Regeringen vil øge investeringer i rummet markant og skabe dansk månemission

»Vi er et lille land, men det skal ikke afholde os fra at tænke stort.«

Sådan lød det fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, da hun præsenterede Danmarks nye rumstrategi på et pressemøde i Planetarium.

»Jeg var ikke mange måneder gammel som minister, før det blev tydeligt, at Danmark skulle mere (på rumområdet, red.),« siger hun.

Det har udmøntet sig i en ny strategi, der skal sørge for, at Danmark fremover udnytter, at vi har et stort potentiale, når det kommer til rumforskning.

En del af strategien er, at Danmarks frivillige investeringer til Den Europæiske Rumorganisation (ESA) skal fordobles frem mod 2035 og gå fra 280 til 580 millioner kroner.

»Vi skal stå bedre, og derfor skal vi investere mere,« siger Christina Egelund.

Den danske astronaut Andreas Mogensen glæder sig over den nye strategi, som han kalder både målrettet og ambitiøs.

»Jeg synes, en fordobling er et virkelig pænt mål – jeg kunne selvfølgelig godt tænke mig, at det skete over et par år i stedet for en række på 10 år,« siger han til Videnskab.dk.

»For første gang har vi en reel strategi for rummet, der sætter mål, og som anviser veje til at nå de mål,« siger professor ved DTU Space John Leif Jørgensen.

»Det er selvfølgelig ærgerligt, at det ikke skete for ti år siden, for der er allerede sket meget på rumområdet. Så vi har ikke god tid – vi skal i arbejdstøjet med det samme,« tilføjer han.

Nye løsninger

Målet for strategien er at styrke Danmarks position i ESA og finde nye løsninger på de problemer, vi står i som samfund – for eksempel klima-, natur- og biodiversitetskrisen.

Derudover er målet at styrke Danmarks forsvar, sikkerhed og beredskab – og øge vækstlaget af innovative virksomheder.

Regeringen har sat tre pejlemærker for strategien:

• Stærkere danske forsknings- og innovationsmiljøer.
• Internationalt samarbejde til gavn for Danmark.
• Øget anvendelse af rumforskning og rumteknologi.

Derudover vil de sætte gang i ni konkrete initiativer, der skal udvikle den danske rumsektor.

John Leif Jørgensen, synes at der er sket en klar markant forbedring, siden Danmark sidst fik en rumstrategi i 2016.

»Det var en tynd kop te – en passiv strategi, fordi der ikke var knyttet nogen aktiviteter til den. Nu har vi fået en strategi, der fokuserer på noget konkret – den har noget bid i sig,« siger han.

Han glæder sig over, at man med den nye strategi blandt andet vil fokusere på nationale satsninger.

»Siden vi lavede Ørsted-satellitten, som har været en dundrende succes med et kæmpe afkast, er vi nogle, der har undret os over, hvorfor vi ikke gør det igen,« siger John Leif Jørgensen og fortsætter:

»Det har man valgt at tage op nu – det er et eksempel på, at Danmark går fra en passiv til en mere aktiv rolle – det er et virkelig stort skifte.«

Han ser også positivt på, at man med strategien ønsker at åbne for samarbejder uden for Europa – med NASA for eksempel.

»Jeg har før klaget over, at man i Danmark ensidigt har satset på ESA-medlemskabet. Det har gjort det vanskeligt for nogen i Danmark at opnå de store satsninger på rumområdet uden for Europa,« siger han.

Desuden giver den nye strategi danske virksomheder nogle nye muligheder for at »tage udfordringen op«.

»Vi har et potentiale i Danmark til at bygge ting, som kan indgå i forsyningskæden i andre lande. For eksempel: Hvis der skal bygges større strukturer i rummet, kan danske virksomheder hjælpe ved at lave mekaniske dele til dem,« siger John Leif Jørgensen.

En god investering

Andreas Mogensen har sammen med rumforskere og industrien tidligere råbt op om, at Danmark burde øge bidraget til ESA, fordi det er en god investering.

Beregninger fra Rambøll har vist, at når danske virksomheder investerer én krone i ESA, får de 4,5 krone igen.

Andreas Mogensen mener, at Danmark skal investere mere i rumfart, fordi det for det første spiller en stor rolle i vores verden i dag – og desuden, fordi det er en industri, der passer godt til Danmark.

»Vi kan ikke konkurrere på masseproducerede varer, men vi kan konkurrere på specialiseret, højteknologisk viden,« siger han til Videnskab.dk efter pressemødet.

Derfor er han også glad for, at der med den nye strategi er kommet øget fokus på rummet, selvom han synes, udsigterne for investeringerne er lidt lange.

»Lad os nu se – det kan jo også være, at det ændrer sig med tiden. Det er jo ikke noget, der er fastlagt – det er et mål, som formentlig vil blive revurderet, som årene går,« siger Andreas Mogensen.

Professor efterlyser endnu flere penge

John Leif Jørgensen synes, »at det er en god ting, at de fylder nogle flere penge i ESA,« men selvom det måske lyder af meget, er det det i virkeligheden ikke.

»Det er uendeligt meget bedre end ingenting, men det er forholdsvis begrænset – vi skal nok op på det dobbelte,« siger han.

Ifølge strategien skal der de næste 10 år finansieres fire missioner a la Ørsted-satellitten, herunder den danskledede mission til Månen kaldet 'Máni', men det har John Leif Jørgensen svært ved at se skulle kunne lade sig gøre for de penge, der er afsat.

Idéen bag den danske månemission kommer fra Jens Frydenvang, der er lektor på Københavns Universitet. Han vil lave den hidtil mest detaljerede kortlægning af Månens overflade. Du kan læse om Máni-missionen i denne Videnskab.dk-artikel.