Ørsted-satellitten, som i år fejrer 25-års jubilæum, har banet vejen for et væld af forskning, virksomheder og uddannelser. Derfor bør Danmark igen have et nyt nationalt rumprojekt, mener flere forskere.
\ Automatisk oplæsning
15, 14, 13….
Nedtællingen på Vandenberg-rumbasen i Californien er i fuld gang. Ombord på den kæmpestore Delta-II-raket sidder en dansk satellit, Ørsted, som forventes at blive en milepæl for dansk rumfart. Den skal simpelthen bringe Danmark ind i rumalderen.
…12, 11, 10….
Kalenderen siger 28. januar 1999, og vejret er helt perfekt. Efter syv mislykkede forsøg på at opsende raketten og dens dyrebare last, ser det endelig ud til at skulle lykkes.
…9, 8, 7….
På en udkigspost nær affyringsrampen står tre yngre danske ingeniører og venter spændt. I bilen på vej hen mod Vandenberg-basen har de som sædvanlig lyttet til storhittet ’Final Countdown’ og haft et dansk flag ud af vinduerne. De har lagt ufattelige mængder af arbejdstid i den danske satellit, og nu mangler deres højteknologiske hjertebarn kun et sidste skub ud i rummet.
…6, 5, 4…
Ved de første opsendelser var en minister og andre prominente gæster sat stævne i Planetarium i København for at se opsendelsen live. DR har også haft et TV-hold parat på Vandenberg-basen, men efter de mange mislykkede opsendelsesforsøg har journalisterne mistet tålmodigheden og er rejst hjem. I aviserne er der begyndt at være satire-tegninger om opsendelsen af det danske prestigeprojekt. Men i dag ser nedtællingen endelig ud til at nå i mål.
…3, 2, 1…
Hoved-raketmotoren er tændt, og affyringsrampen er indhyllet i ild og røg. Spændingen blandt danskerne er intens.
Og så sker det. Kun tre sekunder før affyringen af de såkaldte faststof-raketter - som ikke kan slukkes, når de først er tændt – lyder der melding om en fejl i tilførslen af brændstof.
»De tæller helt ned til 0, og vi tror, det endelig skal lykkes. Men så bliver opsendelsen afblæst. Igen,« fortæller Peter Davidsen, som var en af de tre danske ingeniører, der var til stede ved opsendelsen.
»Det lykkedes først at få raketten opsendt i 11. forsøg. Det må helt klart være en af de raketter i historien med flest aflysninger bag sig. Der er ikke mange andre opsendelser, som har været ramt af så meget bøvl som vores.«
På trods af Ørsted-satellittens svære start endte satellitten med at blive betragtet som en kæmpe succes. I år kan Ørsted-satellitten fejre 25-års jubilæum, og folk fra rumbranchen står nærmest i kø for at understrege, hvor vigtig satellitten har været for dansk rumfart.
»Ørsted har haft en stor betydning for dansk rumfart. Det er den første nationale rummission, vi har haft, og jeg tror netop det, at det var en national mission, gjorde en kæmpe forskel,« siger den danske astronaut Andreas Mogensen, som understreger, at det i høj grad har løftet kompetencer, erfaring og forskning at have en dansk rummission.
»Derfor håber jeg også, at der en dag vil komme endnu en danskledet mission,« tilføjer han til Videnskab.dk.
1) Fredag 15. jan 1999: Udsættes pga. for kraftige vinde i de højere luftlag
2) Lørdag 16. jan. 1999: For kraftige vinde i de højere luftlag og problemer med jordstationer
3) Tirsdag 19. jan. 1999: For kraftige vinde i de højere luftlag
4) Onsdag 20. jan. 1999: Pålandsvind
5) Torsdag 21. jan. 1999: Pålandsvind
6) Tirsdag 26. jan. 1999: For kraftige vinde i de højere luftlag
7) Onsdag 27. jan. 1999: For kraftige vinde i de højere luftlag
8) Torsdag 28. jan. 1999: 3 sek. før løfteraketterne skulle antændes meldte en ventil om en fejl, og opsendelsen blev afbrudt
9) Søndag 7. feb. 1999: For kraftige vinde i de højere luftlag
10) Lørdag 13. feb. 1999: Teknisk fejl i rakettens styreelektronik – i strømforsyningen til 1. trin
11) Tirsdag 23. feb. 1999: OPSENDT kl. 11:29:55
Samme håb deler flere forskere og virksomheder fra rumbranchen.
