Taiwanske fiskere på jagt efter fladfisk hev for år tilbage en menneskeknogle op fra bunden af Taiwanstrædet mellem Taiwan og Kina.
Knoglen er et stykke kæbe fra en denisovamand, viser nye proteinanalyser fra Københavns Universitet. Denisova er en forhistorisk mennesketype, der første gang blev identificeret i 2010.
»Jeg er superbegejstret, når der kommer sådan noget som det her,« siger professor Mikkel Heide Schierup fra Aarhus Universitets Afdeling for Molekylær Biologi og Genetik:
»Jeg går altid og venter på, at der kommer ny viden om den her mystiske menneskeart,« tilføjer professoren, der har læst studiet for Videnskab.dk.
Hidtil er der kun fundet få fossiler fra denisova-mennesker to andre steder i verden: I en bjerggrotte i Sibirien og i den nordlige del af Himalayabjergene på den tibetanske højslette.
»Der er så få fossiler, at hver gang vi finder et nyt, er det meget vigtigt for vores forståelse af arten,« siger en af forskerne bag det nye studie, Frido Welker, som er lektor på Globe Instituttet ved Københavns Universitet.
\ De to tidligere fund
Kæbeknoglen fra Taiwanstrædet føjes til en lille, men voksende samling af denisova-fossiler:
X-woman: Det første denisova-fossil blev identificeret i 2010. Fossilet er det yderste af en fingerknogle fra en ung kvinde, der blev døbt X-woman. DNA-analyser viser, at X-woman adskilte sig genetisk fra både neandertalere og Homo sapiens og dermed repræsenterede et hidtil ukendt slags menneske.
X-womans fingerknogle blev fundet i en grotte i Sibirien. Siden er der fundet tænder og knogler fra enkelte andre denisovaer i den samme grotte.
Det tibetanske fossil: Senest er der fundet et fossil i Himalayabjergene på den tibetanske højslette. Det er en knogle fra en denisovas underkæbe.
»Det er ret entydigt«
De nye proteinanalyser fra København er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
I artiklen beskriver Frido Welker og de andre forskere, hvordan de i proteiner fra kæbeknoglen har fundet molekylære aftryk, der er karakteristiske for denisovaer, og som ikke findes hos andre menneskearter.
»Det er ret entydigt, det de finder. Det er meget sikkert, at det er en knogle fra en denisova,« vurderer Mikkel Heide Schierup, som selv forsker i, hvor meget DNA fra denisovaer, der er i moderne mennesker.
Denisovaer var vidt udbredte
Fundet af fossilet i Taiwan vidner om, at menneskearten var vidt udbredt i Østasien.
Der er flere tusinde kilometer fra Taiwanstrædet til Sibirien og den tibetanske højslette, hvor de første fossiler blev fundet.
»Det fortæller os, at denisovaer var i stand til at tilpasse sig de meget forskellige klimatiske forhold, der er,« siger Frido Welker.
Det er tredje gang, Frido Welker og hans kollegaer fra Københavns Universitet er med til at identificere denisova-mennesker ved at lave proteinanalyser af tænder og knogler.
De to andre fund kan du læse om i artiklerne
- Københavnske forskere kaster lys over mystisk menneskeart: Jagede sneleoparder og overlevede istid i Tibet
- »Fantastisk« denisova-fossil fundet: Menneskets forhistoriske fætter boede i et af verdens mest ekstreme miljøer
\ Knoglen er fra en mand
Forskerne kender ikke alderen på det senest analyserede denisova-fossil, der har fået navnet Penghu-1. Men det er så gammelt, at det ikke længere indeholder DNA.
De kinesiske og taiwanske forskere bad derfor om hjælp hos det københavnske Globe Institute, der er verdensførende i at kortlægge fossilers proteiner, som er et langt mere langtidsholdbart molekylært spor.
Den banebrydende metode, der kan komme millioner af år længere tilbage i tid end DNA, kan du læse om i artiklen Proteinanalyse: Lys idé hjemsøgte forsker i to årtier.
Analyserne fra København viser ikke kun, at knoglen stammer fra en denisova. Forskerne fandt også ud af, at proteiner fra tænderne i Penghu-1-fossilet befinder sig i et X- og et Y-kromosom.
»Derfor ved vi, at det er en mand. Det er interessant, for så kan vi begynde at se, om der var store forskelle mellem kønnenes morfologi (organismers struktur og ydre form, red.),« siger Frido Welker.
Et kraftigt kæbeparti
Fossilet fra Taiwan øger forståelsen af, hvordan denisovaers udseende adskilte sig fra andre menneskearter. For kæbeknoglen er typisk meget forskellig fra art til art.
Denisova-manden havde et kraftigt kæbeparti med store kindtænder og et karakteristisk rodfæste, viser en analyse af fossilets struktur lavet af kinesiske og taiwanske forskere.
De træk er også karakteristiske for knoglen af en underkæbe fundet en grotte i den del af Himalaya, der befinder sig på den tibetanske højslette. Det tibetanske fossil stammer også fra en denisova.
Den kraftige kæbestruktur var tilsyneladende karakteristisk for menneskelinjen - og måske var det også et kønsspecifikt træk, skriver forskerne i den videnskabelige artikel.
»Man er stadig langt fra at kunne konstruere et helt skelet, men det nye fund er et skridt i den rigtige retning,« siger Mikkel Heide Schierup.
Denisovaer levede samtidig med Homo sapiens og neandertalere i en periode på hundredtusinder år: Fra for 50.000 – mindst 300.000 år siden.
I dag findes deres DNA stadig i oprindelige folk fra blandt andet Australien, Filippinerne og Sydøstasien, hvilket tyder på, at denisovaer ligesom neandertalere har haft sex med vores art, Homo sapiens.
\ Kilder
A male Denisovan mandible from Pleistocene Taiwan, Science (2025). DOI: 10.1126/science.ads3888
