For første gang nogensinde har forskere identificeret et næsten komplet kranium fra en denisova. Det er en fortidig menneskeart, der levede for flere hundredetusinde år siden og samtidig med vores egen art, Homo sapiens.
Det overdimensionerede kranium dukkede allerede op i 1933, da bønder byggede en bro over Songhua-floden nær byen Harbin i det nordøstlige Kina (se kort nedenfor). En af bønderne tog kraniet med hjem, og det blev i hans families varetægt i tre generationer.
Først i 2018 blev kraniet indleveret til Hebei GEO Universitet i Kina. Siden er det blevet undersøgt på kryds og tværs. Forskellige studier har givet forskellige bud på, hvor gammelt det er, og hvilken menneskeart det stammer fra.
Senest foreslog kinesiske forskere i 2021, at kraniet tilhører en ukendt menneskeart, som de navngav Homo longi. Det kan oversættes til ‘Dragemennesket’, og da kraniet formodes at have siddet på en mand, blev han kendt som Dragemanden.
Nye overbevisende analyser dræber teorien
Nu bliver teorien om den nye menneskeart lagt i graven: De nyeste og hidtil mest avancerede analyser slår fast, at Harbin-kraniet højst sandsynligt stammer fra et denisova-menneske, der levede for mindst 146.000 år siden.
»Forskerne så sikre, som de overhovedet kan blive, på, at de kan sætte et denisova-mærkat på kraniet. Deres analyser er meget overbevisende,« siger Frido Welker, der er lektor på Globe Institute ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Denisova-menneskearten blev opdaget i 2010, men hidtil har forskerne kun haft små rester af fortidsmennesket at basere deres viden på.
»De nye analyser er et vigtigt skridt fremad. Tidligere har vi fundet adskillige kindtænder og to næsten komplette kæbeben. Nu har vi også et kranium og en ansigtsform,« siger Frido Welker.
Frido Welker har ikke selv været involveret i de to studier, der beskriver de molekylære analyser, som viser, at kraniet stammer fra en denisova. Men han har læst studierne, der er publiceret i tidsskrifterne Science og Cell - her og her.
Og forskeren fra København kender studiernes metoder indgående, for tidligere i år var han selv med til at bruge lignende teknologier til at identificere en denisova-mand på baggrund af en kæbe fundet i Taiwan.
Det studie kan du læse om her: Danske fossiljægere finder endnu et forhistorisk denisova-menneske
Mest komplette kortlægning af et fortidigt proteom til dato
I de to nye studier har kinesiske forskere analyseret DNA og proteiner, der er bevaret i det mindst 146.000 år gamle kranium fra Harbin.
Det drejer sig blandt andet om DNA fra mitokondrier, som er mikroskopiske energiproducerende strukturer i cellerne. Og proteiner fra kraniets klippeben, som er den del af tindingebenet, der omslutter det indre øre.
Proteinanalyserne, som er publiceret i Science, danner grundlag for det hidtil mest informative proteom fra et fortidigt menneske. Et proteom betegner den samlede mængde proteiner, som udtrykkes i en celle, et væv eller et organ.
Forskerne har formået at slå rekorden for kortlægning af et fortidigt proteom, fordi de har proteiner fra klippebenet, som er den tætteste knoglestruktur i det menneskelige skelet, vurderer Frido Welker.
»For nylig nåede jeg og mine kolleger frem til, at denne lille del af kraniet er fremragende til at bevare omfattende knogle-proteomer. Det glæder mig at se, at vores konklusion nu bliver bekræftet,« siger han.
Analyserne fra København er endnu ikke publiceret et fagfællebedømt tidsskrift. Men de er offentliggjort her som preprint.
\ Om preprint-studier
Flere og flere videnskabelige studier udgives via såkaldte ‘preprint servers’, som er en slags online databaser.
Preprint-studier udgives, inden de er blevet peer reviewed, også kaldet 'fagfællebedømt' - altså, blåstemplet af andre forskere, der har set studiet igennem med kritiske briller og godkendt det.
Det er der intet fordækt i, og udgivelser på 'preprint servers' kan være en fordel i forhold til hurtig vidensdeling, da det giver andre forskere mulighed for at kommentere, inden studiet udgives.
Men vær ekstra opmærksom på, at et preprint-studie ikke er kvalitetssikret af uafhængige forskere. Læs derfor preprint-studier med ekstra forbehold.
Kraniet er rummelig nok til en stor hjerne
Nu, hvor forskerne ved, at kraniet fra Harbin stammer fra et denisova-menneske, kan de sige lidt mere om, hvordan menneskearten har set ud.
Kraniet har et bredt, fladt ansigt med små kindben, store øjenhuler og en kraftig øjenbrynsbue. Det er længere og mindre kuppelformet end nutidsmennesket, men rummeligt nok til en stor hjerne, skriver mediet Ars Technica.
Det har store kindtænder, og overkæben stikker en smule frem.
Denisova-mennesket var en varieret art
Men et enkelt kranium er naturligvis ikke nok til at genskabe en hel populations udseende.
Tidligere fund viser, at denisova-mennesket var en varieret art, der bredte sig over enorme områder af kloden fra Sibirien til Taiwan og levede under meget forskellige klimatiske forhold.
De to ny studier, som når frem til, at Dragemandens kranium i virkeligheden er fra et denisova-menneske, er lavet af forskere fra Institut for Hvirveldyrs-palæontologi og Palæoantropologi ved det Kinesiske Videnskabsakademi.
Kraniet stammer fra en tidlig gren af menneskearten, som levede for flere hundrede tusinde år siden, konkluderer de.
De viser også, at tandsten er gode til at bevare fortidigt menneske-DNA. Det er vigtig viden til fremtidige studier af fortidsmenneskers genetik, skriver videnskabsmediet phys.org.
