I diskussionen om klimakrisen bliver der kastet mange tal frem og tilbage.

Blandt dem er 1,5° celcius måske det allervigtigste.

Ved Parisaftalen i 2015 blev landene nemlig enige om at begrænse global opvarmning til godt under 2° C - og at stile mod 1,5° C.

I en specialrapport fra 2018 gjorde FN’s klimapanel (IPCC) det foruroligende klart, hvor alvorlige konsekvenser det ville have, hvis disse tal var højere.

I en undersøgelse, der er blevet publiceret i tidsskriftet Science, har vi i samarbejde med Ove Hoegh-Guldberg, biolog og klimaforsker ved University of Queensland, samt kolleger over hele verden, undersøgt, hvor vigtigt det er, at vi overholder aftalen om 1,5° C.

LÆS OGSÅ: 99,99 procent sikkert, at global opvarmning er menneskeskabt

Klimaforandringerne kan allerede mærkes

Allerede nu gør klimaforandringerne skade på vores levebrød, byer og økosystemer.

Fra hedebølge og tørke til cykloner og oversvømmelser er ekstreme og ødelæggende vejrbegivenheder blevet hyppigere, mere intense og mere forudsigelige end de ville være, hvis ikke den globale opvarmning var en realitet.

Opvarmning og forsuring af havene gør, at svær koralblegning sker dobbelt så ofte som i 1980. Mange koralrev efterlades ude af stand til at komme sig.

Indskrænkede levesteder tvinger i stigende grad vilde dyr i konflikt med menneskelige bosættelser.  

Stigningen i antallet af skovbrande skader de vitale kulstoflagre i Nordamerika og Sibirien, mens varmens fremskyndelse af foråret gør, at arter, som ellers er afhængige af hinanden, ikke længere arbejder i takt.

Jo mere vi destabiliserer vores klima, desto større er risikoen for de menneskelige samfund og økosystemer. Selv ved 1,5 grader er der hårde tider i vente for planeten.

Derfor er afstanden mellem 1,5 og 2 grader en afgørende slagmark, hvor risikoen for menneskeheden og økosystemerne hurtigt forværres.

LÆS OGSÅ: Derfor skal vi passe på med at tale om, at vi har '12 år tilbage inden klimakaos'

Klimaets krigszone er 0,5°C

Hvis temperaturen stiger med 1,5 grader, forsvinder cirka én ud af tyve insekt- og hvirveldyrarter fra halvdelen af det område, de i øjeblikket beboer.

Det samme gælder for omkring en ud af ti planter.

Hvis temperaturen derimod stiger med 2 grader fordobles andelen af planter og hvirveldyr, der forsvinder. For insekter gælder det, at tallet tredobles.

Et så stort tab af arter vil betyde, at økosystemer over alt i verden er i fare for at bryde sammen.

Vi mennesker er afhængige af sunde økosystemer for at bestøve afgrøder, bevare frugtbar jord, forhindre oversvømmelser, rense vand og meget, meget mere.

At bevare økosystemerne er afgørende for menneskets overlevelse og velstand.

Fra 1,5°C til 2°C sker der en eksponentiel stigning i antallet af ekstremt varme dage. Enkelte dele af Verden kan desuden forvente mindre regn og flere tørre dage i træk, mens man andre steder på kloden kan forvente mere ekstreme oversvømmelser.

Samlet set vil det betyde, at landbrug, vandstand og menneskets sundhed sættes under alvorligt pres – særligt i de sydafrikanske lande, hvor temperaturerne vil stige hurtigere end det globale gennemsnit.

LÆS OGSÅ: Inspirerende forsker: Erfaringer fra fortiden kan bruges til at bremse den globale opvarmning

Global opvarmning har stor betydning for havene

Middelhavet er andet område, hvor der er særlige risici forbundet med en temperaturstigning på 1,5°C. Her vil den stigende tørke forandre flora og fauna på en måde, som ikke kan sammenlignes med noget, vi har set de seneste 10.000 år.

Stiger temperaturen med 1,5°C kan vi forvente at miste mellem 70 og 90 procent af vores koralrev.

Selvom det vil være katastrofalt for de millioner af havdyr og menneskelige livsvilkår, som økosystemerne understøtter, ville der - på langt sigt - stadig være en chance for, at det kunne blive bedre igen. Hvis altså oceanerne opvarmes langsomt.

Stiger temperaturen derimod med 2°C risikerer vi at dræbe 99 procent af koralrevene.

For nu at gøre det helt klart: Dette er en grænse, der er svær at komme tilbage fra, når først den er krydset. Derfor kan det betyde, at tusinder af arter bliver udryddet.   

