Nyt dansk studie afslører hemmeligheden bag hestens unikke vrinskelyd

»Hiiiihiiiihiii!«

Hestens vrinsk har længe været en gåde. For hvordan fremkalder de den særegne lyd, som du kan høre herunder?

Nu er forskere fra Københavns Universitet blevet klogere på sagen. Nemlig ved at heste laver højfrekvente lyde, samtidigt med at de producerer dybe toner.

Sagt på en anden måde: Heste fløjter gennem strubehovedet, samtidig med at de vibrerer med stemmelæberne, på samme måde som når mennesker synger, viser et nyt studie udgivet i tidsskriftet Current Biology.

»Studiet viser ikke kun, at der er tale om to forskellige lydfrekvenser, men at de produceres af forskellige mekanismer,« siger studiets ene seniorforfatter Élodie F. Briefer, der er lektor i adfærdsbiologi ved sektionen for Økologi og Evolution på Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

»Nu ved vi, at heste kan lave mere højfrekvente lyde, end hvad man skulle tro ud fra deres kropsstørrelse,« siger hun til Videnskab.dk.

Det er vigtigt for hestene både at kunne lave de lavfrekvente og højfrekvente lyde, da hestene bruger dem til at udtrykke forskellige følelser, siger hun.

Løste lydmysteriet

Hesten er det første store pattedyr, som har vist sig at kunne fløjte med strubehovedet, hvilket ellers kun har været set hos rotter og mus, ifølge forskerne bag.

Forskerne bag det nye studie manglede dog svar på, præcis hvordan hestene kunne lave de højfrekvente lyde. Derfor tog man døde heste fra en slagter i Frankrig og undersøgte dem i et laboratorium.

Én måde at teste, hvordan lyde bliver produceret på, er ved at puste luft gennem strubehovedet.

Da forskerne pustede luft gennem strubehovedet fra en død hest, hørte forskerne som forventet den lavfrekvente lyd fra de vibrerende stemmelæber, ligesom et menneske, der synger, eller en kat, der mjaver.

Derefter skulle forskerne teste, om den høje lyd i hestenes vrinsk var en fløjtelyd eller blot en vibration med stemmelæberne, som når vi synger. Først efterlignede forskerne den højfrekvente lyd ved at sammentrække brusken lige over hestens strubehoved.

Helium gør ens stemme skinger, fordi lyd bevæger sig hurtigere i helium end luft. Derfor kan det bruges til at at opdage højfrekvente lyde. Forskerne kunne teste, om hestens vrinsk blev mere højfrekvent og lys, når de pustede luft og derefter helium gennem strubehovedet.

De opdagede rigtignok, at den høje tone i hestens vrinsk blev lysere, når man brugte helium, mens de lavfrekvente, dybe toner ikke ændrede sig.

Dermed kunne de bekræfte, at der ved brugen af helium sandsynligvis var tale om en fløjtelyd, der ikke kom fra stemmelæbernes vibration.

»Det var en stærk indikation af, at denne højfrekvente lyd er en fløjtelyd og ikke stemmelæberne, som vibrerede,« siger Élodie F. Briefer.

Mens vi mennesker bruger vores læber til at fløjte, bruger heste en lille åbning over strubehovedet.

Da man endelig kunne løse mysteriet, var der derfor stor glæde at finde hos hendes kolleger i laboratoriet.

»Selvom heste har været tæmmet i flere tusinder år, er det ret overraskende, at vi først nu ved, hvordan de laver lyde,« siger Élodie F. Briefer.

Vi kan blive klogere på hestens velfærd

Det er først i de seneste år, at vi er blevet klogere på deres lyde, siger Janne Winther Christensen.

Hun er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet og har ikke været involveret i studiet.

I forskningen har man undersøgt, hvordan heste bruger vokaliseringer til at kommunikere med hinanden. Det kan for eksempel være en hest, der giver lyd fra sig, fordi den er blevet væk fra flokken, eller en hest, der bruger lyd som et advarselstegn til de andre heste.

Sidstnævnte har Janne Winther Christensen selv oplevet i frygtforsøg med heste:

»Hvis vi har haft en hest i vores forsøgsarena, kan de nogle gange lave vokaliseringer, som kan skræmme flokken ude i venteområdet, selvom de ikke har set, hvad der foregår,« siger hun.

»Så lydene har jo et formål om at advare resten af flokken om, at der potentielt er noget farligt.«

Lyde kan indikere, om hesten har det godt

I de senere år har man forsøgt at analysere hestes lyde for at undersøge sammenhængen med hestens mentale tilstand.

»Hvis vi kan karakterisere lydene, vil man kunne bruge det i både forskning og i praksis, når vi for eksempel ved, at en lyd er koblet til en positiv mental tilstand,« siger Janne Winther Christensen.

Når heste sænker hovedet og pruster, har forskere koblet det sammen med, at hesten trives.

»Vi ved dog ikke endnu, om det reelt er en positiv mentaltilstand, eller det generelt også forekommer, når hesten bare renser næseborene,« siger Janne Winther Christensen.

Derfor er det nye studie vigtigt, da det på sigt kan bidrage med, at vi kan adskille forskellige typer af hestes vokaliseringer, siger hun.

»Jo bedre, vi bliver til at kunne identificere og forstå de forskellige vokaliseringer samt koble dem til dyrets tilstand, jo bedre bliver vi til at forstå dyrenes velfærd, og hvad der har betydning for dyrene.«