Tre ud af fire chimpansearter findes i Europas zoologiske haver

De vilde chimpanser i Afrika er udryddelsestruede, og der kæmpes hårdt for at redde dem.

Et af tiltagene er at bevare og videreføre underarterne svarende til dem, der lever i naturen, hvis det i fremtiden skulle blive nødvendigt at genudsætte dem i Afrika. Men dette arbejde har været svær at udføre i praksis, da man har manglet viden om oprindelsen hos de zoologiske havers chimpanser.

Fire forskellige underarter af chimpanser i naturen

Man ved, at der i Afrika lever fire underarter af chimpanser: en vestafrikansk, en østafrikansk, en centralafrikansk og en underart fra Nigeria og Cameroun.

Dyrene ligner hinanden til forveksling og kan også få unger sammen – genetisk set er de dog ikke ens.

Hvis man skal kunne opretholde bæredygtige bestande for hver af disse fire underarter, kræver det altså, at man for hver underart har tilpas mange individer i fangeskab, man kan avle på. Men man har hidtil ikke haft nogen anelse om, hvorvidt alle disse underarter også var repræsenteret i zoologiske haver rundt om i verden.

Naturens underarter findes også i zoo

Men den viden har man nu fået, takket være et omfattende genetisk studie, der er gennemført af et hold danske forskere fra Zoologisk Have i København i tæt samarbejde Københavns Universitet.

Studiet gik ud på at kortlægge, hvilke underarter, chimpanserne i de europæiske zoologiske haver tilhørte.

»Vi kan nu bekræfte, at i det mindste tre ud af de fire underarter er repræsenteret i bestanden af chimpanser i de europæiske zoologiske haver.«

»Det er godt, for det betyder, at man vil kunne bevare en naturlige diversitet i de zoologiske haver, som en slags eksternt reservoir for de truede underarter,« siger Christina Hvilsom, der har gennemført studiet som en del af sit ph.d.-projekt ved Zoologisk Have og Københavns Universitet.

Projektet, hvis resultater netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Heredity, førte til, at hun i dag er ansat som genetiker ved Københavns Zoologiske Have.

Nye avlsprogrammer kan starte her

Christina Hvilsom og hendes kolleger har fundet svaret ved at sammenligne det genetiske arvemateriale fra chimpanser, der holdes i fangeskab, med chimpanser fra den vilde natur. Generne er blevet kortlagt ud fra blodprøver, som holdet dels har fået indsendt fra naturreservater i Afrika, samt fra de zoologiske haver rundt om i Europa.

Den omfattende kortlægning af chimpansernes gener gør det muligt at styrke et eksisterende zoo-avlsprogram og starte et nyt. Sådanne avlsprogrammer har man gode erfaringer med. Gennem det sidste årti har et avlsprogram f.eks. opretholdt bestanden af de vestafrikanske chimpanser.

Det nye studie har fundet mange individer af netop denne underart, hvilket det eksisterende avlsprogram fremover kan nyde godt af. Forskerne fandt også 25 individer af den centralafrikanske underart, hvilket er rigeligt til også at starte et konkret avlsprogram. Endelig fandt de enkelte individer af den østafrikanske underart, dog endnu ikke tilstrækkeligt til, at man vil kunne bruge det i en avlssammenhæng.

En chimpanse er vel bare en chimpanse?

Umiddelbart virker det måske mærkeligt, hvorfor man går så meget op i underarter. For en chimpanse er vel en chimpanse? Men faktisk er underarter enestående tilpasset til at kunne klare sig i netop deres område.

Da chimpanser har et immunforsvar, der er rustet til at kunne bekæmpe visse sygdomme, er de f.eks. sårbare over for virus og bakterier, der trives i andre områder af Afrika.

I Centralafrika hærger virusset SIV, chimpansernes udgave af HIV, som disse underarter er tilpasset til og derfor i kun i meget sjældne tilfælde bliver syge af. Vestafrikanske chimpanser har derimod ikke opbygget noget forsvar mod dette virus og bliver muligvis lettere syge, hvis de bliver inficeret.

»Man kan altså ikke bare tage vestafrikanske chimpanser og sætte dem ud i Østafrika, da der er stor risiko for, at de vil bukke under her. En vestafrikansk chimpanse vil alt andet lige have dårligere overlevelseschancer, hvis den blev flyttet til Østafrika, sammenlignet med den østafrikanske underart der har udviklet og tilpasset sig i denne region gennem tusindvis af år,« pointerer Christina Hvilsom.

Men nu, hvor man ved, at tre ud af fire naturligt forekommende underarter er repræsenteret i den europæiske zoo-bestand, kan forskerne styrke det eksisterende avlsprogram for den vestafrikanske underart og starte et nyt avlsprogram for den centralafrikanske.

»Indtil videre kan man dermed bevare og videreføre disse to underarter,« slutter hun.

Chimpanser leger i et reservat, Christina Hvilsom besøgte i Cameroun. (Fotos i dette billedgalleri: Christina Hvilsom)

1 / 5