Hvert år lægger 200.000 dyr krop til danske forsøg – selv om målet er at sænke antallet. Hvorfor?

Vi skal udfase anvendelsen af dyr i videnskabelige forsøg.

Sådan lyder det igen og igen, både fra borgere, dyreværnsgrupper og politikere.

Så hvorfor sker det ikke?

I Danmark har antallet af dyreforsøg ligget nogenlunde stabilt i de seneste 9 opgørelser med et samlet antal på omkring 200.000 dyr, som hvert år lægger krop til videnskabelige studier.

Fra 2021 til 2022 steg antallet faktisk med i alt 2.226 dyr – og det vil formentlig ske igen, lyder det fra en central aktør i arbejdet med udfasningen.

»Det går meget langsomt med at finde alternativer til dyr, fordi der slet ikke bliver investeret nok i at finde frem til nye metoder,« siger Axel Kornerup Hansen til Videnskab.dk.

Han er professor i præklinisk sygdomsbiologi ved Københavns Universitet og formand for Danmarks 3R-Center, et politisk udpeget organ med et mål om blandt andet at nedbringe antallet af dyreforsøg.

Men afviklingen af metoden er gået i stå. Sådan lyder det fra flere dyrerettighedsforkæmpere.

»Vi synes, der bliver udført alt for mange dyreforsøg i Danmark, især i forhold til de forsøg, som ikke har nogen som helst gavn for mennesker,« siger Anne-Sophie Delbanco, næstformand i Dyrenes Venner og repræsentant for DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO).

Andre kalder det »naivt« overhovedet at have et mål om udfasning. Det gælder Tobias Wang, professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og medlem af Rådet for Dyreforsøg, der udsteder godkendelserne.

Ifølge ham handler det om mere end blot antallet af forsøgsdyr, for som han spørger retorisk:

»Hvis vi reducerer antallet af dyreforsøg, men samtidig reducerer vores evne til at behandle sygdomme, så er det vel ikke en positiv udvikling?«

Politikere har »modsatrettede ambitioner« for dansk forskning

Mange har ambitioner om at stoppe forsøg med dyr.

I 2023 deltog flere end 1,2 millioner europæiske borgere i en underskriftsindsamling om »et Europa uden dyreforsøg«. Og senere fulgte en række EU-toppolitikere trop.

Vi skal »accelerere udfasningen«, lød det samme år fra blandt andre Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og ledende næstformand i Europa-Kommissionen.

Men dansk forskning er slet ikke klar til at sende alle dyr ud af laboratorierne. Det siger Axel Kornerup Hansen fra Danmarks 3R-Center og peger på det, han kalder »et paradoks«:

»Det handler om, at man fra politikernes side har to modsatrettede ambitioner: Man har en strategi om at reducere antallet af forsøg, men samtidig bruger man mange penge på at tiltrække en medicinalindustri, der i høj grad anvender dyr til forsøg – det er ligefrem blevet altafgørende for Danmarks BNP,« siger han og tilføjer:

»Derfor er det ikke heller ikke utænkeligt, at forbruget af dyreforsøg bliver ved med at stige de kommende år. Det kan man sagtens forestille sig.«

»Men det er ikke nødvendigvis problematisk. Det handler også om, hvor meget viden man producerer,« understreger Axel Kornerup Hansen.

Novo bruger flere hunde og aber – men har også flere projekter

Novo Nordisk er den medicinalvirksomhed, som har størst indflydelse på dansk økonomi – og også her har man en ambition om reducere antallet af dyreforsøg.

Men det er også et af de steder, hvor det for nogle arters vedkommende halter. Samlet faldt virksomhedens brug af dyr til forsøg fra 2022 til 2023, men antallet af anvendte grise, hunde og aber, steg faktisk (Novo Nordisk' dyreforsøg er ikke kun foretaget i Danmark).

Det er der dog en naturlig forklaring på. Det påpegede Lars Wichmann Madsen, funktionschef for biologisk forskning hos Novo Nordisk, i februar 2024.

»Den specifikke stigning i de nævnte dyrearter skyldes, at en række projekter er nået til den fase i lægemiddeludviklingen, hvor man tester lægemiddelkandidaternes sikkerhed for patienter,« sagde han til DR og fremhævede medicinalgigantens succes:

Siden 2021 har virksomheden haft en 30 procents stigning i antallet af forskningsprojekter.

Og det er en væsentlig pointe, når man taler dyreforsøg, siger Tobias Wang fra Aarhus Universitet – at man må se på antallet i forhold til den samlede mængde forskning:

»Jeg synes jo, at antallet af forsøgsdyr i sig selv er et relativt uinteressant tal. I stedet bør man se på, hvad man rent faktisk får ud af forsøgene.«

Tobias Wang fortæller om det kursus i dyreforsøgskundskab, han selv har ansvaret for:

»I den første forelæsning gør jeg altid rede for, at vi bruger omkring 250.000 dyr i Danmark om året – og at tallet faktisk er faldet fra de omkring 350.000 dyr, vi brugte tilbage i 1980erne,« siger han.

»Så kan man måske sige, at antallet af dyr ikke er faldet nok. Men jeg spørger så altid, om det er godt eller skidt, at antallet af dyreforsøg er faldet.«

Professoren kommer selv med svaret:

»Det kan man ikke udtale sig om, hvis man alene ser på, hvor mange dyr der bliver brugt. For det er selvfølgelig godt for det enkelte dyr, at det ikke kommer ind i et forsøg. Men hvis det betyder, at vi får mindre viden, fordi vi ikke laver dyreforsøg, så er det jo skidt.«

Dansk sundhedsforskning fokuserer på dyr

Selv dyrerettighedsforkæmperen Anne-Sophie Delbanco medgiver, at medicinske dyreforsøg kan være afgørende for at forbedre menneskers sundhed.

Men »implementeringen af alternative metoder har taget alt for mange år«, siger hun og fremhæver, at der faktisk er udviklet gode attrapper og simulationer inden for medicinsk og biologisk undervisning i anatomi.

Det samme fremhæver Axel Kornerup Hansen fra Danmarks 3R-Center. Den store udfordring er derimod de dyreforsøg, som bliver foretaget inden for sundhedsforskningen, siger han og peger på en strukturel forklaring:

»Det er besværligt at udvikle dyrefrie metoder, fordi meget inden for sundhedsforskning – laboratorier, forskeres uddannelse og tidligere forsøg – er sat op til og hviler på dyreforsøg. Og så er der altså en tendens til, at man gør, som man plejer at gøre, fordi det er nemmest.«

Mærsk Tårnet i København er et eksempel på det, siger han. Tårnet stod færdig som en del af Københavns Universitet i 2017, og det huser især sundhedsforskning, som hviler på dyreforsøg.

Og som et modstykke til det nævner han det sundhedsvidenskabelige campus Charité i Berlin.

Her åbner man i løbet af 2025 forskningscenteret ‘Das Simulierte Mensch’ (det simulerede mennesker, red.), som man udråber til at være en »en katalysator for tværfagligt samarbejde inden for biomedicinsk forskning uden brug af dyreforsøg«.

Og det vil efter sigende gøre Berlin til »hovedstaden for alternative metoder«.