I øjeblikket er Uddannelses- og forskningsministeriet i færd med at udvikle en ny, dansk rumstrategi, og rumforsker Per Lundahl Thomsen drømmer om, at nye danske rumprogrammer kan blive en del af strategien og løfte arven fra Ørsted-missionen.
»Effekten af Ørsted-satellitten har været fuldstændig vanvittig. Rent videnskabeligt har satellitten været med til at gøre Danmark verdensførende indenfor forskning i Jordens magnetfelt, og den har banet vejen for at få skabt en række nye uddannelser og opbygning af viden indenfor rumfart,« siger rumforsker ved DTU Space, Per Lundahl Thomsen, der som ung ingeniør var med til at bygge Ørsted-satellitten.
»Samtidig havde Ørsted kæmpe betydning for industrien og var medvirkende til, at vi fik nogle nye, succesfulde rumfarts-virksomheder,« tilføjer Thomsen, der var ledende systemingeniør på Ørsted-satellitten.
Satellittens primære opgave var at kortlægge Jordens magnetfelt med en større præcision, end hvad der tidligere havde været muligt.
Derfor fik den navn efter den danske fysiker H.C. Ørsted (1777-1851), som blandt andet er berømt for at have opdaget elektromagnetismen.
»Man kan ikke overvurdere den rolle, Ørsted-satellitten har haft for udforskningen af Jordens magnetfelt,« siger professor Nils Olsen, som forsker i geomagnetisme ved Danmarks Tekniske Universitet og har udnyttet data fra Ørsted-satellitten i adskillige videnskabelige publikationer.
»Det vigtigste videnskabelige resultat fra Ørsted var, at man fandt ud af, at Jordens magnetfelt – især i området mellem Sydamerika og Afrika – blev svækket langt kraftigere, end vi havde troet. Det er vigtigt, fordi Jordens magnetfelt fungerer som et beskyttende skjold mod for eksempel partikler fra rummet, som kan forstyrre vores teknologi på Jorden.«
Data fra Ørsted-satellitten dannede blandt andet også grundlag for at skabe et nyt globalt kort over Jordens magnetfelt, som eksempelvis blev brugt til søkort. Søfolk verden over begyndte altså at navigere efter informationer, som kom fra den lille danske satellit.
Ørsted-satellitten var den første satellit udviklet og bygget i Danmark.
Satellitten vejede kun 60,7 kg og målte 72 × 45 × 35 cm sammenfoldet, hvilket i rumfartssammenhæng var lille.
Ørsted-satellittens primære opgave var at måle retningen og styrken af Jordens magnetfelt.
Ørsted-satellitprojektet startede i 1993 efter godkendelsen af projektet i Folketinget og har involveret mange forskningsinstitutioner og erhvervsvirksomheder.
Det samlede budget for projektet var på 130 mio. kr. Primo 2002 blev der givet yderligere 651.000 kr. til at fortsætte projektet i 3 år.
Udover den direkte støtte fra den danske stat fik Ørsted-satellitten blandt andet også støtte fra NASA, som betalte for opsendelsen af satellitten og Den Europæiske Rumorganisation (ESA), som betalte for test af satellitten på ESA's anlæg i Holland.
Kilde: Aalborg Universitet
»Da Ørsted blev opsendt, var det 20 år siden, man sidst havde lavet målinger af Jordens magnetfelt. I mellemtiden forsøgte mange lande at lave lignende satellit-missioner, men måtte opgive,« fortæller Nils Olsen.
