I 1933 gjorde en gruppe kinesiske bønder et usædvanligt fund i Songhua-floden i byen Harbin i Nordøstkina.
Mens bønderne var ved at bygge en bro for en gruppe soldater fra Det Japanske Kejserrige, der besatte Kina i perioden, opdagede de et overdimensioneret menneskelignende kranie på flodbunden.
En af bønderne så straks, at kraniet var noget særligt. Han ville ikke have, at kraniet skulle falde i hænderne på den japanske besættelsesmagt, så han gemte det nede i brønden på sin gård.
I mange år skammede bonden sig over at have arbejdet for den japanske hær, så han fortalte ikke om kraniet, før han i 2018 lå på sit dødsleje. Her betroede han sig endelig til sine børnebørn, hvorefter kraniet blev overdraget til palæontolog Ji Qiang.
Ji Qiang vidste øjeblikkeligt, at kraniet stammede fra et fortidsmenneske. Hans bud var, at kraniet har siddet på en såkaldt Homo heidelbergensis – en allerede kendt fortidsmenneskeart, der levede for omkring 700.000 til 200.000 år siden.
Nu har Ji Qiangs forskerhold undersøgt kraniet grundigt og udgivet deres resultater i tre nye studier (her, her og her). Konklusionen fra de kinesiske forskere lyder, at Harbin-kraniet tilhører en helt ukendt menneskeart, som de har navngivet Homo longi. Det kan oversættes til ’Dragemennesket’ eller i dette tilfælde Dragemanden, da fundet menes at have været af hankøn.
Forskerne har dateret Dragemennesket til at have levet for omkring 146.000 år siden. Desuden peger forskernes analyser på, at Dragemandens art slægter mennesket endnu nærmere på end neandertaleren, som de fleste forskere er enige om, er vores nærmeste familie.
Fossilet røber, hvordan Dragemanden levede
Landskabet, Harbin-kraniet er fundet i, og selve kraniets karakteristika røber mange detaljer om det såkaldte Dragemenneske.
Kraniets grove træk tyder på, at det har tilhørt en mand. Tænderne antyder, at han var højest 50 år gammel, da han døde, selvom der er meget emalje tilbage, hvilket kan indikere, at han har været yngre.
Dragemanden boede i et lille samfund omgivet af skove og floder i det, vi i dag betegner som Nordøstkina. Det ved den kinesiske forskergruppe, fordi studier af Harbin-regionens geologi og fossiler viser, at området var frodigt og bugnende af fisk og pattedyr i hele Pleistocæn-epoken, som ligger omtrent 2,6 millioner år til 9.600 år f.v.t.
Forskerne har også gjort sig tanker om, hvad vores tidlige slægtnings kost bestod af.
»Jagt, fiskeri og at samle frugter og grøntsager lader til at have været almindelige overlevelsesstrategier for forhistoriske mennesker. Derfor går vi ud fra, at Homo longi brugte de samme strategier,« vurderer Xijun Ni, professor i primatologi og palæontologi ved Hebei GEO University, i en mail til Videnskab.dk.
\ Kilder
- Chris Stringers profil (NHM)
- Felix Riedes profil (AU)
- Xijun Ni's profil (AMNH)
- 'Geochemical provenancing and direct dating of the Harbin archaic human cranium', The Innovation, 2021
- 'Late Middle Pleistocene Harbin cranium represents a new Homo species', The Innovation, 2021
- 'Massive cranium from Harbin in northeastern China establishes a new Middle Pleistocene human lineage', The Innovation, 2021
\ Hobitten er den nyeste menneskeart, forskere har opdaget
Fundet af en mulig ny menneskeart er ikke hverdagskost.
Den seneste menneskeart, der blev defineret, er Homo floresiensis, som har fået kælenavnet Hobbitten. Over en årrække blev Hobbit-fossiler undersøgt i flere studier, og i løbet af 2000’erne opstod der ret stor videnskabelig enighed om, at der var tale om en ny art.
Men selvom der er langt mellem fundet af nye menneskearter, er mange forskere begyndt at tilslutte sig, at der har eksisteret mange forskellige menneskearter side om side indtil for relativt få år siden. Flere af arterne havde ovenikøbet sex på kryds og tværs, og derfor bærer nogle mennesker stadig neandertal-DNA.
Derfor er det – omend utrolig spændende – ikke en kæmpe overraskelse, at de kinesiske forskere måske har fundet en ny art, vurderer arkæolog Felix Riede, som har læst de nye studier for Videnskab.dk.
»Jeg har tidligere sagt, at vi kan forvente flere nye menneskearter, og det kunne lade til at være sandt. Der gemmer sig sikkert mange flere fossiler som Harbin-kraniet rundtomkring i kældre og arkiver, som også repræsenterer nye menneskearter. De venter bare på at blive opdaget,« siger Felix Riede, professor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet.
’Ud af Afrika’-teorien bliver blødt op
I mange år havde arkæologer en teori om, at de mange forskellige menneskearter vandrede ud af Afrika, hvorefter de – med undtagelse af neandertaleren og Homo sapiens – uddøde tidligt, og at der som følge kun har eksisteret enkelte menneskearter på Jorden i de sidste 500.000 år.
»Den teori er blevet helt vendt på hovedet indenfor de seneste 10-20 år, hvor vi har fundet mange flere mulige menneskearter og fået nye metoder til at analysere DNA. Nu ved vi, at mange forskellige menneskearter eksisterede side om side, og at de kunne have sex og få børn sammen,« fortæller Felix Riede.
Inden de forskellige menneskearter begyndte at mødes på kryds og tværs, havde de formodentlig alligevel lange årrækker, hvor de levede meget adskilt, hvilket har gjort, at de rent fysisk har udviklet sig i de meget forskellige retninger, som arkæologer i dag kan spore i deres knoglestrukturer.
Adskillelsen kan også have haft indflydelse på udviklingen af arternes sprog, omgangsformer og kulturer. Derfor er det svært for et nutidsmenneske at forestille sig, hvordan det må have været at møde en anden menneskeart, der på en gang så ud og opførte sig helt anderledes og meget lig en selv, siger Felix Riede.
