Heste, grise og vildheste kan ikke bare skelne mellem negative og positive lyde fra deres artsfæller. Det kan de også, når mennesker taler. Derfor betyder det noget, hvordan vi taler til dyrene, viser ny forskning, der er udgivet i BMC Biology.
Studiet er et internationalt samarbejde, hvor forskere har undersøgt, om en række dyr kan skelne mellem positivt og negativt ladede lyde.
Og det kan de, tyder det på. (Længere nede i artiklen kan du høre de lyde, der blev afspillet for dyrene, og teste, om du også kan høre forskel på lydene.)
»Resultaterne viser, at både domesticerede grise og heste - såvel som asiatiske vildheste - er i stand til at kende forskel. Både når lydene kommer fra deres egen art, men altså også når et menneske taler,« siger Elodie Briefer, adfærdsbiolog og seniorforfatter på studiet, som er lavet sammen med Anne-Laure Maigrot og Edna Hillmann ved det tekniske universitet ETH Zürich.
Ifølge studiet er dyrs følelsesliv altså mere nuanceret, end vi tidligere har troet, mener Tobias Wang, forsker i biologi ved Aarhus Universitet.
»Jeg plejer at sige, at da jeg læste biologi i 1980’erne, var det kun mennesket - særligt mænd - der havde følelser,« siger han og tilføjer:
»Det er nu blevet til, at pattedyr også har følelser - også fisk og en masse andre hvirveldyr. Det er helt tydeligt, at dyr er mere nuancerede, end vi tidligere mente.«
\ Tre teser kan forklare dyrenes reaktioner
Forskerne opererede med tre teorier om forhold, som, de forventede ville præge dyrenes reaktioner i forsøget:
- Phylogeny: Dyr med en fælles forfader kan, afhængigt af arternes evolution, altså udviklingshistorie, være i stand til at opfatte og tolke hinandens lyde i kraft af deres fælles biologi.
- Domesticering: Nær kontakt med mennesker, over en længere periode, kan have øget evnen til at tolke menneskelige følelser. Dyr med gode evner til at opfange menneskelige følelser, kan være blevet foretrukket til avl.
- Familiarity: Baseret på indlæring. De specifikke dyr i undersøgelsen kan have lært sig en større forståelse for mennesker og artsfæller, som de har været i nær kontakt med, hvor dyrene havde hjemme.
Konklusionen var efterfølgende, at det hos hestearterne var phylogeny-tesen, der bedst forklarede deres adfærd, modsat hos grisearterne, hvor hypotesen om domesticering stemte bedst overens med dyrenes adfærd.
Kilde: KU
Kunne afkode følelser i stemmen, både hos dyr og mennesker
Grisene blev undersøgt sammen med deres vilde slægtninge, vildsvinene. Og ligesom det var tilfældet hos henholdsvis vilde og domesticerede heste, reagerede grisene tydeligt på, hvordan lyde fra modparten var følelsesmæssigt ladet. Faktisk i samme grad, som når der var tale om lyde fra deres egen art.
Men dyrene viste sig faktisk også at kunne skelne mellem tale fra mennesker. Reaktionerne var mere afdæmpede, men dyrene reagerede alle - undtagen vildsvinene - med tydelig forskel, når de blev udsat for en enten positivt eller negativt ladet tone.
Og det kan vi bruge til at blive klogere på, hvordan vores kommunikation omkring dyr påvirker dem, mener Elodie Briefer, der i dag er ansat ved Biologisk Institut, Københavns Universitet.
»Det kan gøre os mere bevidste om, at måden, vi taler på omkring dyr, fremkalder følelser hos dem. Vi ved nu, at taler vi i en negativ tone, fremkalder det formentlig mere stress hos dyrene. Men taler vi i en positiv tone, gør det dem mere afslappede,« forklarer hun.
\ Læs mere
Biolog: Interessant, men ikke overraskende
Det er interessant, at dyr ikke bare kan aflæse hinandens sprog, men også menneskers, mener Tobias Wang.
»Men er det overraskende? Det ved jeg ikke,« siger Tobias Wang og uddyber:
»At vores husdyr reagerer på, om vi er sure eller glade, det tror jeg, de fleste, der har husdyr, vil nikke genkendende til. Skælder jeg ud på mine børn, så løber hunden jo ud og gemmer sig.«
\ Om studiet
- Studiet blev startet på Universitetet ETH Zürich og er finansieret af Swiss National Science Foundation.
- Stemmeskuespillerne i studiet kommer fra GEMEP Corpus – en samling af lyd og video optagelser til forskningsbrug.
- Forsøgene med grise blev foretaget i forskningsstationen Agroscope Tänikon.
Alligevel er studiet relevant, påpeger Elodie Briefer.
