Danske dimser har indtaget Solsystemet. Se her, hvor de er!
Hvor mange danskudviklede rum-opfindelser svæver rundt derude? Og hvor langt væk er den danske dippedut, der er fjernest fra Jorden? Kom med på en rejse ud gennem Solsystemet, og få svar.
Hvor mange danskudviklede rum-opfindelser svæver rundt derude? Og hvor langt væk er den danske dippedut, der er fjernest fra Jorden? Kom med på en rejse ud gennem Solsystemet, og få svar.
Hvis man nævner rumteleskoper, rumsonder og satellitter, er det formentlig amerikanske NASA, der først springer frem i de flestes bevidsthed.
Måske falder tankerne også på europæiske ESA eller russiske Roscosmos, og de seneste år har private rumfartsselskaber som SpaceX eller Blue Origin også været svære at komme udenom.
Danmark, derimod, er det nok de færreste, der vil skænke den første, anden eller tredje tanke. Men faktisk er vi utrolig godt med, når det gælder rumfart - der er bare ikke så mange, der er klar over det.
»Danmark har leveret dele og hele instrumenter til mere end hundrede rumsonder og andre rumprojekter i tidens løb,« fortæller Ole J. Knudsen, der i 60 år har formidlet naturvidenskab og videnskabshistorie, og som er kommunikationsmedarbejder på Aarhus Space Centre på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
»Alene Danmarks Tekniske Universitet er med i over hundrede nuværende og tidligere rummissioner, og firmaer, som har deres udspring fra Aalborg Universitet, masseproducerer de små CubeSats (små satellitter, red.), som andre nationers forskere og studerende så får opsendt,« siger han.
»Vi har fundet vores spidskompetence, og det er, at vi er helt utroligt gode til at lave højteknologiske løsninger,« tilføjer John Leif Jørgensen, der er professor ved DTU Space.
»Ude i verden har de danske rumfartsvirksomheder et supergodt ry. Vi laver kort fortalt rigtig gode løsninger, som man kan stole på. Og så er vi rigtig gode til at samarbejde,« siger han.
Annonce:
Ole J. Knudsen fortæller, at hele 250 danske firmaer i dag beskæftiger sig primært med rumteknologi, og at det i øvrigt »er en industri i rivende udvikling«. For hver krone, der bliver smidt ind i industrien, får vi fire og en halv krone tilbage, siger han.
\ Serie: Rumrejsen 2023
I 2023 drog den danske astronaut Andreas Mogensen på sin anden rummission, Huginn, hvor han tilbragte et halvt år på Den Internationale Rumstation.
I den forbindelse dækker Videnskab.dk Andreas’ mission, rumforskningen og -industrien med temaserien ‘Rumrejsen 2023’ bestående af flere artikler og videoer.
Temaet er blevet muliggjort takket være støtte fra Novo Nordisk Fonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Den store efterspørgsel på de danske rumteknologiske løsninger betyder, at tusindvis af danske rum-dimsedutter, himstregimser og apparater i dette øjeblik bevæger sig i kredsløb om Jorden, rundt på planeterne i Solsystemet og i det tomme rum mellem dem. John Leif Jørgensen har selv mere end hundrede instrumenter i rummet i dag.
En udførlig liste over samtlige danske rum-dims-bidrag er altså ret omfattende. Men vi kan lave nogle nedslag.
Lad os starte nær Jorden og bevæge os ud:
I kredsløb om Jorden
Rundt regnet er omkring 150 danske satellitter, der laver alt fra skibskommunikation til klimaforskning, i kredsløb om Jorden lige nu, vurderer John Leif Jørgensen.
De 150 satellitter, der har væsentlige danske bidrag med, er vel og mærke uden at medtælle små satellitter - eller de såkaldte CubeSats, som danske studerende har opsendt. Talte vi dem med, ville tallet selvsagt være meget højere.
Men den vigtigste danske satellit er måske også den første, vi sendte op…
... Ørsted
… Ørsted.
