I den lille canadiske by Lytton bragede temperaturen op på hidtil usete 49,5 grader.
I Seattle og Portland viste termometeret 45 grader, og flere indbyggere måtte søge tilflugt i kølecentre.
Med andre ord bliver varmerekorder lige nu smadret i flere områder – og de rekordhøje temperaturer ville stort set have været umulige at nå, hvis det ikke var for de menneskeskabte klimaforandringer.
Sådan lyder konklusionen i en ny analyse, der netop er blevet publiceret af et internationalt hold af vejr- og klimaforskere.
Faktisk har klimaforandringer, forårsaget af udledningen af drivhusgasser, gjort de ekstreme temperaturer mindst 150 gange mere sandsynlige, viser analysen.
»Det, vi ser, er uden fortilfælde. Det er ikke normalt at slå rekorder med fire eller fem grader. Dette er så usædvanlig en begivenhed, at vi potentielt ser temperaturer, som vi først havde forventet ville forekomme ved højere niveauer af global opvarmning,« lyder det fra Friederike Otto, der klimatolog ved Enviromental Change Institute, Oxford University, i en pressemeddelelse.
Forskerne skriver i analysen, at det er »bemærkelsesværdigt«, at disse rekordtemperaturer opstod, en hel måned før den klimatologisk varmeste del af året - i slutningen af juli og begyndelsen af august - hvilket gør dem »særligt usædvanlige«.
I alt har 27 internationale vejr- og klimaforskere bidraget til analysen, der endnu ikke er fagfællebedømt – altså blåstemplet af andre kolleger.
Tilsammen udgør de World Weather Attribution-netværket, som er en kernegruppe af forskere med indgående kendskab til vejr- og klimasystemer.
‘World Weather Attribution’ (WWA) er en international sammenslutning af forskere og andre interessenter, der undersøger, hvorledes ekstreme vejrfænomener kan forklares gennem klimaforandringerne.
De bruger anerkendte metoder (såkaldte ‘attributions-studier’) fra klimaforskningen til at afgøre, hvorledes ekstreme vejrfænomener kan forklares gennem klimaforandringerne, mens de sker - eller ikke al for lang tid, efter de er sket.
Sammenslutningen blev stiftet i 2014 og har siden undersøgt alt fra stormvejr, tørke, hedebølger, ekstremt regnvejr og -kulde. Det betyder også, at arbejdet ikke er gennemset af andre forskere. Forskerne siger i forbindelse med rapporten, at det skal læses som estimater - og at de er på vej med et studie, der udkommer i et tidsskrift.
Forsker: Helt usædvanligt
Klimaforsker Martin Stendel er enig i, at det er helt usædvanligt, hvad vi har været vidne til både i Canada og USA de seneste uger.
Han har ikke deltaget i undersøgelsen, men har læst den igennem for Videnskab.dk og kalder det »solidt arbejde«, der bruger anerkendte og fagfællebedømte metoder.
»Hedebølgen i dele af Canada og USA var langt udenfor alt, der hidtil er blevet observeret. Med andre ord er det en meget sjælden hændelse, som forskerne under nutidens klima estimerer til at ske cirka en gang hvert 1.000 år,« siger Martin Stendel, der er klimaforsker ved Danmarks Meterologiske Institut, til Videnskab.dk.
Han forklarer, at sandsynligheden for en hedebølge som i juni 2021 er mindst 150 gange større, end den ville have været i et klima uden den menneskeskabte temperaturøgning på 1,2 grader siden den industrielle revolution.
»Hedebølgen i 2021 estimeres at have været cirka 2 grader varmere, end den ville have været for cirka 200 år siden,« fortsætter klimaforskeren.
Fremtiden kan byde på flere ekstreme vejrfænomener
I rapporten kommer forskerne med mulige forklaringer på, hvordan klimaforandringer gjorde den ekstraordinære varme mere sandsynlig.
En af forklaringerne er, at eksisterende tørke og usædvanlige atmosfæriske cirkulations-forhold kendt som en 'varmekuppel' – kombineret med klimaforandringer - skaber de ekstremt høje temperaturer.
Martin Stendel forklarer, at den globale opvarmning får jetstrømmene over de nordlige breddegrader til at bugte sig op og ned.
De store temperaturudsving drives af den menneskeskabte globale opvarmning og betyder, at et område med varm luft netop nu er lukket inde som i en osteklokke over den nordamerikanske stillehavsregion.
Forskerne bag rapporten beskriver det stadig som en usædvanlig begivenhed i det nuværende klima, men vores aftryk på klimaet har gjort de ekstreme hedebølger langt mere tilbøjelige til at ske.
Og indtil vi stopper med at hælde flere gigaton CO2 ud i atmosfæren om året, vil de globale temperaturer fortsætte med at stige, og vi vil se flere - og mere - ekstreme vejrfænomener, påpeger Martin Stendel.
Med en yderlige temperaturøgning på 0,8 grader - som forventes indenfor de næste 30 år og kan blive højere, alt efter hvor hurtigt vi får bremset CO2-udledningen – vil vi se flere ekstreme vejrhændelserne, estimerer forskerne.
