Skov- og naturbrandene, der stadig hærger i Australien og har gjort det siden midten af december 2019, er tidligere blevet koblet til de menneskeskabte klimaforandringer.
Nu har den hidtil største undersøgelse sat et tal på sammenhængen: Brandene er blevet gjort mindst 30 procent mere sandsynlige af de menneskeskabte klimaforandringer, lyder konklusionen fra et internationalt kor af klimaforskere og statistikere.
»Den ekstreme varme er helt tydeligt under indflydelse af de menneskeskabte klimaforandringer, og det har øget risikoen for brandene,« konstaterer den australske klimaforsker Sophie Lewis ved et digitalt pressemøde.
Hun forsker på University of New South Wales i Canberra, der er centrum for de voldsomme brande, og hun er på den måde førstehåndsvidne til begivenhederne. Samtidig er hun en del af forskergruppen World Weather Attribution (WWA), der står bag den nye undersøgelse.
»Klimaforandringerne er en del af det australske landskab nu,« fastslår Sophie Lewis, der påpeger, at brandsæsonen er blevet både længere og mere intens på grund af den ekstreme varme, der er en effekt af de menneskeskabte klimaforandringer.
\ World Weather Attribution (WWA)
‘World Weather Attribution’ (WWA) er en international sammenslutning af forskere og andre interessenter, der undersøger, hvorledes ekstreme vejrfænomener kan forklares gennem klimaforandringerne.
De bruger anerkendte metoder (såkaldte ‘attributions-studier’) fra klimaforskningen til at afgøre, hvorledes ekstreme vejrfænomener kan forklares gennem klimaforandringerne, mens de sker – eller ikke al for lang tid, efter de er sket.
Sammenslutningen blev stiftet i 2014 og har siden undersøgt alt fra stormvejr, tørke, hedebølger, ekstremt regnvejr og -kulde. Det er første gang, de har undersøgt skovbrande.
30 procent er et minimum
De i alt 18 forskere bag undersøgelsen gør det desuden klart, at vurderingen på de 30 procent er et absolut minimum.
»Vi ved, at effekten af den globale opvarmning på skovbrandene er større end 30 procent, hvilket ellers allerede er et ret signifikant tal,« forklarer endnu en af forskerne bag, Geert Jan van Oldenborgh, professor og klimaforsker ved Hollands Meteorologiske Institut (KNMI).
Når forskerne ‘nøjes’ med at tilskrive klimaforandringerne minimum 30 procent af effekten, skyldes det en videnskabelig forsigtighedsregel.
Analyserne af klimaforandringernes betydning for skovbrandene gennemføres ud fra en blanding af observationsdata og klimamodeller (se faktaboks). I sidste ende bygger analyserne på statistik, og det er de 30 procent, der kan påvises med statistisk signifikans.
»De 30 procent er det, man kan markere med rødt og sætte to streger under. Det er det, der kan siges med statistisk sikkerhed,« fortæller Martin Stendel, der er klimaforsker ved Dansk Meterologisk Institut, til Videnskab.dk.
Martin Stendel, der ikke har været indblandet i undersøgelsen eller WWA’s arbejde, påpeger dog også, at effekten sandsynligvis er større end 30 procent og nok nærmere 80 procent, som forskerne bag også pointerer.
\ To metoder: Observationsdata og klimamodeller
Klimaforskerne bruger to metoder til at undersøge, om vejrfænomener kan forklares gennem klimaforandringerne:
- Direkte observationsdata fra termometre, regnmålere, trykmålere, vindmålere og så videre. Observationerne kan sammenlignes med data fra samme sted, inden de menneskeskabte klimaforandringer indtraf.
- Klimamodeller, der er en computerkode, der beskriver de atmosfæriske processer; temperaturer, luftfugtighed, tryk, CO2-niveauer, havstrømme og så videre og interaktionen mellem en planets atmosfære og dens overflade.
Bedst mulige undersøgelse
Martin Stendel kalder det samtidig for en veludført undersøgelse.
Klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen, der heller ikke har været indblandet i arbejdet, er enig.
»Ud fra de redskaber, vi har ved hånden, kan man sige, at det er det mest realistiske og gennemarbejdede bud på, hvor stor en del af skovbrandene, der kan tilskrives menneskeskabte klimaforandringer,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor i is-, klima- og geofysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
»Man kan sige, at det er almindelig sund fornuft, at hvis du tænder et hyggebål på en nyhøstet kornmark i september, så er der en vis procents større risiko for at starte steppebrand, end hvis du laver et hyggebål, nu hvor vejret er klamt og koldt. Det er den sandsynlighed, de har påvist,« tilføjer han.