LÆS OGSÅ: Forskere forudså klimaforandringerne for 40 år siden med stor præcision

Hvis temperaturen stiger med 1,5° C, mister vi sandsynligvis mellem 70 og 90 procent af Middelhavets koralrev, der dør på grund af koralblegning (se billede), og hvis den arktiske is smelter, forventes havene at stige op til to meter over de næste to århundreder. (Foto: Shutterstock).

Havisen i Arktis

Den arktiske havis har været en konstant i hundredetusinder - måske endda millioner - af år. Begrænser vi den globale opvarmning til 1,5°C er der 70 procents chance for, at det bliver ved med at være sådan.

Men ved 2°C vil det betyde, at nogle af de arktiske somre fremover kommer til at være isfri.

Isbjørne og andre arter, der er afhængige af havisen for at spise og formere sig, vil blive hjemløse og kæmpe for at overleve.

Undersøgelser viser, at vi ved 1,5°C kan forvente, at havniveauet stiger med én meter frem mod år 2300 og yderligere 26 centimeter ved 2° C. Risikoen for, at tilstanden for Grønland og den Arktiske is forværres, øges drastisk.

For den grønlandske is er det mest sandsynligt, at det sker ved 1,6°C, mens grænsen for den antarktiske is ikke er langt over.  

Hvis isen smelter, kan havene stige med op til to meter i løbet af de næste to århundreder. Det kan medføre, at flere millioner mennesker hvert år udsættes for oversvømmelser, og at mange af dem, der bor i kystbyer eller på små øer, bliver nødt til at flytte.

LÆS OGSÅ: Dårligt nyt for Danmark: Verdenshavene stiger mere end hidtil antaget

Vi er langt fra målet

Konsekvenserne af klimaforandringerne tager fart. Sammenlignet med målinger fortaget i perioden fra 1850 til 1879 er planeten blevet 1,1°C varmere. I perioden mellem 2011 og 2015 steg temperaturen hele 0,2°C, og de seneste fire år har været de varmeste nogensinde.

På trods af at man har haft kendskab til dette, er de mange forpligtelser og initiativer på nationalt niveau ikke i nærheden af at være nok til at begrænse den globale opvarmning til 2°C – og da slet ikke så meget som 1,5°C.

Faktisk er vi på vej mod en temperaturstigning på mellem 2,9°C og 3,4°C.

Denne stigning ville betyde, at vi ville have krydset mange farlige vendepunkter, og at vi ville opleve dødbringende hedebølger, regnskoven ville begynde at dø, og havniveauet ville stige betydeligt.

Halvdelen af alle insekt- og plantearter forventes at forsvinde fra mere end halvdelen af det område, de i øjeblikket bebor, hvilket muligvis kan forårsage, at økosystemer over hele verden kollapser og truer den menneskelige civilisation.

LÆS OGSÅ: Forskere: Sådan kan danske byer blive CO2-neutrale

Vi bliver nødt til at handle nu

I det lange løb kan vi spare verdensøkonomien billioner amerikanske dollars, hvis vi begrænser opvarmningen til 1,5°C. Selv når man tager højde for de tilsyneladende gigantiske omkostninger, der er ved overgangen til andre energisystemer.

Men det her er mere end bare et økonomisk eller et akademisk spørgsmål – det er et spørgsmål om liv og død for millioner af mennesker og dyrearter, og det er en alvorlig trussel mod milliarders velbefindende.

At tackle klimaforandringerne er måske den største opgave, menneskeheden nogensinde har haft, og der findes ingen simple løsninger. Den eneste vej fremad er at acceptere, at vi grundlæggende bliver nødt til at ændre måden, vi lever vores liv på.

Det vil ikke være en let overgang, men der er intet alternativ, hvis vi skal bevare mennesker, dyr og økosystemers trivsel. Det kommende år er vigtigt, og der er for meget på spil til ikke at handle nu.

Rachel Warren modtager støtte fra Natural Environment Research Council, Europa-Kommissionen og UK Department of Business and Industrial Strategy. Hun var hovedforfatter på IPCC specialrapporten om 1,5°C.

Sally Brown modtager støtte fra det britiske forskningsråd Natural Environment Research Council (NE/S016651/1). Derudover har hun tidligere modtaget relevant støtte (i forbindelse med effekterne af en temperaturstigning på 1,5°C fra Natural Encironment Research Council (NE/P01495X/1) såvel som lignende forskningsprojekter. Hun var desuden hovedforfatter på IPCC specialrapporten omhandlende 1,5°C.

Denne artikel er oprindeligt bragt af The Conversation og er blevet oversat af Camilla Louise Carlsson.

LÆS OGSÅ: Bliver »vildere og vildere«: Indlandsisen smelter 6 gange hurtigere end i 80'erne

LÆS OGSÅ: Ny EU-rapport tegner dystert billede af klimaændringernes effekt på europæernes sundhed