Der er ild i klimadebatten efter en rekordvarm sommer.
Forskere advarer mod en potentiel dominoeffekt, og nogle har proklameret, at hedebølgerne vil fortsætte de kommende fire somre.
Andre nuancerer advarslerne om domino-effekten og varslingen om hedebølge og unormal varme, mens andre igen advarer mod brugen af 'klimaporno', fordi det ikke hjælper på vores udfordring med at løse de menneskeskabte klimaforandringer.
I denne artikel holder vi os fra vurderinger om klimaets fremtid og prøver i stedet at give dig en helt pædagogisk forklaring på, hvorfor klimaforandringerne egentlig giver ekstremt vejr.
Du kan også få forklaringen ved at læne dig tilbage og lytte til denne uges Videnskab.dk podcast.
Skaber mere energi i atmosfæren
Man hører ofte, at de menneskeskabte klimaforandringer kommer til at ændre vejret i en ekstrem retning.
Klimaforandringerne skaber først og fremmest en højere global temperatur. Det er alle verdens klimaforskere mere eller mindre enige om.
»Den helt simple version er, at når Jordens atmosfære er blevet varmere, så er der mere energi i atmosfæren,« forklarer klimaforsker og professor i klimafysik på Niels Bohr Institutet Jens Hesselbjerg Christensen i podcasten.
Vanddråberne hænger lidt længere
Temperaturer er i al sin enkelhed et mål for, hvor hurtigt molekylerne i luften bevæger sig, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen:
»Når molekylerne bevæger sig hurtigere, påvirker det andre processer som skydannelse og nedbør, og det vil sige, at alt andet lige, så bliver tingene lige lidt mere ekstreme.«
Så det handler om molekyler, og når molekylerne bevæger sig mere, vil det skabe mere energi i luften.
»Det betyder for eksempel, at vanddråberne bliver lidt længere i atmosfæren end ellers, og det vil sige, at når de endelig er så tunge, at de falder ud, så er de større end ellers, hvilket for eksempel skaber skybrud,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.
Den voksende mængde energi i atmosfæren vil således skabe større sandsynlighed for, at vi oftere, længere og mere intenst vil opleve ekstremt vejr i mange retninger - både i den varme og våde og tørre retning.
Klimaforandringerne gjorde hedebølgen varmere, men ikke længere
Hedebølgen i Danmark, som begyndte i maj, kan forklares ved, at et højtryk mod vest har blokeret lavtryk i at komme ind over landet fra vestlig retning, hvilket har fastlåst det tørre og varme vejr.
Det fortalte John Cappelen, senior klimatolog på Danmarks Meteorologiske Institut, i denne uges podcast.
Når man skal forklare, hvordan klimaforandringer har betydning for denne blokering, så bliver det lidt mere komplekst, forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.
Hedebølgen er nemlig ikke et nyt begreb, og vi har før i historien set lignende rekorder og eksempler på voldsom varme.
Længden på hedebølgen, der skyldtes den førnævnte blokering, kan som sådan ikke forklares af klimaforandringerne, men det kan den ekstreme varme:
»Det, der er anderledes, er baggrundsniveauet. Man kan sige, at atmosfæren er gearet lidt op med den ekstra energi (fra de højere globale temperaturer, red.), og så er der en ekstra drivhuseffekt, der er med til at sørge for, at temperaturen bliver banket op af ved overfladen og den nedre del af atmosfæren.«
Håber, folk vågner op
Jens Hesselbjerg Christensen har i mange år arbejdet med klimaforandringerne, han bliver ofte kaldt en af Danmarks førende klimaforskere, og så har han været hovedforfatter til FN's klimarapporter.
Med den bagage har han også vænnet sig til, at folk har meget svært ved at forholde sig til det, når man fortæller, at den globale temperatur stiger.
Nu håber han, at de konkrete hændelser som hedebølgen og skybruddene kan give folk et 'wake-up call', hvad angår klimaforandringerne.
»Når vi får vand i kælderen, så bliver det mere konkret for os, og selvom det naturligvis er at skære mange mellemregninger væk, så er det jo en konsekvens af klimaforandringerne,« fortæller han.