»Årsagen til, at det er svært at måle Jordens magnetfelt, er, at målingerne bliver forstyrret, hvis der er andre instrumenter på satellitten. Men med Ørsted satsede man i stedet på at bygge en lille satellit, som kun havde ét formål; at måle magnetfeltet. Det var et nyt koncept og blev en trendsætter i årene efter.«
Skaberne af Ørsted håbede inden opsendelsen på, at den ville fungere i 14 måneder. Men den lille satellit på 60,7 kilo endte med at sende data ned til Jorden gennem hele 14 år.
»Jeg tror godt, jeg tør lægge hovedet på blokken og sige, at Ørsted-satellitten er det ultimativt vigtigste, der er sket for dansk rumfart. Den var altafgørende for hele branchen,« siger Peter Davidsen, som var med til at bygge satellitten og i dag arbejder for rumfartsvirksomheden Space Inventor.
»Det sjove er, at alle os, som arbejdede på missionen basalt set bare var dedikerede amatører og havde en gennemsnitsalder på under 30 år. Selvfølgelig fik vi hjælp fra mere erfarne folk, men generelt var vi unge og uerfarne, så det var virkelig stort for os, at missionen blev en kæmpesucces,« tilføjer han.
Selvom han i dag har arbejdet 31 år i rumbranchen – og været en del af opsendelsen af utallige kommercielle satellitter – er opsendelsen af Ørsted-satellitten fortsat »det ultimativt fedeste,« der er sket i hans karriere.
Og han har et utal af kuriøse anekdoter om satellitten i ærmet.
Eksempelvis om, hvordan han fik tilladelse af den amerikanske mastodont Boeing til at gå indenfor i deres store Delta-II raket for at klargøre den lille danske satellit, som var monteret ombord – og som blot havde fået lov til at få et gratis lift med ud i rummet.
»Jeg var den første udlænding, som fik lov at kravle ind i deres raket, mens den stod klar på basen. Det var en kæmpestor og dyr raket, som var betalt af US Air Force, og jeg skulle være fuldt udstyret i en ren-rumsdragt for at komme derind,« fortæller Peter Davidsen og tilføjer en ikke helt sandfærdig påstand:
»Så jeg plejer at sige, at jeg var den første danske astronaut, længe før Andreas Mogensen.
Flere folk fra rumbranchen, som ikke selv var involveret i Ørsted-missionen, fremhæver også satellitten som afgørende for feltet i Danmark.
Spørger man professor Anja C. Andersen fra Københavns Universitet har Ørsted »betydet alverden for dansk rumfart og sat os på verdenskortet som rumfartsnation.«
»Man skal på ingen måde underkende, hvad det betyder at have en national rummission. Hvorfor tror du, kineserne poster penge i at sende den ene succesfulde mission til Månen efter den anden? Det er blandt andet for at slippe af med rygtet om 'cheap Chinese models'. Alle ved, at rummissioner er virkelig svære at gennemføre, så hvis du kan klare det, er du virkelig dygtig,« siger Anja Andersen, som er professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
»Det er mindre end et dusin lande i verden, som kan gøre, hvad Danmark har gjort; at skabe en rummission fra bunden, få den til at flyve og levere data i længere tid.«
Ørsted-satellitten nævnes også som hovedårsagen til, at Danmark i 2004 blev udvalgt – blandt mere end 25 konkurrerende forslag – til at stå i spidsen for et nyt rumprojekt under den europæiske rumfartsorganisation ESA.
Det danskledede projekt Swarm, som blev opsendt i 2013, består af tre satellitter, som flyver i formation rundt om Jorden og leverer endnu mere præcise målinger af Jordens magnetfelt end Ørsted og andre efterfølgende satellitter– læs mere i denne artikel.
»Det at have et nationalt rumprojekt er utroligt vigtigt for at gøre sig gældende i udlandet. Og det har vi faktisk ikke mere i dag. Der er ingen nationale rumprogrammer, og alle penge, som bliver givet til dansk rumfart, ryger stort set ned i ESA’s kasse, hvor vi i konkurrence med andre kan byde ind på europæiske projekter,« siger Per Lundahl Thomsen fra DTU Space.