\ Læs mere
Men læs det med forbehold
Jens Hesselbjerg Christensen oplister dog også en række forbehold, som man bør læse resultaterne med.
Når man laver den type undersøgelser, sammenligner man grundlæggende verden i dag med verden, som den så ud for 100 år siden, inden de menneskeskabte klimaforandringer fandtes. Man sammenligner altså delstaten New South Wales i dag med New South Wales for cirka 100 år siden.
En pointe er dog, at New South Wales også har ændret sig på 100 år. Noget skov er fældet, og andre steder er der måske opført et hus, hvor der tidligere var en slette. Økologien, beboelserne og terrænet er ikke det samme.
Det kan have påvirket, hvordan skovbrandene har opført sig, og det har man ikke taget med i beregningerne, tilføjer Jens Hesselbjerg Christensen.
»Det er det samme, vi ser herhjemme, når vi har et skybrud, der fører til oversvømmelser. Kan de kun forklares gennem regnen, eller har kloakeringen, som vi har anlagt, også spillet en rolle? Det bliver lidt mere kompliceret, jo længere man undersøger de afledte effekter,« siger han.
Det har også tidligere været diskuteret, i hvilken grad skovbrandenes omfang også har været et resultat af et dårligt lokalt beredskab.
»Faktum er, at risikoen for, at et ekstremt vejrfænomen som dette vil ske, er højere, end hvis der ikke havde været global opvarmning. Men det er ikke lig med, at det sker. Så kunne skovfogeden, rangeren og myndighederne have gjort mere? Det er en anden diskussion, der er værd at have in mente,« siger Jens Hesselbjerg Christensen.
Han understreger dog stadig, at undersøgelsens konklusion med de 30 procent sandsynligvis er helt korrekt.
Ekstremt hurtigt arbejde
WWA’s hovedsigte er at lave såkaldte ‘attributions-studier’ af klimaforandringernes betydning for ekstreme vejrfænomener i noget, der minder om real-tid.
De begyndte deres undersøgelse af skovbrandene i Australien for otte uger siden, og det er opsigtsvækkende, at de allerede står med en så komplet analyse af begivenhederne.
Da Europa oplevede en hedebølge i 2006, havde man til sammenligning først de tidligste ‘attributions-studier’ klar i 2009, forklarer Martin Stendel.
»Metoderne, der bruges, er velkendte og ikke nye. Der er ingen magi i det. WWA gør det bare på en mere intelligent måde, end man tidligere har set. Og så betyder det selvfølgelig også noget, at man har en organisation af forskere, der er omstillingsparate og prioriterer at lave analyserne med det samme,« forklarer han.
Nyttigt for myndighederne
Den hurtige arbejdsmetode betyder også, at WWA ikke når at sende deres artikler til videnskabelige tidsskrifter, hvor de bliver peer-reviewed, inden de publiceres. Det samme er tilfældet med den nye artikel, som de dog har planer om at sende ind til et videnskabeligt tidsskrift.
Ifølge Martin Stendel og Jens Hesselbjerg Christensen er det dog ikke et stort problem, at arbejdet endnu ikke er peer-reviewed, da de brugte metoder er så udbredte og anerkendte.
»Offentligheden og myndighederne er interesseret i at få resultaterne lige nu, så man kan handle efter dem og mobilisere et beredskab hurtigst muligt,« vurderer Martin Stendel.
»Hvis vi får flere af den slags ekstreme vejrhændelser i fremtiden, hvilket meget tyder på, så er vi også afhængige af at kunne reagere hurtigere og få lavet undersøgelserne hurtigere,« tilføjer han.
Det er netop en af forskernes konklusioner, at lignende skovbrande i Australien i fremtiden vil være fire gange mere sandsynlige på grund af de menneskeskabte klimaforandringer.
Sommeren 2020 i Australien er netop afsluttet. Det var den andenvarmeste og andentørreste, siden man begyndte at måle i 1910. 2019 var den varmeste og tørreste.
\ Læs mere
\ Mest komplekse arbejde
WWA har præsenteret undersøgelsen af de australske skovbrande som det mest komplekse arbejde, man har gennemført, siden sammenslutningen blev oprettet i 2014.
Skovbrande er nemlig ikke er så ‘lige til’ at undersøge i relation til klimaforandringerne som eksempelvis hedebølger, der som regel kan kobles til relativt få variabler som en stigning i temperaturen og luftfugtigheden.
Skovbrande er en effekt af mange forskellige vejrfænomener som nedbør, fugtighed, tørke, temperaturer, vind og meget mere.
Det er dog kun den stigende temperatur, som der ifølge forskernes undersøgelse kan påvises at have en effekt på skovbrandenes ekstreme omfang.