Siden 1999 har den lille, 61 kilo tunge Ørsted-satellit målt Jordens magnetfelt. Heraf også navnet, der er et nik til den danske fysiker H. C. Ørsted, der opdagede elektromagnetismen.
»Der er ikke nogen mikrosatellitter, der har gjort lige så meget for videnskaben som Ørsted,« fortæller John Leif Jørgensen.
Magnetfeltmålerne ombord på Ørsted måler styrken og retningen af Jordens magnetfelt i stor detaljegrad over tid. Data fra satellitten er brugt til at konstruere en ny og meget forbedret referencemodel for magnetfeltet, fortæller Ole J. Knudsen.
»Noget af det fantastiske ved Ørsted er, at den har været stabil og velfungerende i så lang tid,« siger han.
»Satellitten blev til gennem et samarbejde mellem danske firmaer og virker stadig i dag - mere end 24 år efter dens opsendelse.«
I kredsløb om Jorden er også Den Internationale Rumstation
... og ombord var Andreas Mogensen ikke den eneste ‘passager’ med danske aner.
The Atmosphere-Space Interactions Monitor - eller ASIM forkortet...
… fotograferer og måler på lyn for bedre at forstå lyns rolle i atmosfæren.
ASIM er et danskdesignet og -ledet projekt med mindre bidrag fra andre europæiske nationer.
Omkring 80 forskergrupper fra 30 lande er involveret, men »Danmark har haft førertrøjen på gennem hele projektets liv, og dansk rumfartsindustri har leveret langt de fleste dele,« fortæller John Leif Jørgensen.
»Det har gjort ASIM til det hidtil mest omfattende Danske rumprojekt til dato,« tilføjer John Leif Jørgensen.
Projektet har kostet omkring 350 millioner kroner, hvoraf Danmark har betalt for omkring 60 procent.
Her ses en kunstnerisk fremstilling af et lynfænomen kaldet en 'blå jet', som ASIM blandt andet skal undersøge.
På rumstationen sidder også GEDI og kigger ned på Jorden.
»GEDI måler, hvor hurtigt træerne vokser på Jorden og er så præcis, at den faktisk kan se hvor hurtigt hvert individuelle træ vokser. Det er helt vildt, det kan lade sig gøre,« fortæller John Leif Jørgensen.
Han står i spidsen for DTU’s bidrag til projektet - hvilket er tre stjernekameraer, der sørger for, at GEDI altid peger den rigtige vej.
Inde i rumstationen, hvor astronauterne er, finder vi endnu et vigtigt bidrag, som firmaet Danish Aerospace Company fra Odense står bag:
Nemlig den motionscykel, der skal holde astronauternes kroppe sunde, mens de er på rumstationen.
Den svage tyngdekraft på rumstationen gør, at astronauterne skal motionere hver dag, for at deres knogler og muskler ikke tager skade.
En række kulturgenstande gjorde Andreas Mogensen selskab på den Internationale Rumstation. Blandt andet en håndbold, en Rasmus Klump-bamse og Niels Bohrs Nobelpris.
»Det er en gammel tradition i bemandet rumforskning, at man tager noget med ‘hjemmefra’,« fortæller Ole J. Knudsen, der har været med til at beslutte, hvilke genstande der skulle med.
»Formålet med at sende kulturgenstande med ud i rummet er at vække opmærksomhed omkring forskning og kultur, også hos børn og voksne, som måske ikke lige er motiverede for at tænke i rumforskningsbaner,« siger han.
Månen
Længere ude end rumstationen finder vi Månen.
Her er også to satellitter med dansk ophav.
Eller… Det vil sige resterne af dem.
»Jeg har crashlandet to missioner deroppe,« fortæller John Leif Jørgensen.
‘Crashlandet’ betyder egentlig bare, at satellitterne er blevet styrtet ned på Månen helt intentionelt. Det er en måde at rydde op efter sig selv, når en satellit har tjent sit formål, fortæller professoren.