»Pengene til ESA er helt sikkert givet godt ud, men at have nationale rumprogrammer giver en helt anden mulighed for at dygtiggøre sig og kvalificere sig til at byde ind på opgaver hos ESA og NASA på et højt niveau.«
Professor Anja Andersen er enig i, at et nationalt rumprojekt vil være et godt boost for dansk rumfart.
»Hvis vi ønsker et dansk rumforskningsmiljø, som fortsat er med i eliten og kan sælge dimser til andre lande, er det vigtigt at sende et dansk flagskib afsted engang imellem, som minder verden om, hvad vi kan,« siger Anja Andersen og tilføjer:
»Men i givet fald er det vigtigt, at vi er ambitiøse nok. Hvis vi går efter en middelmådig eller billig løsning, fordi vi ikke er villige til at poste nok penge i projektet, kan vi sikkert få mere for pengene i ESA. Du får sjældent banebrydende forskning ud af at discount-projekt.«
I denne artikel på Videnskab.dk kan du også læse den kuriøse historie om, hvordan Ørsted-satellitten – og arbejdet med arvtageren Rømer-satellitten, som blev droppet på grund af manglende politisk vilje – banede vejen for, at Aarhus Universitet fik en nøglerolle i det storstilede amerikanske rumprojekt Kepler.
»Hvorom alting er, så er det sikkert, at den satellit, der blev sendt op – nemlig Ørsted – blev en fantastisk succes, der efter min mening slår andre danske ingeniørbedrifter som Den Sorte Diamant, vindmøllerne og Storebæltsbroen med flere længder,« skriver lektor i astronomi og fysik ved Aarhus Universitet, Christoffer Karoff i artiklen, som udkom i 2009 i forbindelse med Ørsteds 10-års jubilæum.
I dag er Ørsted-satellitten pensioneret, men den lille satellit er efter 25 år fortsat i kredsløb om Jorden. Og dedikerede ingeniører kan faktisk stadig komme i kontakt med deres gamle ven.
»Op til 20-års jubilæet i 2019 lyttede jeg efter signaler fra Ørsted, og i august 2018 fik jeg vished for, at Ørsted stadig sender data ned,« fortæller ingeniør Flemming Hansen, som også var involveret i Ørsted-projektet.
Han har siden da - af egen interesse - arbejdet på ikke bare at kontakte Ørsted, men også at få downloadet data fra satellitten. Projektet har ikke været helt nemt, men med hjælp fra flere 'Ørsted-veteraner' fandt han frem til »programstumper der kunne bruges til at genskabe den software, der kan dekode Ørsted data.«
»Det lille firma Satlab A/S I Aalborg har en jordstation, der kan modtage Ørsteds frekvens og med tre fremragende ingeniørers entusiasme og ihærdighed lykkedes det to dage før 25 års-jubilæet at dekode Ørsteds data. Satlabs jordstation nedtager data fra Ørsted, hver gang den passerer over Aalborg, hvis den ikke er optaget af andre opgaver,« fortæller Flemming Hansen.
Hvis du skulle være interesseret i at tjekke, hvordan Ørsted har det lige nu, kan du løbende se data om satellittens batterier, temperatur og lignende her. Indtil videre er det imidlertid ikke lykkedes Flemming Hansen og co. at downloade videnskabelige data. Men de arbejder videre på sagen, så måske har vi ikke hørt det sidste ord fra Ørsted endnu.
Opdateret 11. juni klokken 11.30: I den oprindelige version af artiklen skrev vi, at Ørsted i dag var pensioneret og ikke længere sendte data ned til forskerne. Efter henvendelse fra Flemming Hansen om hans private Ørsted-projekt er det sidste afsnit om 'Ørsted lever stadig' blevet tilføjet.
Bliv klar til solformørkelsen 12. august. Vind to par solformørkelsesbriller ved at abonnere på Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev. Vi trækker lod blandt alle nyhedsbrevsmodtagere i juli.