»Ja, det giver mening. Men det her er det første studie, der tydeligt viser det. De, der har dyr - især hunde - ved det nok allerede,« siger hun og tilføjer:
»Men de, der har heste og grise, ved det måske i mindre grad. Og i den almindelige offentlighed er der nok ikke mange, der ved det.«
Elodie Briefer har været interesseret i dyrs følelser i lang tid. Men det var først omkring 2010, at dyrs følelser gjorde sit indtog i forskningen.
»Nu har vi teknikker og frameworks til at analysere, hvordan dyr udtrykker følelser. Og det er vigtigt for dyrevelfærden,« siger hun.
Afspillede lyde for dyrene
I studiet afspillede forskerne både optagelser af dyrelyde og menneskestemmer fra skjulte højttalere.
For at undgå, at de domesticerede dyr reagerede på betydningen af ordene, var den afspillede positive og negative menneskelige tale udført af en professionel stemmeskuespiller - i et slags nonsenssprog uden meningsfulde sætninger.
Dyrenes reaktioner blev registeret i en række kategorier kendt fra tidligere studier – alt fra ørenes position til bevægelserne eller mangel på samme.
På den baggrund konkluderede forskerne, at det betyder noget, hvordan vi taler til dyrene.
\ Sådan gjorde forskerne
- Dyrene i forsøget var enten privatejede (heste), forsøgsdyr fra et forskningscenter (grise) eller fra zoologiske haver i Schweiz og Frankrig (vildheste og vildsvin).
- Forskerne brugte dyrelyde med en følelsesvalens (lyde, der udtrykker en bestemt følelse, red.), der tidligere er blevet fastslået.
- Dyrelydene og de menneskelige stemmer blev afspillet for dyrene fra skjulte højtalere.
- Det krævede høj lydkvalitet at sikre de naturlige frekvenser, som dyrene hører bedst.
- Lydene blev afspillet i sekvenser med enten en positivt eller negativt ladet lyd først, så en pause og dernæst lyde med modsatte valens, altså den modsatte følelse.
- Reaktionerne blev optaget på video, som forskerne efterfølgende kunne bruge til at observere og registrere dyrenes reaktioner.
Kilde: KU
Meget interessant fra et dyrevelfærdsperspektiv
Det var forskernes hensigt at undersøge muligheden for følelsesspejling - såkaldt ’emotional contagion’ - hos dyrene. Situationer, hvor en udtrykt følelse bliver overtaget af en anden. I adfærdsbiologi opfattes den type reaktioner som et første trin inden for kategorien empati.
»Hvis kommende forskningsprojekter på sigt klart kan påvise, at de her dyr kan spejle følelser, som det her studie antyder, så er det meget interessant for forståelsen af følelsernes udviklingshistorie og udstrækningen af dyrenes følelsesliv og bevidsthedsniveau,« siger Elodie Briefer.
Studiet kunne dog ikke konstatere sikre observationer af ’emotional contagion’, men et interessant resultat lå i den rækkefølge, som lydene blev afspillet i:
Sekvenser, hvor den negative lyd blev afspillet først, udløste kraftigere reaktioner hos alle dyrene, med undtagelse af vildsvinene. Også når det gjaldt den menneskelige tale.
»Vores resultater viser, at dyrene bliver påvirket af de følelser, der er lagt i stemmen, når vi taler til dem - eller bare i nærheden af dem. Og de reagerer kraftigere – typisk hurtigere - når de mødes med en negativt ladet stemme først og efter et minuts tid en positiv stemme, sammenlignet med en positivt ladet stemme først,« siger Elodie Briefer.
»I visse situationer ser de endda ud til at spejle den stemning, som de udsættes for.«
Det vil sige, at måden, vi taler på i nærheden af dyr, og måden, vi taler til dyrene på, kan have betydning for deres trivsel.
»Vores stemmer har en direkte indflydelse på dyrenes følelsesmæssige tilstand - og det er meget interessant fra et dyrevelfærdsperspektiv,« siger hun.
Hør de lyde, der blev afspillet for dyrene her - kan du selv høre forskel?
Den nye viden kan komme dyrene til gode
Ikke alene rejser den nye viden etiske spørgsmål om vores syn på dyrene – den kan også være et helt konkret middel til at forbedre dyrenes daglige trivsel, hvis de, der arbejder med dyr, har den viden.
»Det er et sjovt eksperiment og design af forsøg,« siger Tobias Wang.
Næste skridt for Elodie Briefer er at vende højtaleren om så at sige. Sammen med sine kollegaer er hun nemlig gået i gang med at undersøge, hvor godt vi mennesker er i stand til at forstå følelserne i dyrs lyde.
