Får med kunstige blodårer i halsen: Kan det redde folk med dårlige nyrer?
Fynske forsøgsfår hjælper forskere med at teste en ny type kunstig blodåre, der på sigt skal hjælpe især dialysepatienter.

Fynske forsøgsfår hjælper forskere med at teste en ny type kunstig blodåre, der på sigt skal hjælpe især dialysepatienter.
Fynske forsøgsfår hjælper forskere med at teste en ny type kunstig blodåre, der på sigt skal hjælpe især dialysepatienter.
Et dusin får går stilfærdigt rundt og gumler græs på en mark med Odense Universitetshospital i baggrunden.
Inde bag hospitalets mure er der patienter, som inden længe kan komme til at skylde fårene en stor tak.
I halsen på de uldne drøvtyggere pumpes blodet nemlig til og fra hjernen gennem en ny slags kunstige silikoneblodårer, som forskere fra Syddansk Universitet (SDU) har indopereret.
Hvis blodårerne kan holde et helt år inde i fårene uden at skabe komplikationer, kan de på sigt tages i brug på mennesker – især dialysepatienter, hvis blodårer bliver belastet af den krævende behandling.
»Der er virkelig plads til forbedring med de kunstige plastikblodårer, man har brugt indtil nu,« fortæller Jes Sanddal Lindholt, der er en af forskerne bag projektet, og som til hverdag beskæftiger sig med netop dialysepatienter.
»Patienterne får ofte betændelse og arvævsdannelse, og de kunstige årer lukker sig sammen. De her nye kunstige blodårer vil gøre en kæmpe forskel.«
Men er det virkelig nødvendigt at bruge levende væsner til at teste blodårerne? Og hvorfor egentlig får?
I 2023 var der 2.638 patienter i Danmark, der havde brug for hæmodialyse. Det vil sige, at deres nyrer er så dårlige til at rense deres blod for affaldsstoffer, at det flere gange ugentligt skal ud og renses i en maskine, før det bliver sendt tilbage i kroppen.
Det er noget, der tager hårdt på kroppen, forklarer Jes Sanddal Lindholt, der er klinisk professor ved Odense Universitetshospital:
»I længden kan vores væv ikke holde til at blive stukket i to-tre gange i ugen, som det er tilfældet for dialysepatienter. Man skal hele tiden finde nye steder at stikke, og til sidst er der ikke flere naturlige alternativer. Så må vi ty til de kunstige.«
De er kontroversielle, de er livsnødvendige. Men nu skal det være slut med at udnytte mus, fisk og grise i videnskabens navn.
Sådan lyder ambitionen fra EU og flere forskere, som leder efter alternativer til den animalske løsning. Alligevel anvender man hvert år over 200.000 dyr til forsøg i Danmark. Hvorfor? Hvorfor halter udfasningen af dyreforsøg?
I en ny serie på Videnskab.dk sætter vi fokus på etiske dilemmaer, nye tendenser og mulige gennembrud ved forsøg med dyr.
Se hele serien her.
Det fungerer på den måde, at man sætter en kunstig blodåre fast på den naturlige for at omdirigere blodet.
Men ifølge Jes Sanddal Lindholt er der en række udfordringer med de kunstige plastikblodårer, man har brugt de sidste 50 år, og som ikke har udviklet sig særligt meget gennem tiden:
»Materialerne er ikke ideelle for kroppen, som ofte vil forsøge at afstøde dem. Der kan gå betændelse i områderne og dannes arvæv, der hvor de sættes på den naturlige åre.«
Han og kollegaen lektor Thomas Emil Andersen har derfor indgået et samarbejde med virksomheden Biomodics ApS, der udvikler medicinsk udstyr.
»Den nye kunstige åre er designet på en måde, hvor man kan lægge et stof ind, der løbende modvirker arvævsdannelse helt af sig selv,« forklarer Jes Sanddal Lindholt og tilføjer, at åren også vil kunne holde længere, før den skal udskiftes.
»Og så er den så sofistikeret, at man kan komme antibiotika på ydersiden af åren, som den tilbageholder, indtil vi bruger et særligt lys til at aktivere det. Så kan vi sikre os, at antibiotikaen først tages i brug, hvis der opstår betændelse.«

