Vandet fra en stor og central strøm af is i Nordøstgrønland er de seneste 20 år begyndt at fosse hurtigere og med tiltagende mængder vand fra Grønlands indlandsis og ud i havet.
Konsekvenserne af den accelererende isstrøm fra området har hidtil været ukendte.
Nu bidrager et dansk forskerhold med nye og uset præcise detaljer om, hvordan denne afsmeltning spænder af - og hvordan det vil bidrage til den globale havstigning i fremtiden.
Og resultaterne er… ikke opløftende:
Den Nordøstgrønlandske Isstrøm vil alene bidrage til, at verdenshavene stiger med mellem 13,5 og 15,5 millimeter frem mod 2100, anslår forskerne i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature.
- De 15,5 millimeters havstigning svarer til, hvad hele Grønlands indlandsis har bidraget med de seneste 50 år
- Det er samtidig en seksdobling af afsmeltningen fra området i Nordøstgrønland end, hvad tidligere modeller har antaget
»Inden vi lavede vores målinger, havde jeg gættet på, at Den Nordøstgrønlandske Isstrøm ville miste omtrent 50 procent mere is, end hvad der tidligere var målt, fordi vi vidste, at det var underrapporteret,« siger studiets førsteforfatter, professor Shfaqat Abbas Khan, til Videnskab.dk.
»Men en seksdobling er meget markant.«
\ Den Nordøstgrønlandske Isstrøm
Den Nordøstgrønlandske Isstrøm består af en over 600 kilometer lang hovedstrøm, der er mellem 30 og 50 kilometer bred.
Isstrømmen løber fra langt inde fra indlandsisen og ud i de to gletsjere Nioghalvfjerdsfjords-gletsjeren og Zachariae-gletsjeren - de største gletsjere i Nordøstgrønland, der tilsammen dræner 12 procent af den grønlandske indlandsis.
Afsmeltning vil også være undervurderet andre steder
Afsmeltningen fra området er med andre ord blevet voldsomt undervurderet.
Og det samme gælder sandsynligvis for mange andre steder på kloden end Den Nordøstgrønlandske Isstrøm:
»Nordøstgrønland er bare ét eksempel på et område, vi har kigget på med vores nye metode,« lyder det fra Shfaqat Abbas Khan.
»Der vil formentlig være en masse andre steder, som vi også har underestimeret meget kraftigt,« tilføjer forskeren, der er professor ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet.
Hvis andre målinger fra andre steder er lige så underrapporterede som Nordøstgrønland, vil havniveauet med al sandsynlighed været steget med over en meter før 2100, vurderer Shfaqat Abbas Khan.
Dermed bakker han op om en række andre klimaforskeres forudsigelser.
I en artikel på Videnskab.dk vurderer flere danske forskere, at det globale havniveau i 2100 vil være steget med mere end de cirka 75 centimeter, som FN's klimarapport ellers skønner.
Du kan se forskellen på forskernes nye fremskrivelser for området i 2100 (til venstre) sammenlignet med tidligere fremskrivelser (til højre). Desto røde farven bliver, desto varmere bliver det.
Kan ‘tipping point’ være nået for Grønland?
Studiet begejstrer lektor Mads Faurschou Knudsen, der mener, at det kan gøre os klogere på mere end blot Den Nordgrønlandsk Isstrøm i fremtiden.
»Meget af usikkerheden om havstigninger handler om, at det er notorisk svært at finde ud af, hvad der sker under isen. De anviser en vej til, hvordan vi kan blive bedre til at løse det her. Så det er et vigtigt problem, de adresserer,« siger Mads Faurschou Knudsen, der forsker ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
Geolog og klimaforsker Vivi Kathrine Pedersen er enig:
»Det er virkeligt et vigtigt, robust og unikt studie. Og det er netop sådan nogle studier, vi har brug for, hvis vi skal reducere usikkerheden i vores viden om fremtidige havstigninger og vores klimamodeller helt generelt,« siger Vivi Kathrine Pedersen, der også forsker ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet
Hun og mener ikke, at det er usandsynligt, at afsmeltningen andre steder i Grønland kan være undervurderet:
»Det her studie kunne pege i retning af, at man når de klimatiske tipping points i Grønland hurtigere, end vi havde regnet med. Eller at de rent faktisk er nået,« siger Vivi Kathrine Pedersen, der ikke været involveret i det nye studie, men har læst det for Videnskab.dk.
