‘Tipping point’ nået: Is-mangel har ændret grønlandsk økosystem
Alvorlige og formentlig uoprettelige konsekvenser af menneskeskabte klimaforandringer er begyndt at indtræffe, viser dansk studie.
økosystem grønland is hvaler hvalros narhval

Langt mindre is flyder ud i Sydøstgrønlands havområder, hvilket har fordrevet hvalros og narhval nordpå og lokket nye, store arter til, der radikalt påvirker lokale økosystemer. (Illustration: GRID Arendal)

Langt mindre is flyder ud i Sydøstgrønlands havområder, hvilket har fordrevet hvalros og narhval nordpå og lokket nye, store arter til, der radikalt påvirker lokale økosystemer. (Illustration: GRID Arendal)

Hvis man vil have et eksempel på, at mennesket gennem udledning af CO2 er i færd med at skubbe klimaet ud over et såkaldt 'tipping point', skal man ikke kigge længere end til Sydøstgrønland.

Her har hav-forholdene nu ændret sig så meget, at arter som narhval og hvalros er flyttet derfra og nok aldrig vender tilbage. Samtidig trækker arter som pukkelhval og spækhugger dertil i stadigt større mængder.

Klimaets 'tipping points'

'Tipping points' betegner markante ændringer på kloden forårsaget af klimaforandringer - ændringer, som det er svært eller umuligt at omvende, når de først er sket, og som vil bidrage yderligere til en negativ udvikling for livet på Jorden.

Eksempler på 'tipping points' er:

  • Afsmeltning af Indlandsisen
  • Koralrevenes død
  • Optøningen af verdens permafrost
  • Savannisering af Amazonas-regnskoven

Kilde: Earth.org

Det fremgår af et nyt studie, der har sammenlignet data om forskellige arter med målinger af ismængder og havtemperaturer henover cirka 200 år.

Studiet stiller skarpt på ændringerne i, hvilke arter der udgør ‘toppen af fødekæden’ i økosystemet. Det gør det til ét af få studier, der viser deciderede forandringer som resultat af global opvarmning.

Forandringerne er sandsynligvis permanente; det, forskere refererer til som et 'tipping point'.

»Det er et grundigt og utroligt vigtigt studie, ikke kun, fordi det påpeger ændringer lokalt, men fordi de ændringer er et godt eksempel på den effekt for resten af Arktis, som klimaforandringerne har,« siger Mikael Kristian Sejr, professor på Aarhus Universitets Arktiske Forskningscenter, der har læst studiet igennem for Videnskab.dk.

Regime-skifte i det sydøstgrønlandske hav

Studiet har fokuseret på økologiske forandringer i sydøstgrønlandske havmiljøer, der historisk har indeholdt en del hav-is.

Dét har imidlertid ændret sig, især om sommeren, hvor isen er så godt som forsvundet. Det har tiltrukket arter, der normalt lever længere sydpå og trives uden for meget hav-is.

Store mængder af fin- og pukkelhvaler, samt visse fiskearter, spækhuggere og hvidnæser (Lagenorhynchus albirostris; en art delfin) har indtaget økosystemet, især i de seneste årtier.

»Vi har også set blåfinnet tun, der først blev fanget i området i 2012 og har været der mange år siden da,« forklarer Brian MacKenzie, professor på Danmarks Tekniske Universitets Nationale Institut for Akvatiske Ressourcer og medforfatter til den videnskabelige artikel.

Samtidig er hvalrossen og narhvalen, der tidligere har levet i området, blevet færre og færre, da de trækker nordpå, hvor der er mere is.

Studiet har fokuseret på de store arter fra de højere trofiske niveauer (det, mange af os kalder ‘led i fødekæden’), dels fordi de er nemmere at observere, men også fordi et skifte i deres bestande er en god indikator for store ændringer.

»Arter i de højeste led i fødekæden er meget afhængige og bliver nemt påvirket af arter fra de lavere led. Kan man observere forandringer i dem, gælder det nok også for andre dele af økosystemet,« siger Mads Peter Heide-Jørgensen, professor på Grønlands Naturinstitut og hovedforfatter til den videnskabelige artikel.

Mangel på data gør studier sjældne

Til målingerne af is-mængderne i havområdet har forskerne bag studiet benyttet sig af satellit-data.

Men da disse ikke rækker langt tilbage, har forskerne også været nødt til at bruge ældre observationer, der går helt tilbage til år 1820.

Data viser virkelig dramatiske ændringer i mængden af hav-is, der driver ud i det sydøst-grønlandske hav nordfra, hvilket økosystemet er meget afhængigt af.

Der er begrænset data om fiskebestande i området, men top-rovdyr såsom havpattedyr giver godt indblik i økosystemets tilstand, selvom det også har været vanskeligt at samle data om deres bestande. 

Det skyldes blandt andet, at der ikke er lavet så mange videnskabelige optællinger af dem, især fordi det er dyrt, fordi områderne ligger afsides og på grund af den tidligere store mængde hav-is.

Derfor har studiet også været afhængigt af fangstdata fra lokale jægere og fiskere. Den type data kan være en solid indikator for enkelte arters relative antal, da jægerne og fiskerne jager og fanger de arter, der er mest tilgængelige for dem.

»Og for arter som hvalros og narhval - der historisk generelt ikke har været fangst-kvoter på - har der ikke været grund til at underrapportere fangst-tal,« siger Brian MacKenzie.

Men studiets emne og det, at manglen på data har gjort denne type undersøgelser svære, er ifølge Mikael Kristian Sejr netop det, der gør det så vigtigt:

»Det er virkelig vigtigt at se, hvordan arktiske økosystemer bliver påvirket af klima, og da studier af denne type er begrænset af datamangel, kan man kun byde dem velkommen.«

Forandringerne er ikke så lokale, som de ser ud

Selvom forskningen her fokuserer på havet ved Sydøstgrønland, viser studiet faktisk netop, hvor vidtrækkende klimaforandringernes konsekvenser kan være.

Hav-isen, som har så stor effekt på det studerede område, kommer nemlig fra havstrømmen Beaufort Gyre, der producerer tyk is henover flere år ud fra Alaskas nordlige kyster.

Herfra rejser den blandt andet nord om Grønland og driver mod det undersøgte havområde gennem Fram-strædet, der ligger mellem Grønland og Svalbard.

Fram Stræde

Her ses Fram-strædet (pilen). (Kort: Google Maps)

»Det viser netop, at der kan ske vidtrækkende og uventede effekter på grund af klimaforandringer,« påpeger Mads Peter Heide-Jørgensen.

Da store dele af Grønlands befolkning er ganske afhængige af lokale arter, er det vigtigt at kunne danne et billede af, hvordan økosystemerne vil ændre sig i takt med stadige temperaturstigninger.

»Studiet udgør et virkelig relevant eksempel for resten af Grønland, fordi det netop varsler om, hvor meget tingene kan forandre sig, hvis ikke klimaet forvaltes bedre,« forklarer Mikael Kristian Sejr.

Skal tendensen vendes eller bremses, så hav-isen vender tilbage, kræver det, at global opvarmning vendes til global afkøling, lyder det fra forskerne.

Lige nu er kloden i stedet på kurs mod højere temperaturer ud over de 1,5-2,0 graders stigning, der blev vedtaget i Paris-aftalen. Det kan du læse mere om i blandt andet denne artikel.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk