Astronauter skal overvåges med dansk udstyr

Der holdes godt øje med de astronauter, der sendes op til Den Internationale Rumstation, ISS. Et hold af specialuddannede læger, fysiologer og psykologer sørger for at holde astronauterne sunde og raske både før, under og efter rummissioner.

Men overvågningen af astronauternes helbred kan forbedres, og her kan dansk udstyr komme i brug.

Firmaet Danish Aerospace Company (DAC) har udviklet et bælte, der spændes om brystet, og som kan måle og videresende en række data om kroppen. Brystbæltet med indbyggede sensorer til helbredsovervågning skal afprøves af den danske astronaut Andreas Mogensen, mens han befinder sig på ISS.

I mindst tre omgange skal han have bæltet på, mens han enten slapper af eller motionerer, og det ser han frem til med sindsro:

»Jeg bruger i forvejen et pulsbælte, når jeg løber. I starten kan det føles lidt stramt, men jeg synes hurtigt, man vænner sig til det. Men nu må vi se, hvordan det bliver med det nye brystbælte, som jeg skal have på hele dagen i de dage, hvor eksperimentet løber,« siger Andreas Mogensen.

Data kan sendes via Bluetooth

I første omgang er der ikke tale om et egentligt videnskabeligt forsøg, men nærmere en teknologidemonstration.

Udstyret virker glimrende på landjorden, men nu skal det vise sig, om det også virker i den vægtløse tilstand i rummet, hvor det skal levere meningsfulde data, som lægerne kan bruge – medicinske data af en høj kvalitet.

»Det unikke ved vores bælte er, at det både måler puls, EKG, åndingsfrekvens, hudens temperatur og de g-påvirkninger, man bliver udsat for,« fortæller Thomas A. E. Andersen, der er direktør for DAC.

Ved et EKG (elektrokardiogram) registreres hjertets elektriske aktivitet, så lægerne kan se, om hjertet slår regelmæssigt, og g-påvirkningen er et mål for de accelerationer, astronauten oplever.

Brystbæltet understøtter Bluetooth, så data kan sendes direkte videre til Jorden. Den trådløse teknologi bliver dog ikke afprøvet i dette første forsøg.

Målinger røber helbredstilstanden

Ifølge Andreas Mogensen er det ikke normalt for astronauterne på ISS at bære på udstyr, der måler på deres krop.

»Vi bliver ikke overvåget specielt meget på rumstationen. Normalt bruger vi en helt almindelig pulsmåler, når vi motionerer. Desuden får astronauter på rumvandring målt deres hjerteaktivitet med et elektrokardiogram,« forklarer han.

Men det giver god mening at få fysiologiske data fra astronauterne, for de kan sige en hel del om deres helbredstilstand. Karsten Lindgaard, der er overlæge ved Forsvarets Flyvemedicinske og Flyvefysiologiske Center, giver nogle eksempler:

»Forskydninger i væskebalancen kan give ændringer i hjerterytme og åndingsfrekvens. Feber giver pulsstigning og stigning i åndringsfrekvens. Ændringer i miljøet på ISS – iltniveauet og kuldioxidmængden – kan også give ændringer i disse parametre,« siger han og tilføjer, at monitoreringen jo også kan fortælle flyvelægerne, om astronauterne nu også træner hårdt nok under deres daglige træningspas.

Vægtløshed er usundt

Længerevarende ophold i rummet vil uundgåeligt påvirke astronauterne.

De svæver vægtløse rundt deroppe, så kroppen bliver ikke påvirket af tyngdekraften, som den er vant til på Jorden. Derfor er der god grund til at holde et skarpt øje med deres helbred.

Specielt i den nedre del af kroppen, som normalt skal bære størstedelen af vægten, mister astronauterne muskel- og knoglemasse under deres ophold på rumstationen. Det er strengt nødvendigt, at astronauterne træner mindst to timer hver eneste dag for at mindske tabet.

Kroppen reagerer også på den manglende tyngdeacceleration ved at forskyde kropsvæskerne opad, så der opstår hævelser i ansigtet, og benene skrumper ind. I rumfartskredse tales der ligefrem om et ’puffy face and chicken legs syndrome’ – astronauterne får hævet ansigt og tynde kyllingeben, når de har været længe i rummet.

»Der er en række yderligere medicinske udfordringer med især langvarige rummissioner til Månen og Mars, som kan få stor betydning for astronauterne. Ikke mindst problemer med balance-organet og synet,« fortsætter Karsten Lindgaard, der som flyvelæge har godt tjek på de særlige helbredsudfordringer, som piloter og astronauter står overfor.

Hjertet skal holde rytmen

Ved længere ophold i rummet kan hjertet miste lidt af sin pumpeeffekt, men generelt ser det ikke ud til, at rumrejser er forbundet med større risiko for hjertesygdomme.

Præcis som os andre kan astronauterne opleve, at hjertet slår et ekstra slag eller springer et over, og i slutningen af 1990’erne oplevede en astronaut på den russiske rumstation Mir en mere usædvanlig hjerterytmeforstyrrelse kaldet en ventrikulær takykardi.

Pludselig slog hans hjerte 14 gange meget hurtigt efter hinanden, svarende til en puls på 215 slag i minuttet.

Astronauten bar rundt på en såkaldt Holter-monitor, der netop kan registrere forstyrrelser i hjerterytmen, så derfor kunne lægerne efterfølgende rapportere om hændelsen, som i øvrigt ikke havde konsekvenser for astronauten.

Men visse hjerterytmeforstyrrelser kan være betyde, at noget værre er på vej. Et af formålene med det danske brystbælte er netop at fange tegn på, at kroppen ikke helt fungerer, som den skal, siger Thomas A. E. Andersen:

»På de længere flyvninger kan helbredsovervågningen vise, hvis der er noget galt – hvis der for eksempel måles et unormalt EKG. Så kan man give nogle medikamenter eller beslutte, at astronauten bliver nødt til at tage hjem.«

.

Mange flere sendes ud i rummet

Professionelle astronauter er ved aldeles glimrende helbred, når de sendes op, så der er lav risiko for, at de bliver alvorligt syge i rummet. Men stadig flere får mulighed for at komme en tur ud i rummet, for private rumfartsfirmaer satser på rumturisme og på kommercielle rumstationer, som det bliver muligt at købe sig plads på.

For Danish Aerospace Company er brystbæltet derfor også en investering i en fremtid, hvor det ikke kun er toptrænede astronauter, der får chancen for at se det hele fra oven, siger Thomas A. E. Andersen:

»Det er et marked, der bliver interessant i de kommende år. Det vil ikke længere kun være folk med en god kondition, der bliver sendt i rummet. Alle med pengepungen i orden kan købe sig en billet, og de vil tit være oppe i årene. Her vil der være et behov for, at der bliver holdt ekstra godt øje med dem.«

Testen på ISS skal bruges til at finde ud af, om brystbæltet med sensorer kan forbedres, måske ved at tilføje ekstra funktioner. Desuden vil DAC undersøge, om brystbæltet også kan bruges på Jorden, for eksempel i forsvaret eller i forbindelse med ekstremsport som bjergbestigning og i motorsport, hvor man bliver udsat for høje g-påvirkninger.