Et klimatisk ‘tipping point’ referer til det punkt, hvor en proces - i dette tilfælde afsmeltningen af indlandsisen - er eskaleret og har passeret en grænse, hvorefter processen ikke kan bremses.
Læs eksempelvis mere om ‘tipping points’ i artiklen: Klimatiske 'tipping points' kan fastlåse ustoppelige forandringer på kloden – hvor tæt på er de?’
Isen er blevet 2-3 meter tyndere
Men forskerne ser ikke kun langt frem i tiden i det nye studie.
Deres forskning anslår også, at Den Nordøstgrønlandske Isstrøm langt inde i landet - mellem 100 til 200 kilometer fra gletsjerens udløb i havet - er blevet 2-3 meter tyndere de seneste 10 år.
»Det er temmelig voldsomt,« konstaterer Shfaqat Abbas Khan.
Han fortæller, at isen generelt set er blevet 5-6 meter tyndere lige omkring gletsjernes udløb det seneste årti. At afsmeltningen har fortyndet islaget med flere meter så langt inde på land, overrasker ham.
»Der har hersket en antagelse om, at isen mere eller mindre var i balance så langt inde på land - det vil sige, at isen er blevet 0 meter tyndere. Det er det, man har regnet med i diverse modeller,« tilføjer professoren.
Alt i alt bidrager forskningen med ny viden om, hvor tæt forbundne effekterne ved gletsjernes udløb er med indlandsisen langt inde på land.
»Det, vi kan se med vores målinger, er, at de ændringer og den afsmeltning, der er sket omkring fronten, trækker flere hundrede kilometer ind på isen,« forklarer Shfaqat Abbas Khan.
Du kan se, hvordan isen er smeltet i området omkring Zachariae-gletsjeren de seneste 10 år her:
Kan det bremses?
Den nye viden om afsmeltningen i Nordøstgrønland er helt indlysende bekymrende, medgiver Shfaqat Abbas Khan.
Men kan vi rent faktisk gøre noget for at bremse de hurtigt-smeltende poler?
»Hvis man skal gøre noget, så skal man gøre det hurtigere. I det her studie, kan vi se, at systemerne bliver ved med at kollapse. Det handler om at reducere CO2-udledningen i atmosfæren hurtigste muligt,« lyder budskabet fra Shfaqat Abbas Khan.
Professoren tror dog ikke på, at afsmeltningen af Grønlands indlandsis kan bremses i dette århundrede.
»Det, der sker i Nordøstgrønland, er i gang. Det er enormt svært at bremse afsmeltningen, selv hvis vores nettoudledning af CO2 rammer nul«.
»Men vi har en masse store gletsjere i Antarktis, hvor afsmeltningen ikke er accelereret endnu, men hvor vi antager, at det kommer til at ske i en nær fremtid. Det kan få en stor betydning. Så det skal vi have fokus på at få bremset,« siger Shfaqat Abbas Khan.
Har målt langt inde på indlandsisen
For Shfaqat Abbas Khan skal den store videnskabelige nyhed findes i den metode, som forskerne har udviklet til at lave de nye og præcise målinger. En metode, der har gjort det muligt for forskerne at få direkte mål for isens udvikling langt inde på indlandsisen.
Normalt måler is- og klimaforskere på isen cirka 50 kilometer inde i landet fra en gletsjers udløb. I sjældne tilfælde måler man 100 kilometer inde på land, forklarer Shfaqat Abbas Khan.
Forskerne bag det nye studie har til sammenligning lavet målinger, der strækker sig 190 kilometer inde på land fra de to gletsjeres udløb.
»Det er et sted, hvor det simpelthen er så svært at komme til,« lyder det fra Shfaqat Abbas Khan.
GPS-udstyr måler millimeter-præcist
Alligevel lykkedes det forskerholdet i 2016 og 2017 at opstille tre stativer med GPS-måleudstyr mellem 90 til 190 kilometer inde på grundfjeldet i det nordøstlige Grønland. Her har stativerne i fem års tid kunnet indsamle unik data til forskerne.
»Vi har kunnet måle små ændringer på isen ved at se, hvordan GPS-stativerne har flyttet sig. Selv hvis isen bevæger sig en millimeter, har vi kunnet måle det,« lyder det fra Shfaqat Abbas Khan.
GPS-dataen er derefter sammenlignet med fly- og satellitdata og tidligere data fra området, hvilket giver en helt ny og bedre forståelse af afsmeltningen i området.
