Nyt studie: Klimaforandringer giver op til 9 gange større risiko for oversvømmelser som i Tyskland
Vesteuropa skal gøre sig klar til at blive hårdt ramt af klimaforandringer – eneste mulige bremseklods er hurtigt at nedsætte udledningen af drivhusgasser, melder forskere.
Oversvømmelser, Europa, Tyskland, klima, klimaforandringer, ekstrem hændelse, forskning

Især områderne omkring floderne Ahr (fotoet) og Erft i Tyskland, samt Meuse i Holland og Belgien, blev hårdt ramt, da tunge regnskyl fra 12. til 15. juli 2021 fik floderne til at gå over deres bredder. (Foto: Shutterstock)

Især områderne omkring floderne Ahr (fotoet) og Erft i Tyskland, samt Meuse i Holland og Belgien, blev hårdt ramt, da tunge regnskyl fra 12. til 15. juli 2021 fik floderne til at gå over deres bredder. (Foto: Shutterstock)

Menneskeskabte klimaforandringer har banet vejen for, at sommerens voldsomme oversvømmelser i blandt andet Tyskland og Belgien kunne finde sted.

Risikoen for at blive ramt af den slags ekstreme hændelser er steget mellem 1,2 og 9 gange, siden vi i 1800-tallet begyndte at udlede gasser som metan og CO2 i stor stil.

Samtidig er mængden af regn, der vælter ned fra oven, steget med 3-19 procent på grund af den globale opvarmning.

Det konkluderer et internationalt hold af forskere fra sammenslutningen World Weather Attribution oven på nordeuropæiske oversvømmelser, der i juli kostede mindst 220 mennesker livet og affødte en samfundsregning på omkring 40 milliarder kroner.

Ødelæggelserne 

Studiet nævner, at oversvømmelserne efter voldsomme regnskyl i særligt Tyskland, Luxembourg, Holland og Belgien både slog mange mennesker ihjel, men også ødelagde tusindvis af hjem, butikker og infrastruktur som broer, veje, jernbaner, vand- og strømforsyning.

Sundhedsvæsnet blev naturligvis presset af mennesker, men også af at lægeklinikker og apoteker blev ødelagt, lyder det i studiet.

Ifølge studiet har den tyske forening for private forsikringsselskaber GDV anslået udgifterne fra oversvømmelserne i Tyskland alene til at løbe op i et sted mellem 33 og 41 milliarder kroner.

I Belgien skulle beløbet være over 2,5 milliarder kroner.

»De menneskelige og økonomiske omkostninger efter de her oversvømmelser er tydelige påmindelser om, at lande rundt om i verden er nødt til at gøre sig klar til mere ekstreme vejrhændelser.«

»Vi har også akut brug for at nedsætte udledningen af drivhusgasser for at undgå, at de her risici bliver endnu mere ukontrollable,« siger professor Maarten van Aalst fra universitetet i Twente i Holland - én af de 39 forskere bag studiet - i en pressemeddelelse.

Leder af centret Environmental Change Institute ved University of Oxford, Friederike Otto, supplerer:

»Oversvømmelserne har vist os, at selv udviklede lande ikke kan vide sig i sikkerhed for alvorlige konsekvenser af ekstremt vejr, som vi har oplevet, og som vi ved bliver værre på grund af klimaforandringer.«

»Det her er en presserende global udfordring, som vi er nødt til at tage alvorligt. Videnskaben er klar og har været det i årevis,« siger Friederike Otto i en pressemeddelelse.

Meldingen fra forskerholdet ligger helt i tråd med konklusionerne i IPCC’s seneste rapport om udviklingen i klimaet, og hvad vi kan forvente os af vejret i fremtiden.

Det kan du læse meget mere om i artiklen FN’s Klimapanel slår fast: Helt entydigt, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Sjælden hændelse - men...

Forskerne baserer deres konklusioner på blandt andet analyser af tidligere tiders vejr, observationer af sommerens uvejr og nyere klimamodeller.

Forskernes arbejde

Forskerne har brugt publicerede og peer-reviewede værktøjer, som du kan læse om i artiklen Sådan afgør forskerne, om klimaforandringer er skyld i ekstreme vejrfænomener.

Hvis du virkelig vil nørde ekstra langt ned i detaljer om Meuse-floden i Holland og Belgien, samt Tysklands Ahr- og Erft-floder, der flød over deres breder – og som forskernes konklusioner blandt andet hviler på – kan du hoppe ind på denne del af World Weather Attributions hjemmeside.

