Vi har brug for dyr til forsøg – men hvad gør vi for at beskytte dem?

Kan man forsvare at bruge forsøgsdyr i 2024? Kosmetikbranchen har for over 10 år siden sagt farvel til forsøgsdyr efter påbud fra EU. Mange dyreforkæmpere kræver, at vi stopper med at bruge forsøgsdyr alle steder, også i forskning.

Det kan vi ikke endnu. Ikke hvis vi vil blive klogere på den næste pandemi, eller hvordan vi bedst bekæmper fedme, kræft og Parkinsons. Men vi kan sørge for, at vores forsøgsdyr har det godt. Og at vi bruger så få dyr som muligt.

Jeg forsker netop i, hvordan vi kan genbruge de dyreforsøg, vi laver, og på den måde nedbringe antallet af forsøgsdyr. I denne artikel vil jeg fortælle om, hvorfor dyreforsøg er nødvendige, hvordan lovgivningen beskytter dyrene, og hvordan vi som forskere forsøger at udvikle nye alternative metoder.

Uden dyreforsøg ville flere mennesker dø

De fleste vil nok være enige i, at det er fantastisk, at der findes behandlinger mod livstruende sygdomme som diabetes og kræft, der kan forlænge vores levetid betydeligt. Alligevel vækker brugen af dyr i forskning ofte stærke følelser.

Mange mener, at dyrene lider, og at dyreforsøg bør forbydes. Udfordringen ved at forbyde dyreforsøg er imidlertid, at vi endnu ikke har alternative metoder, der kan erstatte dem. Det kan du læse mere om i Videnskab.dk-artiklerne 'Forsker: Derfor kan vi ikke undvære forsøgsdyr' og 'Hvad bruger forskere forsøgsdyr til?'.

Dyrene i forsøg er langt bedre beskyttede, end du regner med

Siden 1986 har EU haft særlige regler for brug af dyr til forskning. I 2019 blev der indført nye regler for at gøre processen mere gennemsigtig og hjælpe med at finde måder at erstatte dyreforsøg i fremtiden.

I Danmark har vi flere organisationer, der arbejder med dyrevelfærd, herunder Dyreforsøgstilsynet, Udvalget for Forsøgsdyr og Alternativer samt Det Dyreetiske Råd.

Dyreforsøgstilsynet kan sammenlignes med tilsynene i vuggestuer og børnehaver, der sikrer, at alt fungerer, som det skal. De behandler ansøgninger om dyreforsøg og inspicerer steder, hvor dyreforsøg udføres.

Udvalget for Forsøgsdyr og Alternativer rådgiver Dyreforsøgstilsynet om, hvordan dyrene skal bo og bruges, samt om reglerne for dyreforsøg generelt.

Det Dyreetiske Råd er blevet oprettet i henhold til dyrevelfærdsloven og har til opgave at vurdere dyrevelfærd fra et etisk perspektiv. Rådet rådgiver fødevareministeren om regler for dyrevelfærd og dyreetik.

Forsøgsdyr er med andre ord beskyttet af enormt meget lovgivning.

Dyreforsøg er ikke noget, man 'bare lige gør'

Når vi i forskningen vil udføre et dyreforsøg, skal vi søge om tilladelse hos Dyreforsøgstilsynet. I ansøgningen skal vi forklare, hvorfor det er nødvendigt at bruge dyr, og vi skal bevise, at der ikke findes andre lige så effektive metoder uden brug af dyr. Vi skal også begrunde det antal dyr, vi har brug for, og dette antal skal holdes på et absolut minimum.

Mens dyreforsøgene forløber, er der regler for, hvor ofte dyrene skal tilses, størrelsen på deres bure, antallet af dyr i hvert bur, tilgængeligheden af beskæftigelsesmateriale og dyrlægetilsyn.

Der, hvor jeg laver dyreforsøg, må der højest være fem mus i hvert bur, og der er krav om, at hvert bur skal indeholde et aktivitetsrør, bidetræ og materiale til at bygge en hule. Der er faste dyrepassere som dagligt tjekker, om dyrene har mad, og hvordan de trives sammen.

Ligesom med os mennesker er det ikke alle mus der kan enes, og i de tilfælde bliver musene skilt ad. Musene får rent vand hver dag, og burene rengøres en gang om ugen.

Udover det faste personale er der også tilknyttet flere dyrlæger og en chefdyrlæge, som sørger for, at al lovgivning bliver overholdt, og at dyrene har det godt.

Disse tiltag, både i ansøgningsprocessen og under selve forsøgene, er baseret på principperne om de 3 R'er ('Replacement', 'Reduction' og 'Refinement'), som er tiltag, der er designet til at forbedre forholdene for både forsøgsdyr og forskning. Du kan læse mere om dette i Videnskab.dk-artiklerne: 'Fokus på de 3 R’er: replacement, reduction og refinement' og 'De tre R’er for god dyreeksperimentel etik'.

En dyb kærlighed til dyr

I mit arbejde som forsker bruger jeg forsøgsdyr til at forstå, hvordan vores nervesystem påvirker udviklingen af bugspytkirtlen. Denne viden kan blandt andet hjælpe med at forbedre behandlingen af diabetes.

Med en baggrund som dyrlæge er det utrolig vigtigt for mig konstant at overveje, om vi kan finde svar på vores videnskabelige spørgsmål uden at bruge dyr. Ligesom andre dyrlæger har jeg en dyb kærlighed til dyr, og det ville være usandt at påstå, at jeg ikke føler et etisk dilemma, når jeg laver forsøg med dyr. Jeg bliver ofte spurgt: »Hvordan kan du arbejde med forsøgsdyr, når du er dyrlæge?«

Jeg forstår virkelig forundringen, for det er et spørgsmål, jeg selv kæmper med. Men hver gang lander jeg på samme konklusion: Det er netop mit erhverv, der gør mig i stand til det. Min uddannelse har givet mig en dyb indsigt i dyreetik og dyrevelfærd, og jeg føler derfor, at det er en vigtig del af mit job og mit ansvar at finde og støtte alternativer til dyreforsøg.

Mit ønske er at skabe en forskningskultur, hvor dyrevelfærd er i fokus, og hvor vi hele tiden arbejder på at forbedre vores metoder og mindske brugen af forsøgsdyr. På den måde kan vi fortsætte med at gøre vigtige videnskabelige fremskridt, der er ansvarlige og bæredygtige, og som respekterer de dyr, der har hjulpet os gennem årene.

Forskningen forsøger at finde alternative metoder til dyreforsøg

Dette er dog en proces, der kræver omhyggelig planlægning og innovation. Både mine kollegaer og jeg arbejder løbende for at finde nye metoder, der kan minimere eller helt eliminere brugen af dyr i forskning.

Et eksempel er en metode, jeg har udviklet sammen med min ph.d.-vejleder på Roskilde Universitet, og som gør det muligt at genbruge musevæv i vores forskning.

Normalt farver vi musevævet med fire forskellige antistoffer, tager mikroskopiske billeder og smider det derefter ud. Med den nye metode kan vi farve musevævet med op til otte forskellige antistoffer, hvilket giver os mere information, og dermed gør det muligt at bruge færre dyr.

Generelt gør forskningen store fremskridt for at optimere dyreforsøg og finde alternative metoder. For eksempel arbejdes der på at dyrke celler i laboratoriet uden brug af dyr, og der udvikles avancerede teknologier som 'organ-on-a-chip' (OOAC). Det er et system, der ved hjælp af cellebiologi, ingeniørkunst og biomaterialer efterligner et menneskeligt organs struktur og funktioner.

Når nye lægemidler skal testes, eller vi skal forstå udviklingen og forløbet af en specifik sygdom, er tanken, at OOAC kan erstatte de dyreforsøg, der ellers normalt bliver benyttet.

Vi stræber efter at udføre vores arbejde med respekt og omsorg for dyrene, og vi er dedikerede til at finde løsninger, der på sigt kan erstatte dyreforsøg helt.

Mens vi arbejder hen imod dette mål, håber jeg, at du nu har fået et bedre indblik i, hvor godt beskyttede dyrene i forsøg er.