Forskeropråb: Klimakrisen og biodiversitetskrisen hænger sammen og skal tackles sammen

En nylig rapport fra FN's klimapanel (IPCC) og den internationale natur- og miljøorganisation IPBES i FN-regi understreger vigtigheden af at konfrontere klimaforandringerne og tabet af biodiversitet sammen.

De globale klimaforandringer og det hidtil usete tab af arter, der i øjeblikket finder sted, er resultatet af en række lignende menneskeskabte årsager, skriver rapportens forfattere.

Derfor har løsninger, der tager højde for begge problemer, den bedste chance for succes, konkluderer de.

Indsatsen for at standse klimaforandringerne forsømmer alt for ofte det sammenkoblede spørgsmål om tab af biodiversitet, ifølge en nylig rapport skrevet af et FN-forskerpanel.

»Det, vi vil understrege her, er, hvor relevant bevarelse af biodiversiteten er for afbødning af klimaændringerne,« sagde Anne Larigauderie, generalsekretær for den mellemstatslige videnskabspolitiske platform for biodiversitet og økosystemtjenester (IPBES), ved en pressekonference, der lancerede rapporten, 10. juni.

»Selv den mindste smule opvarmning har konsekvenser«

Det er første gang, FN's klimapanel og den internationale natur- og miljøorganisation IPBES i FN-regi samarbejder for at trække på forskning, der ser på sammenløbet mellem biodiversitet og klimakrise, og hvilken effekt det har på alt liv på kloden - inklusiv mennesker - og hvad vi kan gøre.

»Vi ser flere konsekvenser af klimaforandringerne på alle kontinenter og i alle havområder,« sagde Hans-Otto Pörtner, medformand for IPCC Working Group II, ved en pressekonference.

»Klimaforandringerne øger i stigende grad det enorme menneskelige pres på biodiversiteten og er skyld i det gradvise tab.«

»Selv den mindste smule opvarmning har konsekvenser. Enhver mistet art og ethvert forringede økosystem betyder noget,« tilføjede Hans-Otto Pörtner.

G-7-lande: »Tilgang skal ændres«

Publikationen af rapporten kommer midt i det årlige topmøde mellem stats- og regeringschefer fra de store industrinationer USA, Tyskland, Japan, Frankrig, Storbritannien, Canada og Italien - de såkaldte G-7-lande.

Ledere fra G-7-landene anerkender, at løsninger, der har til formål at tackle problemerne, typisk bliver håndteret uafhængigt af hinanden - og det skal ændres, siger de i en fælles erklæring.

Der findes vidtrækkende internationale aftaler, som Parisaftalen fra 2015, hvor landene forpligter sig til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader celsius, og Aichi-målene fra 2010, der skal beskytte verdens truede plante- og dyrearter.

Men CO₂-udledningen stiger fortsat med alarmerende hastighed i dag, og tabet af biodiversitet har nået et beklageligt højdepunkt (i det mindste siden mennesket kom på banen) - en million arter bevæger sig stadig tættere på udryddelse, ifølge en IPBES-rapport fra 2019.

»Aichi-målene blev sandsynligvis holdt tilbage, fordi (...) verden anså biodiversitet og klima som to forskellige spørgsmål,« sagde David Ogura, grundlæggende direktør for forskningsorganisationen CORDIO Østafrika, ved pressekonferencen.

Ikke en hjælp for udsatte arter

Rapporten, som fremhæver både en lovende indsats og faldgruber, argumenterer for en samordnet tilgang, der tager højde for klimaforandringerne og det hidtil usete tab af biodiversitet på tværs af kloden.

Naturbaserede løsninger bliver anset som afgørende for at suge CO₂ fra atmosfæren og samtidig levere habitater for truede arter.

Paul Leadley, professor i økologi ved Université Paris-Saclay, siger, at den aftalte definition af naturbaserede løsninger betyder, at: »…de er gode for naturen, de hjælper med at løse klimakrisen, og de er også gode for menneskene.«

Men nogle af de ting, der sælges som naturbaserede løsninger, opfylder ikke denne standard, siger Paul Leadley.

For eksempel kan restaureringsbestræbelser, som plantning af én enkelt træart, der ikke er hjemmehørende i et givet område, øge bindingen af CO₂ fra atmosfæren (eller måske ikke).