Før man vover at teste den nye blodåre på mennesker, har man dog valgt at lade fårene på SDU afprøve den.
Får hører ellers ikke til blandt de mest ‘populære’ forsøgsdyr. Ifølge de seneste udgivne tal fra 2022 var der i videnskabens navn taget 48 får i brug det år – et tal, der svinger lidt frem og tilbage gennem årene uden de store ændringer.
Til sammenligning blev der brugt 23.641 grise i 2022 – et forsøgsdyr, som Videnskab.dk tidligere har skrevet om.
»Ofte bruger man får, når det har noget med knogler at gøre. For på det punkt minder de mere om mennesker end for eksempel grise, der ligner os på mange andre områder,« forklarer Louise Langhorn, der er dyrlæge på SDU, hvor hun har ansvar for blandt andet grise og får.
Det er dog ikke fårenes knogler, der gør dem særligt velegnede til dette forsøg.
»For det første har de større blodårer på halsen end grisen. For det andet kan de gå rundt og hygge sig og græsse på marken det år, forsøget kører, mens grisen kræver flere staldfaciliteter. Det er både nemmere, billigere - og bedre for dyret - at bruge får,« siger Jes Sanddal Lindholt.
Og selvom det kan lyde voldsomt at ‘åbne halsen’ på fårene, er det et skånsomt indgreb, der foregår under bedøvelse og med efterfølgende smertebehandling, forsikrer han:
»Der er minimal belastning. På mennesker laver vi sådan et indgreb med lokalbedøvelse. Det er bare lige at åbne huden og en muskelhinde, og så er man inde ved blodåren. Fårene er hurtigt på benene og virker upåvirkede.«
Efterfølgende holder man øje med fårene igennem et år, hvor de ultralydscannes månedligt for at sikre, at den kunstige blodåre fungerer og ikke skaber problemer for dyret.
Hvis man har betragtet fåreflokke et sted i landskabet, ved man, at der sjældent skal meget til at spolere fåreidyllen, før de sætter i vildt løb – især individer, der er adskilt fra flokken.
Så hvordan kan dyrepasserne og -lægerne på SDU få lov til at bedøve og ultralydsscanne dem?
»Det er noget, vi dagligt træner med fårene,« svarer Louise Langhorn.
»Vi har et princip om at bruge så lidt tvang som overhovedet muligt. Dyrene skal selv have lyst til at komme hen til os og føle sig trygge ved det.«
Æren for forsøgsfårenes tryghed ved mennesker giver hun især til SDU’s dyrepassere, der hver dag går rundt inde ved fårene, så de bliver vant til at have mennesker gående.
»Vi arbejder med belønninger, så de forbinder os mennesker med noget godt. Så når vi kommer med ultralydsscanneren, skal de hverken fikseres eller bedøves – de deltager helt frivilligt,« siger Louise Langhorn.

Fårene, der er seks år gamle, når forsøget starter, går rundt i et år med de kunstige blodårer, inden forsøget slutter, og de bliver aflivet.
»Når de aflives, vil vi gerne have, at de bruges til mere end bare blodårerne,« forklarer Louise Langhorn.
»Så har vi nogle ortopædkirurger, der kommer og opererer på skuldrene, fordi de skal se på noget med skuldersener. Vi vil også gerne have, at knoglerne bliver brugt til forskning. Hvert dyr skal gøre så meget gavn som muligt, så vi afliver færre.«
Men det kan vel også gå galt, hvis blodåren ikke virker, som den skal. Kan fåret ikke komme til at lide?
»Når vi søger om godkendelse til dyreforsøg, skal vi præcisere et ‘humant endepunkt’. Det betyder, at vi skal angive, hvor belastet dyret må blive, før vi griber ind og afslutter forsøget,« svarer Louise Langhorn.
Hun oplyser, at man i løbet af forsøget har været nødt til at aflive ét får på grund af komplikationer fra operationen, mens to af fårene er blevet aflivet på grund af sygdomme, der ikke havde noget med forsøget at gøre.
Er det overhovedet nødvendigt at bruge levende væsner? Kunne en maskine ikke pumpe væske gennem åren som test i stedet?
»Det kan jeg simpelthen ikke forestille mig,« svarer Jes Sanddal Lindholt.
»Det absolut vigtigste, vi tester for, er dannelsen af arvæv. Og det er der ikke andre systemer end kroppen, der kan lave. Hvis der var, ville vi have brugt det. Det ville være meget nemmere og billigere.«
Han påpeger desuden, at han og hans kolleger foretog celle- og bakterieforsøg i petriskåle med stofferne på forhånd for at nå så langt som muligt med testene, før man gik over til fårene.
I skrivende stund er fårene allerede blevet aflivet efter - hvad Jes Sanddal Lindholt umiddelbart betragter - som et succesfuldt forsøg.
»Men vi skal have blodårerne undersøgt i petriskåle og foretaget en træktest (for at se, om årene stadig holder, red.), før vi har det endelige resultat,« lyder det fra Jes Sanddal Lindholt.
»Vi regner med at køre en sidste test med 12 får til foråret, inden vi forhåbentlig er klar til at kunne bruge blodårerne på mennesker.«
På det tidspunkt er 36 får blevet aflivet i forsøget på at udvikle nye kunstige blodårer til menneskepatienter.