Den ene satellit var SMART-1, der skulle teste, om man kunne komme til Månen med en avanceret ion-motor og dertil kigge efter bestemte mineraler.
»Den anden hed LADEE og var en satellit, der skulle måle Månens meget tynde atmosfære, før der begynder at komme for meget menneskelig trafik deroppe,« fortsætter John Leif Jørgensen.
»Meget snart kommer der nemlig en masse månemissioner - blandt andet også fra Det Europæiske Rumagentur (ESA), hvor vi også er med,« siger han.
James Webb, Planck og Herschel
Længere ude endnu finder vi James Webb Space Telescope…
Også på dette berømte rumteleskop finder vi danske bidrag...
DTU Space har nemlig konstrueret de stænger, der skal holde et kamera-instrument på teleskopet på plads.
»Det lyder simpelt, men det er faktisk utrolig kompliceret,« fortæller John Leif Jørgensen.
Det 70 milliarder kroner dyre rumteleskop, har, siden det blev sendt op i 2021, blandt andet opdaget de ældste galakser, der nogensinde er observeret - over 13 milliarder lysår væk.
Ligeså langt ude som James Webb finder vi også...
Planck-satellitten
... der måler stråling fra tiden kort efter universets fødsel.
DTU Space har udviklet spejle til satellittens teleskop.
Og Herschel-rumteleskopet...
... der studerede dannelsen af galakser og deres udvikling, har det danske firma Terma leveret navigationsinstrumenter til.
Herschel nåede enden af sit aktive liv i 2013, men svæver stadig rundt deroppe.
Alle tre satellitter befinder sig ved det såkaldte Lagrange 2-punkt omkring 1,5 millioner kilometer væk.
Mars
Også på Mars, ‘den røde planet’, finder vi rød-hvide dimser.
I februar 2020 landede roveren Perseverance på Mars for blandt andet at kigge efter mikroskopiske tegn på liv.
John Leif Jørgensen stod i spidsen for DTU’s bidrag til missionen og var blandt andet med i udviklingen af PIXL-superkameraet, der benyttes til at identificere de mineraler og krystalstrukturer, som Perseverance møder på sin vej.
Desuden er en farvekalibreringsplade, der skal finjustere farverne til to kameraer på Perseverance lavet af danske forskere - og er tilmed et af de mest fotograferede genstande på Mars.
Danske forskere var også med i udviklingen af MOXIE, der sidder på Perseverance, og som lykkedes med at brygge ilt på den røde planet.
Og så var en dansklavet mikrofon den første til nogensinde at optage lyd fra Mars.
Perseverance er den nyeste rover på Mars, men Danmark har haft en finger med længe inden:
»Danmark har deltaget i Perseverance - og næsten alle Mars-missioner før det,« fortæller John Leif Jørgensen.
Jupiter
Sidst - og allerlængst ude - har vi Juno: Rumsonden, der, efter at have rejst 3 milliarder kilometer, nåede sin destination i kredsløb om Jupiter i 2016 for at gøre os klogere på gaskæmpens oprindelse, struktur og atmosfære.
DTU Space har leveret udstyr til missionen i form af fire stjernekameraer, der er blevet brugt til navigation og til at tage billeder af Jupiter og de områder i rummet, som Juno har passeret på sin lange rejse.
»Vores samarbejde med NASA på Juno har været eksemplarisk,« fortæller John Leif Jørgensen.
»Dels teknologisk, hvor dansk rumteknologi er med på en NASA-topmission,« fortsætter John Leif Jørgensen.
»Dels videnskabeligt, hvor Danmark nu er med til at ændre vores forståelse af Solsystemets oprindelse. Dels organisatorisk, da de enestående målinger fra de danske instrumenter baner vejen for en endnu større dansk deltagelse i fremtidige missioner. At deltage i en sådan mission er som at vinde verdensmesterskabet,« afslutter professoren.