Men en sådan indsats er sandsynligvis ikke en hjælp for de udsatte arter og kan endda være en hindring for dem.

Mest sårbare samfundssegmenter bærer byrden

Rapporten påpeger også, at de mest sårbare samfundssegmenter bærer byrden af både klimaforandringer og tab af biodiversitet.

Desuden vil forsøg på at lindre klimaforandringerne og tab af biodiversitet sandsynligvis også have uforholdsmæssig stor effekt på disse samfund.

»Enhvert politisk indgreb i forsøget på at løse krisen, denne sammenkoblede miljøkrise, vil have vindere og tabere,« sagde Unai Pascual, forskningsprofessor ved Basque Centre for Climate Change.

Rapporten opfordrer til en rimelig og retfærdig gennemførelse af afbødende foranstaltninger.

En stor brik i puslespillet er overvejelserne om, hvordan vi som samfund producerer mad til en befolkning på 7,67 milliarder mennesker - et tal, som vil stige, siger forfatterne.

Lige nu bruges omkring en tredjedel af Jordens afgrøder til mad. Det lægger et enormt pres på biodiversitetens stadig mindre habitater ved at kræve størstedelen af tilgængeligt ferskvand samt tegne sig for 30 procent af udledningen af drivhusgasser, der opvarmer klimaet.

Belastningen vil stige

Som tingene ser ud nu, vil denne belastning kun stige i takt med med befolkningstallet på kloden.

Når der tages højde for det yderligere pres, som dyrkning af bioenergiafgrøder kræver (og som ifølge visse scenarier kan optage ‘millionvis af hektarer’) risikerer resultatet at blive 'katastrofalt for biodiversiteten', sagde Almut Arenth, professor ved Karlsruher Institut für Technologie, Tyskland.

»Det er et eksempel, der virkelig demonstrerer, at vi bør være bedre til at decarbonisere samfund og reducere udledningen,« sagde Almut Arenth.

Afskaffelse af CO_2-udledningen og konsekvente CO₂-bidragydere - som eksempelvis et energisystem, der stadig i vid udstrækning er afhængig af fossile brændstoffer - vil kræve omfattende ændringer i måden, som samfundet fungerer.

Det er nødvendigt at reducere alle kilder til klimagasser.

»Vi står med en kæmpe mulighed«

»Vi står med en kæmpe mulighed her,« sagde Yunne-Jai Shin, seniorforskningsdirektør ved Frankrigs National Research Institute (IRD) i Montpellier.

»Ved at mobilisere vores energi og økonomi, vores individuelle valg og ved at omstille vores systemer kan vi slå to fluer med et smæk.«

Ifølge mange af rapportens forfattere såvel som forskere og miljøforkæmpere er det blandt andet nødvendig at afsætte 30-50 procent af Jordens landmasse til fredning.

En nylig FN-vurdering fandt, at 17 procent af al jord er beskyttet, hvilket opfylder en del af Aichi-målet nummer 11.

Nu skal der lægges vægt på at øge kvaliteten og forbindelsen af disse beskyttede landområder samt øge denne procentdel som helhed.

Global opvarmning og tab af natur er én og samme krise

Dette indebærer blandt andet en øget anerkendelse af områder forvaltet og styret af oprindelige folk og andre samfund.

I mange tilfælde afværger denne forvaltning af mennesker, der lever i frontlinjen af klimakonsekvenserne og tabet af biodiversitet, nedbrydningen af økosystemet lige så godt eller bedre end konventionelle bevarelsesforanstaltninger som parker og naturreservater.

»Årsagen til vores globale krise er vores misbrug af systemet, der understøtter liv, vores stigende destruktion og forurening af naturen for at få uhæmmet økonomisk vækst,« siger Enric Sala, økolog og opdagelsesrejsende for National Geographic, i Campaign for Nature.

»Vi kan ikke betragte den globale opvarmning og tabet af natur som to forskellige kriser. De er én og den samme.«

Denne artikel blev oprindeligt publiceret i det amerikanske non-profit-medie Mongabay, der skriver nyheder om miljøvidenskab og naturbevaring. Artiklen bliver genpubliceret her som en del af Covering Climate Now, der er et internationalt journalistisk samarbejde, som styrker dækningen af klimaet. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.