»Vi er slet ikke forberedt til denne slags hændelser,« advarer Martin Stendel.
Klima er statistik af vejret
Når forskerne undersøger, hvordan klimaændringer har en indvirkning på de ekstreme temperaturer, analyserer de typisk på to ting:
- Direkte observationsdata fra termometre, regnmålere, trykmålere, vindmålere og så videre. Observationerne kan sammenlignes med data fra samme sted, inden de menneskeskabte klimaforandringer indtraf.
- Klimamodeller, der er en computerkode, der beskriver de atmosfæriske processer; temperaturer, luftfugtighed, tryk, CO2-niveauer, havstrømme og så videre og interaktionen mellem en planets atmosfære og dens overflade.
Forskerne bruger de to metoder til at sammenligne fortidens klima med klimaet, som det er i dag efter cirka 1,2 graders global opvarmning siden slutningen af året 1800-tallet.
Og selvom analysen ikke har været igennem den videnskabelige mølle og er fagfællebedømt, har forskerne brugt anerkendte peer-reviewed metoder.
Det skal tilføjes, at de ekstreme temperaturer, der blev oplevet, ifølge forskerne lå langt uden for rækkevidden af tidligere observerede temperaturer.
De store udsving gjorde det vanskeligere helt nøjagtigt at kvantificere, hvor sjælden begivenheden er i det nuværende klima og ville have været uden menneskeskabte klimaændringer. Derfor påpeger forskerne, at der er tale om estimater, som de nu arbejder videre med.
Har brugt solide metoder
Men generelt er USA og Canada blandt de lande, hvor vi har nogle af de mest talrige og pålidelige observationer ifølge Martin Stendel.
Klima er, tilføjer han, i bund og grund statistik af vejret, og der er således tale om ændringer i statistiske sandsynligheder, når man arbejder med at koble ekstreme vejrhændelser sammen med menneskeskabte klimaforandringer.
Derfor kan man heller ikke blot slå fast med 100 procents sikkerhed, at én hændelse er på grund af klimaændringerne.
Men på baggrund af den nye analyse finder Martin Stendel det ligeledes »meget sandsynligt«, at klimaændringer er medvirkende til de ekstreme temperaturer, vi ser rundt om i verden lige nu.
»Det videnskabelige grundlag af forskningen præsenteret her er solid og er gennemset af andre forskere i anerkendte videnskabelige journaler. Der er ingen tvivl om, at analysen, forfatterne præsenterer her, er anvendelig, og at resultaterne er pålidelige i ramme af de statistiske usikkerheder.«
Hvis du vil nørde, hvordan forskerne kan koble menneskers klimatiske fingeraftryk sammen med ekstreme vejrhændelser, kan du læse mere i artiklen: Sådan afgør forskerne, om klimaforandringer er skyld i ekstreme vejrfænomener.
I videoen her gives der også en god og pædagogisk forklaring på, hvordan World Weather Attribution arbejder. (Video: Climate and Development Knowledge Network)
Overraskelser kan ikke udelukkes i fremtiden
Klimaforskeren vurderer desuden, at det er sandsynligt, at en faktor 150 i hyppigheden mellem i dag og fortidens klima kan vise sig at være lavt sat, fordi den kun i begrænset omfang tager andre forstærkende faktorer i betragtning.
Det er vigtigt at sige, at hver vejrhændelse naturligvis er unik, og der er aldrig én årsag til, at et vejrfænomen opstår.
Men ved at kombinere klimamodeller og observationer kan forskerne se på, hvor statistisk sikkert det er, at en hedebølge er fremkommet på samme måde i løbet af kontrolperiodens 30 år.
Et eksempel på det er det meget tørre forår i regionen, således at den afkølende effekt af fordampningen manglede, og temperaturerne var meget højere, end de ellers ville have været.
»Vi har observeret ekstrem varme i sammenhæng med manglende fordampning i den meget tørre periode i maj til juli 2018 her i Skandinavien og igen i foråret 2020 i Sibirien,« forklarer Martin Stendel
»Sammenligner man disse resultater med andre, mindre ekstreme hændelser, den samme forskergruppe har undersøgt, kan det derfor ikke udelukkes, at særdeles ekstreme hændelser bliver endnu mere ekstreme.«
Forskerne har ikke undersøgt yderligere af den slags såkaldte ikke-lineære effekter, men disse bidrager muligvis også til de ekstreme temperaturer, vi ser i Canada, Seattle og Portland, uddyber Martin Stendel.
»Så overraskelser fremover kan ikke udelukkes.«
Og det er afgørende, at vi får bremset vores udledning af CO2 til atmosfæren, lyder det fra en af forskerne bag den nye analyse.
»Klimaforandringer gør, at ekstremt sjældne begivenheder som denne bliver hyppigere. Vi går ind i ukendt område. Temperaturerne i Canada i sidste uge ville have slået rekorder i Las Vegas eller Spanien. Dog opnås meget højere temperaturregistreringer, hvis det ikke lykkes os at stoppe drivhusgasemissioner og standse global opvarmning,« siger professor og klimaforsker Sonia Seneviratne fra Institute for Atmospheric and Climate Science på ETH Zurich.