De vurderer, at en given region i området nord for Alperne op til Holland og Tyskland – som de har valgt at fokusere på i deres studie – formentlig kun med mange års mellemrum vil blive ramt af så meget regn og så voldsomme oversvømmelser som i sommer.

I Tyskland faldt 93 millimeter regn på en enkelt dag i områder omkring Ahr- og Erft-floderne, der er bifloder til Rhinen.

»Det er en meget sjælden hændelse, som i Tyskland også var påvirket af mange andre faktorer end menneskets udledning af drivhusgasser,« bemærker klimaforsker Martin Stendel fra DMI over for Videnskab.dk.

Se faktaboksen for flere detaljer.

Derfor blev Tyskland så hårdt ramt

Martin Stendel understreger, at mens studiet fra WWA er vellavet med anerkendte metoder, så var der også særlige omstændigheder, der gjorde oversvømmelserne i Tyskland ekstra slemme:

Man havde bygget huse meget tæt på floderne i en dal omkredset af stejle bjerge, hvor maskiner havde tromlet jord ned, der gjorde det let for regnvandet at løbe hurtigt og i store mængder ned i floderne.

Og så fungerede varslingssystemet i Tyskland dårligt.

»Så man kan godt sige, at effekten af det voldsomme vejr er blevet øget på grund af udledningen af menneskeskabte drivhusgasser, men det er ikke den eneste faktor, som spillede med i, at katastrofen var så stor, som den var,« påpeger forskeren.

Mere centralt skal du ifølge Martin Stendel bide mærke i, at forskerne når frem til, at risikoen for voldsomme hændelser er øget med faktor 1,2-9 – i kombination med, at risikoen for endnu mere regn er steget 3-19 procent.

»Kombinationen af de to ting er mere bekymrende, end det lyder. Det bliver varmere, og varm luft kan bære mere vanddamp end kold.«

»Så når det er varmt og regner, kan der komme mere regn – og sandsynligheden for, at det sker, uanset hvor kraftigt regnfaldet er, er altså også blevet større,« forklarer Martin Stendel.

Hvis en ekstrem hændelse i fremtiden sker 9 gange hyppigere, betyder det, at hvor den før kun skete én gang hvert århundrede, kan den nu statistisk set ske en gang hvert årti.

Danmark kan komme ud for noget lignende

Det kunne for eksempel være hændelser som voldsomme skybrud, som det man oplevede over København i 2011.

Ifølge Martin Stendel bragte det faktisk en mængde vand ned fra himlen, der kan sammenlignes med sommerens voldsomme regnskyl i Tyskland og Belgien.

Uvejr, klimaforandringer, Europa, Vesteuropa, Luxembourg, Tyskland, Belgien, Holland, sommeren 21

Denne grafik fra studiet viser, hvor meget regn der væltede ned over dele af Vesteuropa hen over to døgn i juli 2021. (Illustration: WWA)

»Konsekvenserne vil nok ikke være helt de samme, som vi har set i Tyskland, hvor vandet kan vælte fra bjerge ned til floder fra begge sider. Men nedbørsmæssigt kan noget lignende også ske i Danmark. Det skal vi være forberedt på,« mener Martin Stendel.

Indtil videre er Jordens temperatur steget med 1,2 grader siden industrialiseringens start i 1800-tallet. Kommer den over 1,5 grader, vil det have store konsekvenser for både livet på Jorden og for verdens økonomier.

Det kan du læse mere om i artiklen Der er kæmpe forskel på, om temperaturen stiger med 1,5 eller 2 grader og i artiklen Ny FN-rapport: Det er stadig muligt at holde den globale opvarmning på 1,5°C.

World Weather Attribution (WWA) er et internationalt samarbejde mellem forskere, som analyserer og fortæller om de mulige indvirkninger, klimaet har på ekstreme vejrhændelser som stormvejr, voldsomme nedbør, hedebølger, kuldebølger og tørke.

Gruppen når nogle gange frem til, at klimaet ikke har haft nogen indflydelse på et givent vejrfænomen – men den har tidligere koblet klimaforandringer til blandt andet skovbrandene i Australien i 2019/2020.

Den har også konkluderet, at årets hedebølge i USA havde været næsten umulig uden menneskelig opvarmning af jordkloden.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.