måde kaldet 'fotometrisk kortlægning'. Det betyder, at man tager billeder af det samme sted på Månen, men fra forskellige vinkler og under forskellig belysning. Det vil føre til et mere præcist kort af Månens landskab.
Sådan en type kort kan blandt andet bruges til at vurdere, hvor det er bedst at lande.
Videnskab.dk har tidligere skrevet om missionen i denne artikel.
Máni-holdet sendte forslaget ind til Det Europæiske Rumagentur (ESA) i 2023, da agenturet opfordrede universiteter og virksomheder til at sende forslag ind til små månemissioner. I dag er missionen gået videre til 'præ-fase A' hos ESA – et seksmåneders projekt, hvor holdet skal modne missionen og vise, hvordan den skal gennemføres.
At Máni er nævnt i den nye rumstrategi, er afgørende for, at missionen kan blive til noget, forklarer Jens Frydenvang.
»Den nye rumstrategi er nøglen til, at det her projekt kan lykkes – det er helt essentielt, at Danmark her klart angiver, at vi er klar til betale vores del af regningen,« fortæller han til Videnskab.dk
Hvis missionen bliver udvalgt af ESA, kommer den til at køre under det frivillige program, hvor medlemslandene selv vælger, hvilke missioner de vil støtte. Og det er netop det frivillige bidrag, regeringen har lagt op til at hæve.
Ud over den økonomiske støtte er den politiske opbakning vigtig, forklarer Jens Frydenvang.
»Det er vigtigt, at det danske rumkontor varetager vores interesser i ESA, hvis de skal prioritere missionen,« siger han.
Jens Frydenvang forventer at få svar på, om missionen bliver udvalgt på en ESA-ministerkonference i slutningen af 2025.
STEP: Er der udenjordisk liv derude?
STEP-missionen skal med teleskop indsamle data om stjerner og exoplaneter – planeter, der kredser om en anden stjerne end Solen. Satellitten bruger ultraviolette teleskoper og kameraer.
Håbet er, at resultaterne kan føre til en bedre forståelse af udenjordisk liv.
Missionen er et samarbejde mellem flere danske rumvirksomheder og universiteter – herunder Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
»Det er første gang i min tid, at universiteter går sammen på den her måde for at få danske missioner i rummet,« fortæller Jens Dalsgaard Nielsen til Videnskab.dk
Han er lektor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet og ingeniør på både STEP- og Máni-missionen.
»Generelt er vi kommet godt i gang med flere danske rummissioner, og det er spændende,« tilføjer han.
Jens Dalsgaard Nielsen ser den nye rumstrategi som en fornuftig plan for det danske rumområde.
»Jeg tror helt sikkert, at STEP får gavn af strategien. Der er jo lagt op til, at der skal flere penge til ESA,« siger han.
Han vurderer altså, at der er en mulighed for, at STEP kan blive finansieret gennem det frivillige bidrag til ESA ligesom med Máni-missionen.
DISCO-2: Studenter vil overvåge klimaforandringer
DISCO-2 er »en lille satellit med store mål,« lyder det fra Cecilie Thorup Strømsnes, studerende og 'student team leader' på DISCO-2, til rumkonferencen.
Satellitten er et studenterprojekt, som skal studere kloden og kan bruges til at studere klimaforandringerne – blandt andet ved at overvåge gletsjerne på Grønland ved hjælp af 3D-fotografering.
Satellitten er udstyret med ét termisk kamera, som kan måle temperaturen på gletsjerne, og to optiske kameraer, som blandt kan overvåge iskapper, skovrydning og klimaforandringer på Jorden.
De studerende vil holde øje med generelle ændringer over en periode på cirka 2,5 år, og går det efter planen, skal satellitten sendes op i juni 2025.
»Det er altid spændende med studentermissioner – første mål er, at den kommer op og får kontakt,« fortæller Cecilie Thorup Strømsnes til Videnskab.dk
Næste mål er at skaffe en masse data, som kan sammenlignes, for at undersøge, om der sker ændringer – bliver gletsjerne mindre over tid?
»Et andet aspekt er, at studerende ofte har svært ved at få adgang til og bestemme over data fra rummet. Vi vil gøre det muligt for dem at ansøge om specifikke billeder fra rummet gennem en hjemmeside,« siger Cecilie Thorup Strømsnes.
Har den nye rumstrategi betydning for missionen?
»På nuværende tidspunkt har vi den finansiering, vi skal bruge, men på sigt kan det være, at det får betydning.«
Bifrost: Dansk-svensk forsvarsmission
Bifrost-missionen er et AI-baseret overvågningssatellitprojekt og et samarbejde mellem danske og svenske virksomheder. Satellitten er designet til forsvarsministerierne i de to lande.
Satellitten er udstyret med et såkaldt multispektralt kamera (der tager billeder af flere områder af lysspektret på samme tid) og en computer til at behandle kamera data direkte i rummet.
På den måde kan man holde øje med, hvad der sker på kloden i realtid, og man kan også gøre det hurtigere at tage beslutninger på baggrund af dataen, forklarer Søren Pedersen fra Terma Space på rumkonferencen.
Satellitten kan blandt andet bruges til at holde øje med skibe i Arktis.
»Målet med missionen er at opbygge erfaring i, hvordan man bruger AI og ML ('machine learning') til at tage beslutninger i realtid ud fra rumbaserede sensorer,« fortæller Søren Pedersen til Videnskab.dk.
Efter planen skal missionen sendes op om bord på en SpaceX Falcon 9 i 2025 – en totrins-løfteraket fra SpaceX.
Den danske rumstrategi er en 10-årig plan, og der er lagt op til, at Danmark vil øge sit frivillige bidrag til ESA fra 280 til 580 millioner frem mod 2035.
